Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overretssagfører - Overrhinske Kreds - Overrisling - Oversachsen - Over-Silurformation - Overskatteraad - Overskib - Overskou, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsretssagfører, og var underkastet lgn.
Adgangsbetingelser, dog uden Prøveprocedure.
K. Hch.
Overrhinske Kreds [-’rin-], en af de ti
Kredse i det tidligere tyske Rige, oprettet 1500,
omfattede efter 1521 Bispedømmerne Worms,
Speier, Strassburg, Basel, Besançon, Sitten,
Genève, Lausanne, Metz, Toul, Verdun,
Abbedierne Fulda og Hersfeld og af verdslige Lande
særlig Savoyen, Lothringen, Sponheim,
Pfalz-Zweibrücken, Baden, Hessen-Kassel og de
nassauske Lande. Kredsdagene afholdtes i Worms,
efter Beg. af 18. Aarh. i Frankfurt a. M.
Efterhaanden mistedes alle de paa venstre
Rhin-Bred liggende Landsdele; efter Freden i
Lunéville 1801 blev Resten af den nederrhinske
Kreds forenet med den o. K.
(Joh. F.). O. K.
Overrisling, Spredning af Kloakvand over
Jordoverfladen, der ved Vandets Nedsynkning
gødes samtidig med, at Vandet renses. Der
udkræves et ikke for fugtigt Terræn med en
noigenlunde porøs Jordbund.
A. Bj.
Oversachsen [-sak-] (oversacbsiske Kreds),
en af de ti Kredse i det tidligere tyske Rige, blev
først oprettet 1512 og omfattede efter 1521
Kursachsen, Kurbrandenburg, Anhalt, Thüringen,
Schwarzburg, Reuss, Pommern samt
Bispedømmerne Meissen, Merseburg, Naumburg,
Brandenburg, Havelberg, Lebus og Kammin.
Kredsøverste var Kurfyrsten af Sachsen, og
Kredsdage afholdtes først i Leipzig, senere i
Frankfurt a. O. og Jüterbog, men efter 1683 fandt
ingen Forsamling Sted.
(Joh. F.). O. K.
Over-Silurformation, se gothlandisk
Formation.
Overskatteraad. Ved L. om Indkomst- og
Formueskat til Staten af 15. Maj 1903
indstiftedes et O. for hver Amtsraadskreds og de i
Forbindelse med denne staaende Købstæder. O.
bestod af Amtmanden som Formand, 2 af
Finansministeren og 2 af Amtsraadet valgte
Medlemmer og, for saa vidt Sagen angik en
Skatteansættelse i en Købstad, af dennes
Overligningskommissær. Særlige O. oprettedes for Kbhvn og
Frederiksberg. O. var Appelinstans for
Skatteraadenes Kendelse. Ved L. af 8. Juni 1912
bortfaldt Overskatteraadene og der indstiftedes et
for hele Landet fælles Landsoverskatteraad.
C. T.
Overskib (Søv.), den Del af Skibsskroget,
der er over Vandlinien.
C. B-h.
Overskou, Thomas, dansk Skuespiller,
Dramatiker og Teaterhistoriker, f. 11. Oktbr
1798 i Kbhvn, d. 7. Novbr 1873 smst. Han var
Søn af fattige Forældre, Faderen arbejdede paa
et Sukkerraffinaderi, og O. kunde som
Snedkerlærling ikke faa Hjælp til at blive Student,
skønt han røbede begærlig Læselyst. Han
naaede hverken at blive Svend ell. Akademiker,
men blev af Skuespiller Frydendahl
introduceret som Elev ved det kgl. Teater, hvor han
trods megen Modstand fandt sin Livsgerning
og modnedes til at blive den danske Scenes
Historieskriver.
Mindst Bet. fik O. som Skuespiller. Han
optraadte første Gang 1818 og debuterede 25. Apr.
1821 som Jasmin i »Den paadigtede Galskab«,
men blev kun en Brugbarhed, der ofte som
Doublant kunde klare en vanskelig Situation. Hans
sceniske Præstationer var gennemarbejdede,
men hævede sig aldrig til Kunst, og da han 23.
Novbr 1841 optraadte sidste Gang som Jeppe i
»Erasmus Montanus«, mærkedes hans Afgang
ikke. De Erfaringer, O. havde vundet i sit
23-aarige
Skuespillerliv, søgte
han 1846 at
udnytte til
Oprettelsen af den
første folkelige
Privatscene
indenfor Voldene;
vel opnaaede
han en kgl.
Bevilling, men
Planen, for hvilken
han gjorde nøje
Rede i Pjecen
»Folketeatret«,
strandede, og
det afgjorte
Uheld, som
senere fulgte
ham, da han nogle Maaneder af Krigsaaret
1864 ledede Casino, gør det meget tvivlsomt,
om Teoretikeren O. havde haft praktisk Evne
til at føre et saa stort Foretagende igennem.
Men hans Bevilling blev som den første af sin
Art et vigtigt Præcedens, da Tanken om at
indrette Casino til Teater opstod i 1848. O.’s
sceniske Virksomhed var dog ikke afsluttet med
hans Bortgang som Skuespiller. Under sit
syvaarige Direktorat overdrog J. L. Heiberg ham
Instruktionen, skønt O. ingen særlige Evner
besad for denne Kunst, og da han 1858 paa en
brutal Maade var blevet afskediget af den flg.
Direktion, udgav han til sit og Heiberg’s
Forsvar sin bedst skrevne Pjece »Oplysninger om
Theaterforhold 1849—58«.
Sit dram., i Beg. anonyme Forfatterskab
begyndte O. 1826 med et længst forglemt
Spektakelstykke i Kotzebue’s Maner, kaldet »Farens
Dage«, men det var først gennem Studiet af de
eng. Komedieforfattere Vanbrugh og Congreve’s
Arbejder, at O. blev Herre over den brede,
dram. Behandling, saaledes at han evnede at
skrive det af Samtiden højt vurderede Lystspil
»Østergade og Vestergade« (1828); senere
gjorde han et heldigt Fund, da han i
Folkekomedierne »Capriciosa« (1836) og »Pak« (1845)
indførte de populære Nybodersfolk paa Scenen.
Hans Skuespil røber ingen digterisk Aand, men
Iagttagelsesevne og en teknisk Færdighed, som
mange Digtere har savnet. Han stræbte efter
at give en paalidelig Karakterskildring og
vidste, hvorledes Almuen talte, men hans
aandelige Horizont var hverken dyb ell. omfattende;
det er i Reglen jævne Menneskers Bravhed og
godmodige Resignation, der prises som
Modsætning til hule Livsforhold ell. hjerteløs
Rigdoms tomme Tilværelse. Figurernes primitive
Psykologi og det københavnske Milieu, hvori
de optræder, var og er endnu Grunden til, at
O.’s Folkekomedier har bevaret deres
Tiltrækning. Han var uhyre produktiv: Foruden sine
originale Arbejder, der omfatter 15 Skuespil og
7 Syngespiltekster, udfoldede han en
imponerende Virksomhed som Oversætter, idet han
 |
| T. Overskou. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
