Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paddehat-Konstruktioner - Paddehatkoraller - Paddeleg - Padder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskydes store pyramide- ell. keglestubformede
Kapitæler, undertiden tillige en ekstra
Fortykkelse af Pladen lige omkr. Søjlekapitælet;
Pladens Armering anbringes enten kun i to
Retninger, parallelt med Søjlerækkerne, ell. tillige
efter Rektanglernes Diagonaler, sjældnere som
cirkulære Ringe og radiale Stænger (System
Smulski); endnu sjældnere anbringes
Søjlerne i Vinkelspidserne af et System af
ligesidede Trekanter, og Armeringen lægges da i
tre Hovedretninger. — I Amerika er man
efterhaanden gennem talrige Spændingsmaalinger
paa færdiige Konstruktioner naaet til at opstille
nogenlunde bestemte Regler for
Dimensioneringen. Her i Europa var det længe en Hindring
for Anvendelsen, at man ikke var i Stand til
at opstille en korrekt Beregning, men dels ved
en Rk. teoretiske Arbejder, dels ved Hjælp af
de amer. Belastningsforsøg er man nu, i alt
Fald til dels, kommen ud over disse
Vanskeligheder.
A. O-d.
Paddehatkoraller er Stjernekoraller, de
fleste er enlige, meget store Former, flade,
kredsrunde ell. langstrakt tungedannede. Skelettet
mangler Mur- og Yderblad (se Koraller),
bestaar kun af en svær, knudret og ribbet
Basalflade med talrige radiære, i Randen takkede
Straaleblade, saa det ganske kan ligne en
omvendt Paddehat; Skelettet er gennembrudt af
talrige Porer. Tentaklerne er korte, kan være
rudimentære ell. mangle helt. De store enlige
P. (Fungia) sidder i Ungdommen fæstede paa
et Fodstykke, hvorfra de afsnøres og et nyt
Individ udvikles paa lgn. Maade, hvorpaa den
unge Storgople afsnøres fra sin Polyp; der er
formentlig ogsaa en lgn. Generationsveksel til
Stede. Andre Former danner Kolonier af flere,
undertiden delvis sammensmeltede Individer
(Herpetolitha, Cryptobacia o. a.). P. er ikke
fastvoksede, men kun bundne til Havbunden ved
deres Vægt, de er alm. paa Koralrevene i det
ind. og stille Hav.
T. K.
Paddeleg, Navn for Batrachospermum
moniliforme (se Alger, S. 497).
Padder (Batráchia) ell. Amfibier er Navnet
paa en Klasse af koldblodede, luftaandende
Hvirveldyr, der er beklædte med en nøgen,
kirtelrig Hud. De karakteriseres fremdeles ved,
at Ledsammenføjningen mellem Hovedet og
Hvirvelsøjlen kommer i Stand ved en dobbelt
Ledknude paa Hovedet, og at Ribbenene kun er
meget svagt udviklede; Hjertekammeret er
udelt, og en Blanding af det iltede og det
afiltede Blod finder derfor Sted. De fleste lægger
Æg, som overlades til deres Skæbne i Vandet;
kun ganske enkelte er levendefødende ell. viser
større Omhu for Æggene; den spæde Unge er
en lemmeløs, gællebærende Larve, der aldrig
er omgiven af saadanne Fosterhinder som de
højere Hvirveldyr. I deres Levevis er de alle
Rovdyr og i deres Optræden inderlig knyttede
til Tilstedeværelsen af Vand ell. Fugtighed. I
Nutiden repræsenteres de af tre Ordener:
Springpadderne ɔ: Frøer og Tudser (Batrachia
salientia), Halepadderne ɔ: Vandfirben,
Salamandre o. a. (B. gradientia ell. caudata) samt
de tropiske, lemmeløse Ormepadder (B. apoda);
disse tre Grupper viser i mange Henseender
indbyrdes betydelige Forskelligheder.
Huden, der i Modsætning til Krybdyrenes er
blød og holdes fugtig af Sekretet fra talrige
Kirtler i den, er dannet af de sædvanlige to
Lag, Overhud og Læderhud, af hvilke den
sidste ofte kan være Sædet for anselige
Lymferum, saaledes som hos Springpadderne, hvis
Hud derved synes at slutte ganske løst om
Kroppen. Dele af den kan stundom forkalke og
danne Benkorn ell. Benplader, der enten ligger
løst i Huden ell. slutter sig fast til nedenunder
liggende Skeletdele; hos en Del af
Ormepadderne findes virkelige Skæl med koncentriske
Tilvækststriber. Overhudens ydre Lag danner
som sædvanligt et Hornlag, men dette er
ganske tyndt og bestaar kun af et enkelt Lag; kun
sjældent findes stærkere, mørktfarvede
Horndannelser, saasom Parringsvorterne paa
Hannernes Forben ell. Bagben, Kæberne og
»Tænderne« hos Haletudserne, Hornspidserne paa
Huden af adskillige Tudser samt de kloagtige
Dannelser hos den jap. Salamander
Onychodactylus og hos den sydafrikanske Springpadde
Xenopus. Hudens Overflade er hos nogle vortet
og glansløs, hos andre (f. Eks.
Landsalamanderen) derimod jævn, ja næsten spejlblank.
Farvetegningen, der i de fleste Tilfælde spiller i
brune og sorte Farver, men stundom kan være
særlig prægtig (Løvfrøen, Landsalamanderen o.
a.), fremkaldes af særegne grenede Farveceller;
ved at disse skifter Form, og Farvestoffet
derved forandrer Beliggenhed i Hudens Lag,
fremkommer det Farveskifte, der er saa
iøjnefaldende hos mange Former, for Eksempel
Løvfrøen.
Under Huden ligger Muskulaturen, der hos
Halepadderne endnu viser den for Fiskene
typiske Anordning i to Længdebælter paa hver Side,
medens Lemmernes Muskler endnu er
forholdsvis lidet udviklede; (hos Springpadderne er
derimod Bevægelsen overtaget af Lemmerne, og, i
 |
| Fig. 1. Salamanderlarver. To Udviklingstrin. |
 |
| Fig. 2. Skelet af en Halepadde (Menopoma). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
