- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osteoblaster - Osteofyt - Osteogenese - Osteoglossidæ - osteoid - Osteoklasi - Osteoklast - Osteoklaster - osteokopiske Smerter - Osteologl - Osteom - Osteomalaci

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Osteoblaster [’å-], se Ben, S. 907.

Osteofyt [’å-] kaldes Udvækster af
Knoglevæv, beroende paa særlige Former af
Benhindebetændelse (»ossificerende Periostiter«).
O. kan beklæde en større ell. mindre Del af
Knoglens Overflade som et Overtræk af fine
Bennaale, der kan være saa tynde og
tætstillede, at O. faar et fløjlsagtigt Udseende; denne
Form kaldes Periostose. Naar hele
Knoglen beklædes af O. og derved synes forstørret,
kaldes Lidelsen en Hyperostose, medens
en lokal Fremvækst af nydannet Knoglevæv
kaldes en Exostose.
S. B.

Osteogenese [’å-], Benvævets Udvikling, se
Ben.

Osteoglossidæ [’å-], Kæmpesild, en Fam.
af fysostome Benfisk, beslægtet med Sildene.
Hovedet er nøgent, det øvrige Legeme derimod
dækket med store og haarde Skæl; Rygfinnen
sidder i Nærheden af Halefinnen, over
Gatfinnen, og ligner denne i Formen. Svømmeblæren
har ofte nogen Lighed med en Lunge i Bygning
og Funktion; hos Slægten Heterotis hærer
desuden fjerde Gællebue et spiralsnoet Vedhæng,
der sandsynligvis ogsaa staar i Aandedrættets
Tjeneste. Det er tropiske Ferskvandsfisk, hvis
Størrelse er anselig; Kødet spises. Slægten
Osteoglossum omfatter 1 Art: O. bicirrhosum
(Brasilien og Guyana), Slægten Scleropages 2
Arter: S. formosum (Sunda-Øerne) og S.
leichhardti
ell. Barramunda (Queensland). Slægten
Arapaima lever i tropisk Sydamerika,
Slægten Heterotis i den øvre Nil og de
vestafrikanske Floder. Heterotis bygger til Æggene
store Reder (4 Fod i Diameter) i Sumpene, hvor
Vanddybden er omtr. 2 Fod; Væggene dannes
af Sivstængler, som Fisken har fjernet fra
Midten af Reden, Bunden af selve Sumpbunden, der
gøres aldeles glat og bar; de nyklækkede Unger
er forsynet med lange, ydre Gæller af blodrød
Farve.
Ad. J.

osteoid [’å-]. Opr. anvendt som Betegnelse
for det, vi nu kalder Osteom, betegner man
nutildags som o. et Væv, der er bygget ganske
som Benvæv, paa det nær, at der ikke er
aflejret Kalksalte deri.
S. B.

Osteoklasi [’å-] (gr.), en Operation, der gaar
ud paa at bryde en Knogle for derved at
kunne udrette Formen af en skæv, krum, vinklet
— kort sagt fejlagtig formet Del af Skelettet
paa et ell. andet Sted, mest dog paa Lemmerne.
Det er dels fejlagtig helede Brud af Knoglerne,
dels Lidelser som Kalveknæ, Hjulben o. l., der
er Genstand for O. Operationen konkurrerer i
saa Henseende med Osteotomien, hvor
man vil opnaa lgn. Virkning som ved O. ved en
Gennemskæring af Knoglen med passende
Instrumenter. Ved Osteotomien opstaar aabent
Saar ind til Knoglen, medens det for O.
karakteristiske er, at Knoglebruddet fremkaldes uden
at Huden aabnes. Dette havde forhen (før
Antiseptikken) en stor Bet., idet O. lod sig
udføre uden større Fare, medens den blodige
Operation var forbunden med Fare for Betændelse.
O. anvendtes allerede i Oldtiden, idet man ved
Haandkraft brød skævt hele Knoglebrud, for at
søge at opnaa Heling i bedre Stilling. Senere
lavede man Maskiner (Osteoklast) til
dermed at udføre Operationen, men det var
først efter, at det var lykkedes at konstruere
disse Maskiner saaledes, at man kunde
fremkalde Knoglebruddet paa det bestemte Sted,
man ønskede, og saaledes, at Maskinen ikke
fremkaldte skadelige Tryk paa Huden og
Bløddelene under Operationen, at Metoden kunde
finde større Anvendelse. Metoden anbefaledes
i sin Tid en hel Del, navnlig af visse
ortopædiske Skoler, men senere er den gaaet
meget ud af Brug, og den anvendes kun lidet i
vore Dage.
V. Sch.

Osteoklast [’å-] (gr.), en Maskine, ved
hvilken Osteoklasi (s. d.) udføres.

Osteoklaster [’å-], se Ben, S. 907.

osteokopiske Smerter kaldes heftige,
borende Smerter i Knoglerne, der undertiden
opstaar som Følge af Syfilis.
C. Rch.

Osteologl [’å-], Læren om Knoglernes
Bygning.

Osteom (gr.) er Betegnelsen for Svulster
opbyggede af Knoglevæv, ikke sjældent
benævnes endvidere som O. svulstlignende
Knogleknuder og Fremspring (Eksostoser,
Osteofyter, Hyperostoser), der som Følge af
Betændelse, Kontusion eller andre Aarsager
udvikles fra Benhinden eller fremkomme som
Resultat af abnorm Forbening af Serier,
Bindevævshinder, Fascier, o. s. v. At henføre disse
Dannelser til O., er dog næppe berettiget.

De ægte O. er af forsk. Form og Konsistens,
snart knudrede, voldagtige eller
halvkugleformede, elfenbenshtaarde, faste Svulster (O.
durum
, eburneum), der jævnt gaar over i det
tilgrænsende Knoglevæv, snart uregelmæssige,
skarpt afgrænsede Fremspring af mere
svampet, porøs Struktur (O. spongiosum,
medullare).

O. har naturligvis hyppigst deres Sæde paa
Knogler, hvor de baade kan optræde paa
Overfladen (perifere, kontikale O.) og i
Marvrummene (centrale O.), men kan dog
ogsaa udvikles i Bløddele eller indre
Organer.

O. er ret sjældne Svulster; de vokser
langsomt, metastaserer ikke, og maa i det hele
betegnes som godartede. Komninationssvulster,
hvor Knoglevævet er tilblandet Brusk
(Osteochondrom) eller Bindevæv
(Osteofibrom), er ikke sjældne.
Johs. F.

Osteomalaci (gr.) er en Sygdom, hvis
Hovedsymptom er abnorm Bøjelighed,
Skørhed og Brydbarhed af Knoglerne, der taber i
Vægt og i talrige Tilfælde samtidig fortykkes.

Disse Forandringer fremkaldes af to
Processer, dels at Knoglevævets normale
Kalkindhold formindskes ell. saa godt som helt svinder
ved Resorption (Halisteresis), dels, at
der af det knogledannende Væv (Benhinden
[Periost] og Benmarven) ikke som normalt
produceres kalkholdigt Knoglevæv, men kun
udvikles Knoglevævets Grundsubstans
(osteoidt Væv), der vel nok besidder
Knoglevævets Struktur, men ikke indeholder Kalk.
Udviklingen af osteoidt Væv er ofte særdeles
voldsom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free