Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ottobeuren - Ottokar I - Ottokar II - Ottoman - Ottosen, Søren Johan - Ottrelit - Ottumwa - Ottweiler - Otumba - Otus - Otway, Thomas - Oublietter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ottobeuren [åto’bå^yrən], Flække i det
sydvestlige Bayern, 10 km ØSØ. f. Memmingen,
med (1910) 2399 Indb. Benediktinerabbedi med
en bekendt Valfartskirke. Ostefabrikation,
Garveri, Savværker.
(Joh. F.). O. K.
Ottokar I, Pršemysl, Konge af Böhmen
(1197—1230), blev 1192 af Kejser Henrik VI forlenet
med Böhmen, men mistede det p. Gr. a.
Frafald. Efter Henrik’s Død (1197) erobrede han
Böhmen paa ny og fik Kongetitelen af den tyske
Konge Filip af Schwaben. Under de flg. Kampe
i Tyskland svingede han idelig, men bevarede
dog sin Stilling. Han var Fader til den danske
Dronning Dagmar.
(J. L.).
Ottokar II, Pršemysl, Konge af Böhmen
(1253—78), Sønnesøn af den foreg. Endnu før
sin Faders Død lykkedes det den ærgerrige
unge Mand at vinde Hertugdømmet Østerrig,
hvor den sidste Babenberger var død (1246), og
han hævdede Besiddelsen baade af Østerrig og
Steiermark efter lange og haarde Kampe med
Bayern og Ungarn. Da hans Fader var død, og
hans gl. Forbundsfælle Hertugen af Kärnten
havde testamenteret ham sit Land (1269), var
han Herre over Böhmen, Mähren, Østerrig,
Steiermark, Kärnten og Krain, den mægtigste
Fyrste i Tyskland. Sin Magt havde han for en
stor Del vundet ved Forbund med Gejstligheden
og Paven, og han viste sin Fromhed ved to
store Korstog mod de hedenske Preussere.
Under det første (1254—55) grundlagdes i disses
Land en By, der efter O. fik Navnet
Königsberg. I sine Lande søgte han at knække den
uregerlige Adels Magt og fremmede derimod
Byerne, især ved Indkaldelsen af tyske
Kolonister. Hans store Lovgivervirksomhed, særlig ved
Udstedelsen af Stadsretten har haft stor Bet.
for Udviklingen af den bøhmiske Ret. Hans
mægtige Rige blev dog af kort Varighed.
Misfornøjet med at blive udelukket fra det tyske
Kongevalg (1273) nægtede han at bøje sig for
Rudolf af Habsburg. Denne fik da samlet alle
O.’s Modstandere, Paven opgav hans Parti, og
han blev erklæret i Rigets Acht (1276). Endnu
s. A. gjorde Rudolf saa store Fremskridt, særlig
ved den bøhmiske Adels Forræderi, at O.
maatte afstaa alle sine Lande undtagen
Böhmen og Mähren. Da han to Aar senere fornyede
Krigen, blev han slaaet ved Dürnkrut paa
Marchfeld og faldt selv (1278). (Litt.:
Lorenz, »Deutsche Geschichte im 13. u. 14.
Jahrh.« I—II; samme, »Geschichte König
Ottokars des zweiten«; A. Huber, »Gesch.
Österreichs« I; Palacky, »Gesch. von Böhmen« I).
(J. L.).
Ottoman, tyrk. Sofa, Løjbænk uden Ben.
Ottosen, Søren Johan, dansk Skolemand
og Politiker, f. 31. Jan. 1859 i Hylke ved
Skanderborg, d. i Kbhvn 10. Marts 1904. O. blev
Student 1878 og tog Skoleembedseksamen 1885.
Tidlig optagen af politiske og nationale Spørgsmaal
og med fast Stade paa Frisindets Side, blev
han især knyttet til Sønderjylland, bl. a. ved
1890 at ægte Martha Johansen, Datter af
Rigsdagsmanden Gustav J., og skrev fl. Afh. i
»Sønderjydske Aarbøger«; særskilt behandlede han
»Hiort Lorenzens historiske Gerning« (1896).
Selv ivrig Lærer udarbejdede han »Nordens
Historie« (1893, og ofte senere), som efterfulgtes
af en Rk. andre Lærebøger, hvori
Kulturhistorien var stærkt betonet; han redigerede indtil
sin Død den store folkelige Verdenshistorie
»Folkenes Historie« og leverede selv til »Frem«
en fortrinlig Udsigt over Nordens Fortid (»Vort
Folks Historie«). Efter i nogle Aar at have
været Inspektør ved Efterslægtens Skole blev
O. knyttet til det nordiske Forlag som
pædagogisk Konsulent. 1901 opnaaede han Valg til
Folketinget i Frederiksberg-Kredsen.
Kr. E.
Ottrelit, se Sprødglimmer.
Ottumwa [å’tamwa], By i U. S. A., Stat
Iowa, ligger ved Des Moines River, hvis
Vandkraft O. i høj Grad benytter. (1920) 23003 Indb.
O. har Korn- og Savmøller, Uldfabrikker,
Slagteterier, Kulgruber, Stenbrud samt Handel med
Korn.
G. Ht.
Ottweiler [’åtvaîlər], By i preuss. Rhinprov.,
22 km NØ. f. Saarbrücken, (1910) 6922 Indb.;
Skolelærerseminarium, Fabrikation af Lervarer
og Kemikalier, Bryggeri.
(Joh. F.). O. K.
Otumba [å’tumba], By i
Forbundsrepublikken Mexiko, Stat Mexiko, ligger 50 km NØ. f.
Byen Mexiko og var i sin Tid Hovedstad for
Otomierne. I Nærheden vandt Cortes 1520 Sejr
over en miexikansk Hær. C. 2000 Indb.
G. Ht.
Otus [’o.~], Navn paa en Slægt af Hornugler.
Otway [’åtwei], Thomas, eng. dramatisk
Digter (1652—85), studerede i Oxford, men
forlod Universitetet uden at have opnaaet nogen
Grad og forsøgte sig derpaa uden Held som
Skuespiller. Han gjorde derefter et Felttog med
i Flandern, kom fattig tilbage og levede de
sidste 10 Aar af sit Liv et meget uregelmæssigt
Liv i London, undertiden i Overflod, naar et af
hans Stykker gjorde Lykke, men oftere i
Mangel. Det fortælles, at han døde i den yderste
Nød, idet han, forhungret som han var,
forslugte sig paa et Brød. Han er Forf. til
Skuespillet Don Carlos, Prince of Spain (1675), samt
Titus and Berenice (1677), en Bearbejdelse af
Racine’s Bérénice. Disse Tragedier er alle i
Tidens heroiske Stil, bombastiske og
bloddryppende. Derefter fulgte The Cheats of Scapin,
en Bearbejdelse af Molière, samt to Komedier,
The Soldier’s Fortune og Friendship in Fashion,
begge hørende til Tidens mest løsslupne
Lystspil. 1680 kom Tragedien Caius Marius, i
hvilken O. benyttede en hel Rk. Scener af
Shakespeare’s Romeo and Juliet. S. A. kom The
Orphan, en borgerlig Tragedie, i hvilken O. viser
sig som en yndefuld Skildrer af det rørende.
Venice Preserved (1681) behandler igen et
heroisk Emne; men O. naar her langt ud over
sin Tid og giver i Hovedkaraktererne en
Menneskeskildring, der minder om Shakespeare.
Denne sidste Tragedie opføres undertiden
endnu. I de to sidste Værker hæver O. sig til at
blive en af Restaurationens betydeligste
dramatiske Digtere. Den bedste Udgave af O.’s
Værker er ved Th. Thornton, 3 Bd London 1813.
(Litt.: T. Lundbeck, »Dryden som
Tragediedigter« [Kbhvn 1894]).
(T. L.). I. O.
Oublietter [ubli’ætər] (fr. oublier, glemme),
hemmelige Fængsler, hvor de Straffede er
henviste til Forglemmelse ved evigt Fangenskab ell.
hemmelige Henrettelser (Falddøre etc.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
