Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overbeck, Friedrich Johann og Johannes Adolf - Overben - Overby, Ulrik Peter - Overbygning (i Jernbanevæsenet) - Overbygning (Søv.) - Overceremonimester - Overdikasterium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formsprog (Fiesole, Perugino, Francia) havde
udmærket sig ved Formens Stilfuldhed og
Tegningens Konturfinhed, adsk. af dens kunstneriske
Værdier. Ensidigheden, den religiøse Askese i
O.’s Kunst, bragte saaledes hurtig
Nazaren-Skolen til Fald, og da O., en Kunstner
højtstræbende, fantasifuld og sjælsdyb som faa, døde
højt til Aars, var han en for længst glemt Mand.
O. har udført befydelige Freskoarbejder: Emner
af Josef’s Historie (1816) i Bartholdy’s Casa
Zuccharo (nu i Berlin), »Det befriede
Jerusalem« (Massimi’s Villa), »Frants’ Rosenunder«,
Fresker 1829 i Sta. Maria d. Angeli ved Assisi,
Oliemalerierne »Christi Indtog i Jerusalem«
(1820) og »Pietá« (Lübecks Maria-Kirke),
»Marie’s Kroning« (Kölns Domkirke), det store, lidet
vellykkede »Religionens Triumf i Kunsten« i
Lignelse af Rafael’s Disputa (1840, Frankfurt’s
Städel’ske Mus.), »Maria’s Kroning« (1866,
Mexiko) etc. Ogsaa Portrætter, Selvportræt
1844 i Uffizi, andre i Mus. i Berlin, Lübeck (der
har en O.-Sal), udmærket Mandsportræt i
Hamburgs Kunsthalle m. v. I Kartoner og
Tegninger kommer hans Kunst oftest bedst til sin
Ret: Jesu Christi Levned (40 Tegninger,
gengivne i Stik), »Passionen (de 14 Stationer), de
7 Sakramenter (1861), der ligesom andre af O.’s
Tegninger er mangfoldiggjorte ved
Reproduktion. 1819 flyttede O. fra Isidoro-Klostret, men
blev i Rom og virkede som Prof. ved
S.-Luoa-Akademiet. I Thorvaldsen’s Museum fl. Prøver
paa hans Kunst. (Litt.: Levnedsbeskr. ved
Howitt [2 Bd, Freiburg 1886]).
2) Johannes Adolf, foreg.’s Brodersøn,
f. 1826 i Antwerpen, d. 1895 i Leipzig, Prof. i
klassisk Arkæologi i Leipzig, udfoldede en
betydelig Virksomhed som Skribent: »Gal.
heroischer Bildwerke d. alt. Kunst« (1851—53),
»Griechische Kunstmythologie«, »Pompeji« (1858),
»Gesch. d. griech. Plastik« er udkomne i flere
Udgaver, m. m.
A. Hk.
Overben (vulg. Skæverknuder) kaldes
de Benknuder (Eksostoser), som jævnlig
fremkommer som et Resultat af en
Benhindebetændelse (Periostitis, se Benbetændelse) paa
Piben (Mellemfoden) hos Hesten.
Benhindebetændelsen udvikler sig hyppigst paa den
indvendige Side og øverste Ende af Forpiberne,
hvor den opstaar, enten ved, at Hesten selv
slaar (»stryger«) sig (se Strygning), eller
som en Følge af de anatomiske Forhold i
Forfodens Bygning, som gør, at Benhinden paa
Indsiden og Bagsiden af, det store
Mellemfodsben let irriteres. I sidstnævnte Tilfælde varer
det ofte temmelig lang Tid, inden
Benhindebetændelsen faar bredt sig saa langt om paa
Siderne af Mellemfodsbenene, at man kan
paavise Benknudedannelsen. Man taler derfor
under saadanne Forhold om »skjulte O.«, og
forplanter Betændelsesprocessen sig samtidig om
paa baade Ud- og Indsiden af
Mellemfodsbenene, betegnes O. som »gennemslaaende«.
Benhindebetændelsen er smertefuld, og saa
længe et O. er under Udvikling, er det derfor
ogsaa som oftest ledsaget af Halthed, som m.
H. t. Grad og Varighed afhænger af
Aarsagsforholdene. O., der fremkommer ved, at Hesten
tilfældigvis stryger sig, f. Eks. af Træthed, vil
hurtig afsluttes, naar Hesten ikke fremtidig
overanstrenges, medens O. hos Heste, som
stryger sig p. Gr. a. snæver (indadsvingende)
Bevægelse, ell. som har en uregelmæssig, skæv
Benstilling, maa bedømmes meget strengere. I
samme Grad som Aarsagerne til
Benhindebetændelsen under saadanne Forhold er
vanskelige at fjerne, vil Haltheden blive langvarig og,
selv om den hæves, være tilbøjelig til at
indfinde sig paa ny. Hvad Behandlingen
angaar, maa man selvfølgelig først og fremmest
søge at afværge Benhindebetændelsen ved ikke
at overanstrenge unge Heste under
Tilkøringen og Tilridningen, og ved at styrke og
beskytte Benene med Bind og Gasmasker.
Saadanne er i særlig Grad nødvendige hos Heste,
der skal bevæge sig i hurtige Gangarter (Trav
ell. Galop). Men har en Benhindebetændelse
allerede udviklet sig, maa den bekæmpes med
Afkøling, senere fugtigvarme Omslag og, hvis
disse ikke fører til Helbredelse, anvendes
Afledningsmidler (Blistring, Brænding).
(G. S.). F. N.
Overby, Ulrik Peter (1818—79), der
under Mærket »Johannes Barner« udgav
Fortællinger, Digte m. m., er særlig bleven kendt
som Forf. til »Socialistmarchen«.
Overbygning bruges i Jernbanevæsenet som
Betegnelse for selve Sporet og Ballasten, hvori
Sporet er lejret (se Jernbaner II b og c,
Side, 928 og flg. Sider).
G. K.
Overbygning (Søv.) kaldes de paa øverste
Dæk værende Opbygninger saasom Bak
(forude), Hytte (agter), Brohus (midtskibs). Et Skib
siges at være overbygget, naar der findes et
gennemgaaende Dæk over Hoveddækket.
C. B-h.
Overceremonimester, se Hof.
Overdikasterium, Overdomstol. Ordet
anvendtes i tidligere Tid hyppigt i Slesvig og
Holsten for at betegne de forsk. derværende
Overdomstole, nemlig 1) Overretterne paa Gottorp og
i Glückstadt, der var Appelinstanser for
Amterne og Landskaberne saavel som for
Købstæderne samt første Instans for privilegerede, der
ikke hørte til Adelen, 2) Landsretterne, der i
senere Tid ligeledes holdtes paa Gottorp og i
Glückstadt og var dels Appelinstanser for de
adelige Godsdistrikter, dels første Instans for
Prælaterne, Ridderskabet og Besidderne af
adelige Godser, 3) Overkriminalretterne, der egl.
var identiske med Overretterne og
Landsretterne, hvilke blot virkede paa en særlig Maade i
Straffesager, og endelig, 4) Overkonsistorierne og
Landsoverkonsistorierne, der henh. for Amter,
Landskaber og Købstæder og for de adelige
Distrikter var Overdomstole i gejstlige Sager.
Alle de nævnte Domstole var til sidst inden for
hver af de to Landsdele knyttede nær til
hinanden og havde til Dels fælles Personale;
Landsretterne talte dog foruden et Antal
retskyndige lige saa mange adelige Medlemmer og
Overkonsistorierne og Landsoverkonsistorierne
foruden samme Medlemmer som henh.
Overretter og Landsretter endvidere tre gejstlige
Medlemmer, deriblandt
Generalsuperintendenten. O.’s Domme kunde i lang Tid ikke
appelleres til nogen højere Instans, men kun
underkastes Revision efter Ansøgning til Kongen;
men heri skete en Forandring, da der i 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
