Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxenstierna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slag, forstod han gennem kloge Anordninger
at holde Spanierne Stangen. Stor militær
Dygtighed udviklede. O. imidlertid ogsaa, da
han i Sommeren 1632 tilførte Kongen de meget
betydelige Forstærkninger, saavel af Tropper
som af Levnedsmidler, han havde samlet i
Rhin-Landene. Ved Opbrudet fra Nürnberg
efterlod Gustaf Adolf O. som sin Stedfortræder
i disse Egne, hvor han forblev til Oktbr, da
han vendte tilbage til Rhin-Egnene. Efter
Gustaf Adolf’s Død traadte O.’s egen Storhed først
ret for Dagen. Han maatte indgyde de
modløse baade i Sverige og i Tyskland nyt Mod,
han maatte organisere Regeringen baade ude
og hjemme, og selv maatte han give de ny
Former Liv. Kort efter at han havde hjemsendt
den af ham oprindelig egenhændig skrevne ny
Regeringsform, som vedtoges 1634, lykkedes det
ham at forene de fire saakaldte højere Kredses
Stænder til et Forbund (Apr. 1633), til hvis
Direktør han, trods Sachsens misundelige
Modstand, valgtes. Ved Fuldmagt af 12. Jan. 1633
var han da allerede bleven udnævnt til Sveriges
befuldmægtigede Legat i Tyskland og var som
saadan uindskrænket Hersker over det
betydelige Omraade, som Sveriges Hære havde
erobret i Tyskland. Ingen sv. Privatmand har
hverken før ell. siden været i Besiddelse af en
saadan Magt. Med fuld kgl. Magt og Myndighed
affærdigede han Sendebud, udnævnte
Embedsmænd og bortgav Len. Selv blev han tilbudt
Værdigheden mainzsk Kurfyrste. Men Sveriges
glorværdige Tid i Tyskland var forbi efter
Slaget ved Nördlingen 1634. Forgæves søgte O.
ved en Rejse til Frankrig (Marts og Apr. 1635)
at opmuntre denne Magt til mere virksom
Bistand. Det Aar, han endnu tilbragte i Tyskland,
var sandsynligvis et af dem i hans Liv, der
skaffede ham flest Bekymringer, hvortil kom
den Græmmelse, han følte over at se
Regeringen hjemme af utidig, Frygt, som han mente,
ofre Sveriges bedste Indtægtskilde,
Toldindtægterne i Preussen, ved Vaabenstilstanden med
Polen 1635. For at anspore sine Kolleger til
større Mandighed vendte han tilbage til
Sverige i Juli 1636 og indtog sin Plads bl.
Rigsforstanderne, hvor han blev den styrende. Den
Indflydelse, som Gustaf Adolf’s Tillid og hans
egen overlegne Klogskab havde skaffet ham,
var saa stor, at ingen kunde unddrage sig den.
I udenrigske Anliggender var hans Ord
almægtige. Bl. a. bekæmpede han Danmark ved en
Rk. Forholdsregler, som udmundede i den af
ham dog ikke fremkaldte Krig 1643, for hvilken
Krig han lagde Felttogsplaner, og under
hvilken de øverstkommanderende til Lands og til
Søs adlød hans Befalinger. Hans Værk var den
ærefulde Fred i Brømsebro 1645, hvilken han
efter et halvt Aars Underhandlinger fremtvang
til Dels i Strid med sine egne, af Christina
givne Instruktioner. O. greb ind i den indre
Forvaltning paa en afgørende Maade gennem
store Reformer paa alle Omraader; ogsaa
Undervisningsanstalternes Forbedring laa ham
varmt paa Hjerte. Under Christina’s egen
Regering aftog hans Indflydelse betydelig, skønt
han vedblivende varetog sit Rigskanslerembede
og hans Ord vedblivende var af stor Vægt i alt,
hvad der angik de udenrigske Anliggender.
1645 udnævntes O. til Greve af Södermöre, med
hvilken Værdighed der fulgte rige Len, den
sidste store offentlige Anerkendelse, O. modtog.
1646 udnævntes han til Kansler for Upsala
Univ. Trods Christina’s Misstemning mod ham
søgte O. dog baade offentlig, ved Skrivelser,
affattede i Raadets Navn, og privat at formaa
hende til at afstaa fra sin Beslutning at
nedlægge Regeringen. I Forbindelse med en i høj
Grad tiltalende Skikkelse var O. i Besiddelse af
en stor Evne til at vinde Mennesker. I Omgang
var han munter og meddelsom; alvorlig
Gudsfrygt, stor Hjælpsomhed mod Slægtninge o. a.
og Godhed mod undergivne udmærkede hans
private Liv. O.’s Statue i Bronze blev paa
Ridderskabets og Adelens Bekostning 1889 opstillet
foran Ridderhusets nordre Façade. Et
varigere og nyttigere Mindesmærke om O.’s Bet.
for sit Fædreland findes i det stort anlagte
Værk: »Rikskansleren Axel Oxenstierna’s
skrifter och brefvexling. Utgifna af Kgl. vitterhets-,
historie- och antiqvitets-akademien«. Det
paabegyndtes 1888, og hidtil er udgivet første
Afdeling (O.’s egne Breve og Skrifter), 1.— 6. Del;
senere Afdeling (Breve til O.), 1.—11. Del.
7) O., Johan Axelsson, foregaaendes
Søn, f. i Sthlm 24. Juni 1611, d. i Wismar 5.
Decbr 1657, blev efter at have afsluttet sine
Studier i Upsala 1631 af Faderen sendt paa
Rejser til Nederlandene, England og Frankrig.
Efter sin Tilbagekomst gjorde han
Krigstjeneste i Tyskland under sin Svoger Gustaf Horn
og forfremmedes 1632 til Oberst. Fra denne Tid
begynder Faderen ogsaa at anvende ham i
Diplomatiets Tjeneste; ved de forsk. Hverv,
der tildeltes ham, forsynedes han af denne med
nøjagtige og detaill. Instruktioner, og han kan
egl. betragtes som Udøveren af Rigskanslerens
Vilje. I Beg. af 1634 sendtes O. saaledes til
Holland og England, og efter Tilbagekomsten
derfra, i Slutn. af Aaret, hjem til Sverige, hvor
han skulde afgive Beretning til Raadet om
Stillingen i Tyskland. Han var senere en af de
Kommissærer, som afsluttede
Vaabenstilstanden med Polen 1635. S. A. udnævntes O. til
»kammarråd«: imod Faderens Ønske
indvalgtes han 1639 som Medlem af Raadet og
udnævntes samtidig til »rikskansliråd«. 1641 sendtes O.
tillige med Salvius som Legat til den store
Fredskongres i Tyskland, men modtog stadig
direkte Ordrer fra Faderen, hvorledes han
havde at forholde sig. Dette Hverv blev ham
yderst ubehageligt p. Gr. a. Uoverensstemmelse
mellem ham og Salvius samt Christina’s
partiske Indblanding til Gunst for den sidstnævnte.
Desuagtet forblev han der indtil
Fredsslutningen i Osnabrück 1648. 1650 udsendtes han for
at ordne det nyerhvervede Pommerns
Forvaltning, hjemkaldtes 1652, blev 1653 Lagmand i
Upland, ved Karl X Gustaf’s Tronbestigelse
1654 Rigsmarskal og s. A. Kansler for
Greifswalds Universitet. 1655 udnævntes O. til
Sveriges befuldmægtigede Legat i Tyskland samt
Præsident i det Wismar’ske Tribunal.
D. Den grevelige Slægt O. af Kroneborg.
8). O., Gabriel Gustafsson, Broder til
Axel O. (1587—1640), var 1612—18 Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
