Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 712 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ovnen - Ovnlak - Ovnso - Ovoider - Ovrutsh - Ovrø - Ovsjaniko-Kulikovskij, Dmitrij Nikolajevitsch - Ovulation - Owatonna - Owego - Owen, Richard - Owen, Robert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stjernehobe; af foranderlige Stjerner kendes
hidtil 4, men de er teleskopiske.
J. Fr. S.

Ovnlak kaldes forsk. tykflydende, fede
Lakfernisser ell. Terpentinoliefernisser, f. Eks.
Opløsninger af Asfalt ell. Beg i Terpentinolie ell.
Stenkulstjæreolie, som efter Paastrygning
indtørres ved Opvarmning i en Ovn. De bruges
sædvanlig til Lakering af Blikgenstande, f. Eks.
Cykler, som straks efter Bestrygningen
indsættes i den til 45—55° opvarmede Ovn, naar der
anvendes fede Lakfernisser, medens andre
Slags O., f. Eks. de, der indeholder Asfalt ell.
Beg i større Mængde, fordrer en Temp. af
90—110°. Ved Indtørring i Ovn bliver Lakeringen
meget haard, jævn og glinsende, men sædvanlig
ogsaa mere ell. mindre sprød. O., Ofenlak,
bruges ogsaa som Betegnelse for en Slags
Røgelse, bestaaende af en sammensmeltet
Blanding af Benzoeharpiks, Styrax og æteriske
Olier.
K. M.

Ovnso, se Jernso.

Ovoider er jernholdige Kalkkonkretioner,
som særlig optræder i den til mellemste Lias
hørende O.-Mergel i Lothringen.
J. P. R.

Ovrutsh [’åvr_ut∫], By i det vestlige Ukraine,
Guv. Shitomir, ligger 120 km N. f. Shitomir
og driver Agerbrug samt en Smule Handel.
7000 Indb.
N. H. J.

Ovrø (udtales Orø), en 1542 ha stor Ø i
Isefjorden mellem Halvøerne Horns Herred, fra
hvilken den er skilt ved O. Rende ell. Østerløb,
og Tudsenæs, hvorfra den skilles ved O. Sund
ell. Vesterløb. Øen har gode, ler- og
sandmuldede og bakkede Jorder; det højeste Punkt er
Møllebjerg, SØ, f. Kirken (28,5 m); Kysterne er
stejle. Den danner et eget Sogn, O. ell.
Bybjerg Sogn, efter Kirkebyen, under Horns
Herred, Frederiksborg Amt, og havde 1. Febr
1921 160 Gaarde og Huse med 937 Indb. Paa O.,
der i Valdemar II’s Jordebog kaldes Warthære,
findes et Voldsted, »Børreklak«; ligeledes skal
der have ligget en Borg, »Dronning Margrete’s
Slot«, paa den langagtige Aas Stensbjerg, hvor
man har fundet Fundamenter af en Bygning.
(H. W.). M. S.

Ovsjaniko-Kulikovskij [_a’f∫an_ik_å-k_uli’kåfsk_ij],
Dmitrij Nikolajevitsch, russ. Sprog-
og Litteraturhistoriker, født 1853, blev 1887
Professor i Kazan og Aaret efter i Charkov og
var 1914 Professor i sammenlignende Syntaks
ved Universitetet i Petrograd. Han har
skrevet en Del Afhandlinger i Tidsskr., dels
religionshistoriske (Les trois feus sacrés du Rig
Véda i Revue de l’histoire des religions, 1889),
dels litteraturhistoriske og kritiske (»Etjudy o
tvorčestvě I. S. Turgeneva«, 1896), dels
sprogvidenskabelige. Til disse sidste slutter sig hans
russ. Syntaks: »Sintaksis russkago jazyka« (2.
Udgave 1912), hvori han bygger paa A. A.
Potebnjas Ideer og søger at fremstille dem i
lettere tilgængelig Form. Sammen med E. V.
Anitschkov og A. H. Borozdin har han udg. en
illustreret russ. Litteraturhistorie: »Istorija
russkoj literatury«, hvis første Bd kom 1908.
Endelig har han skrevet: »Psichologija mysli,
čuvsta i tvorčestva« (»Tankens, Følelsens og
den skabende Fantasis Psykologi«). 1911 udkom
hans samlede Værker.
H. C-e.

Ovulation (lat.), det modne Ægs Udtræden
af Æggestokken.
J. P. H.

Owatonna [åw_ə’tån_a], By i U. S. A., Stat
Minnesota, ligger ved Straight River, er
Baneknudepunkt og har Baptistseminarium,
Mineralkilde samt Industri og Handel. (1910) 5658 Indb.
G. Ht.

Owego [o_u’wi.go_u], By i U. S. A., Stat New
York, ligger ved Owego Creeks Udløb i
Susquehanna River. (1910): 4633 Indb.
G. Ht.

Owen [’o_uin, ’o_uən], Richard, eng. Anatom,
f. 20. Juni 1804 i Lancaster, d. 16. Decbr 1892 i
London, studerede Medicin og Naturvidenskab i
Edinburgh, Paris og London, knyttedes 1834 som
Konservator til Hunters anat. Mus. i London,
blev 1836 Prof. ved College of surgeons
sammesteds og var endelig 1856—84 Direktør for den
zool. Afdeling af British Mus. I sine yngre Dage
var han stærkt interesseret i mikroskopiske
Studier og blev en af Stifterne af The royal
microscopical society; i det Tidsrum fremkom hans
Odontography (1840), et grundlæggende Arbejde
over Tændernes Bygning. Hans egl.
Arbejdsfelt blev dog den komparative Anatomi, inden
for hvilket Omraade han ubestrideligt er en af
det svundne Aarhundredes mest fremragende
Forskere. Antallet af hans videnskabelige
Publikationer er meget stort og hans Emner meget
forskelligartede; han har saaledes behandlet
baade lavere og højere Dyr — navnlig dog de
sidste — og ikke blot nulevende, men ogsaa
fossile Former. Af de i Reglen rigt illustrerede
Specialarbejder kan nævnes The pearly Nautilus
(1832), en lang Rk. Undersøgelser over Kivien
og Moafuglene, en stor Monografi over Dronten
(1866), talrige Arbejder over forsk. nulevende
og fossile Pattedyr, f. Eks. Pungdyr og
Kloakdyr, endelig de i palæontologisk Henseende saa
betydningsfulde Undersøgelser over Englands
fossile Pattedyr, Fugle og navnlig Krybdyr.
Emner af mere alm. Art har han kun sjældnere
behandlet; velkendt er dog Afh. On
Parthenogenesis (1849). Sluttelig bør nævnes de i sin Tid
saa meget benyttede Haandbøger Anatomy of
Invertebrated Animals (1843, 1855) og navnlig
Anatomg of the Vertebrata (1866—68), hvilken
sidste stadig er af betydelig Værdi. (Litt.:
R. Owen, The life of R. O. [1894]).
R. H. S.

Owen [’o_uin, ’o_uən], Robert, eng.
Foregangsmand, i sociale Reformer, f. 14. Maj
1771 i Newtown (Nordwales), d. smst. 17.
Novbr 1858. O. udgik fra et fattigt Hjem; tidlig
udviklet, fuld af Lærelyst og Foretagsomhed,
blev han som 7 Aars Barn benyttet som
Hjælpelærer i Landsbyskolen, 10 Aar gl blev han
Butikslærling i Stanford, kom 14 Aar gl som
selvhjulpen Handelskommis til London, senere
til Manchester. Han døjede ondt, men samlede
Kundskaber og Erfaring. Ikke 20 Aar gl fik han
Ansættelse som ledende Direktør ved et stort
Bomuldsspinderi, og fem Aar senere har han
selv en Fabrik, hvor han opfinder og anvender
forbedrede Spindemetoder. 1797 køber han saa
for 60000 L. St., sammen med nogle
Kompagnoner, et stort Fabriksanlæg i New Lanark. 1800
overtog O. Ledelsen af denne Fabrik med dens
2500 Arbejdere. Han fandt disse nedsunkne i
fys. og moralsk Elendighed, som en uvidende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>