Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overforsikring - Overfredningsnævnet - Overfyrværker - Overføringsbilleder - Overføringspapir - Overførster - Overgaard - Overgaard, Christen Nielsen - Overgang - Overgangsalderen - Overgangsformationen - Overgangsstil - overgart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreligger O., og en saadan er overtaget. Paa den
anden Side vil den Fare for Samfundet, som
O. rummer for, at den forsikrede ad denne Vej
kan skabe sig ulovlig Fordel ved selv at
hidføre den Skade, der forsikres imod, være et
stærkt Motiv for Domstolene til at erklære
Kontrakter, der uden Forsikringsselskabets Vidende
af Forsikringstageren er tegnede som bevidste
O., for stridende mod Lov og Ærbarhed og
derfor ugyldige. I det af en fællesskandinavisk
Kommission udarbejdede foreløbige Udkast til
»L. om Forsikringsaftaler« hedder det i § 53:
»Ved Skadesforsikring er Selskabet (selv om
Forsikringssummen er større end
Forsikringsværdien) ikke forpligtet til at godtgøre den
sikrede mere end den virkelig lidte Skade . . . .
Herimod stridende Aftaler er uden
Retsvirkning«. Bliver dette Forslag ophøjet til L., vil der
altsaa ikke mere herske nogen Tvivl om O.’s
Ugyldighed. (Litt.: V. Ehrenberg,
»Versicherungsrecht«, I [Leipzig 1893]; Lewis,
»Lehrbuch des Versicherungsrechts« [Leipzig
1889]; J. Lassen, »Haandbog i
Obligationsretten« [spec. D., Kbhvn 1897]; H.
Federspiel, »Begrebet Interesse i Læren om
Forsikring« [Kbhvn 1901]).
(J. M.-B.). Chr. Th.
Overfredningsnævnet kaldes den offentlige
Myndighed, som har den endelige Afgørelse af
Spørgsmaal, om Naturfredning af et vist
Omraade skal finde Sted. Saadanne Spørgsmaal
afgøres i første Instans af stedlige
Fredningsnævn, hvis Kendelser kan indankes for O., som
er fælles for hele Landet og bestaar af en af
Justitsministeren udnævnt Formand, to af
Folketinget og to af Landstinget valgte Medlemmer
samt to Højesteretsdommere valgte af Retten
selv.
P. J. J.
Overfyrværker, før Hærloven af 1867 en
Underofficersgrad i den danske Hær svarende
til den senere Stabssergentsgrad.
H. H.
Overføringsbilleder, se Metakromatypi.
Overføringspapir tjener til at føre et paa
O. fremstillet Billede over paa en anden Flade,
(Litografi, Zinkætsning, Fotokeramik m. m.) ell.
til Fremkaldelse af Pigmentbilleder (se
Kulfotografi) med paafølgende Overføring til
et nyt Stykke Papir. O. er godt limet Papir,
der overstryges med et tyndt Lag Gelatine,
Æggehvide, Klister, Gummi e. l. Paa dette Lag
anbringes Billedet, der skal overføres, og efter
at O. med Billedet er anbragt paa den Flade,
paa hvilken Billedet skal overføres, behandles
Papiret med Vand, hvorved det tynde
Underlag, der binder Billedet til O., opløses.
C. E. A.
Overførster kaldes i dansk Skovbrug den
Embedsmand, hvis Virksomhed er at føre
Tilsyn og Kontrol med den egl.
Skovadministrator, Skovrideren. Danmarks Statsskove var
tidligere (til 1911) indordnede i 3
Overførsterinspektioner, medens der bl. Privatskovene kun
to St. findes samlet saa megen Skov paa een
Haand, at der har været Grund til at ansætte
O., og disse har endda hver et Skovdistrikt til
umiddelbar Administration. Ordet O. er en
daarlig Overs. af det tyske »Oberförster« =
Skovrider og hidrører rimeligvis fra, at tyske
Skovridere i sin Tid indkaldtes til Danmark,
hvor de fik overordnet Tilsynsvirksomhed.
C. V. P.
Overgaard, Hovedgaard i Gjerlev Herred,
Ø. f. Mariager, er oprettet af fem nedlagte
Gaarde, som Jørgen Lykke tillige med en Del
andet Gods 1545 havde tilbyttet sig af Kronen.
Af Jørgen Lykke’s Efterkommere og senere
Ejere af O. er den ulykkelige Kai Lykke mest
bekendt. Hans Søster Christence Lykke, gift med
Oberst Brockenhus, solgte som Enke Gaarden
til Rentemester Christoffer Gabel 1660, der s.
A. skødede den til Oberst Fr. Ahrenstorff, som
ægtede den tidligere Ejerinde, Christence
Lykke. Hovedbygningen, opført af Jørgen Lykke,
bestaar af 3 Fløje paa 2 Stokværk. Midterfløjen
er opført 1545 til 1547, Taarnet paa Midten
1730.
B. L.
Overgaard, Christen Nielsen, dansk
Maler, f. 19. Maj 1851 i Landsbyen Stjær i
Jylland, Elev af Akademiet, yderligere uddannet
paa Rejser i Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien
og Ægypten. I Udstillingerne har han kun
deltaget en enkelt Gang, 1886; men han har udført
en ikke ringe Rk. Arbejder efter Opgaver til
bestemte Pladser, saaledes et Loft i
Frederikshorg Slot med nøgne Figurer malte graat i
graat, Udsmykningen af Kongeværelset paa
Udstillingen i Kbhvn 1888 (»Tidsskr. f.
Kunstindustri« s. A.), i hvilke Arbejder han udfolder
sikker Stilkundskab og Kompositionsevne i
Forbindelse med en meget betydelig Dygtighed som
Figurtegner. Denne sidste fik han Anvendelse
for som Lærer (Assistent) ved Akademiets
Malerskole 1884—1909; siden har han virket som
Overlærer ved det tekn. Selskabs Skole i Kbhvn.
Han har haft en omfattende Virksomhed ved
malerisk Dekoration af forsk. Art, saaledes
Komposition af Glasmalerier bl. a. til Sundby Kirke,
Tuborg Fabrikker, Raadhuset i Aarhus, den sv.
Kirke i København og Ribe Domkirkes Kor og
med Ledelse af Gobelinvævninger til
Riddersalen paa Frederiksborg. Hans praktiske
Kyndighed i malerisk Teknik har tillige i mange
Aar givet ham en ledende Virksomhed m. H. t.
malerisk Dekoration i det ansete Firma
Bernhard Schrøder, Hansen og Nielsen.
P. J.
Overgang, se Mutation.
Overgangsalderen, d. s. s.
Klimakterium (s. d. og Menstruation).
Overgangsformationen er en i ældre Tid
meget brugt Betegnelse for den mægtige
Lagserie, navnlig af Sandstene og Lerskifere, som
ligger mellem de krystallinske Skifere og
Stenkulsystemet. Denne Lagserie har man nu delt i
fl. Formationer (Kambrium, Ordovicium,
Gothlandium og Devon), og den ældre Betegnelse
bruges derfor ikke mere.
J. P. R.
Overgangsstil kan betegne enhver Gruppe
af Stilformer, hvori en ældre Stilart mødes og
blandes med en yngre, f. Eks. Gotik og
Renaissance. Særligt bruges Ordet dog som
Stilnavn for at betegne Overgangsformerne mellem
romansk og gotisk Bygningsstil, svarende til fr.
style de transition.
C. A. J.
overgart kaldes Kobber, ved hvis
Fremstilling Iltningen er drevet for vidt, saa der er
dannet Kobberforilte. O. Kobber har en mat
brunrød (teglstensrød) Brudflade og er
koldskørt.
E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
