Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 659 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostade Adriaen og Isack van - Ostalgi - Ostaschkov - osteagtig ell. kaseøs - Ostefluer - Ostegift - Osteitis - Osteløbe - Ostemider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indendørs i de morsomme, med alskens Sager
opfyldte Rum. Han har ogsaa malet en Del
gode Halvfigurer: »Bageren« (bl. a. i
Amsterdam), »Rygerne« (1655, Amsterdam),
»Sildespiseren«
((Museet i Bryssel)
etc., et Par
bibelske Billeder,
enkelte
Landskaber, nogle
Portrætter (det
saakaldte »A.
v. O.’s Familie«
[Louvre]); i
»Frieriet«
(Haag) er han
endog helt inde
i Terborch’s
Fremstillingssæt. I O.’s
første Periode er
Farvetonen ofte
kold blaalig; i
Blomstringstiden, særlig 1650—70, udmærker Farven sig
ved det fine Clairobscur, Penselen
detaillerende, men aandfuld frisk; i den senere
Tid gør Lokaltonerne sig ret grelt gældende,
staar lidt haardt til hinanden; Udpenslingen
vidtdreven. Berømte Arbejder bl. a. Louvre:
»Interiør« (1642), »Skolelæreren« (1662),
»Fiskemarked«; i Münchens Pinakotek: »Bønder i
Kroen«, i Berlins Mus.: »Lirekassemanden«
(1640), »Bondeselskab«, »Lægen« (1665), i
Museet i Bryssel: »Trio«, i Ermitage-Gal.: »Landlig
Koncert« (1667), i Amsterdams og Dresdens
Mus.: »Maleratelier«; O. er ret godt
repræsenteret i Sthlm’s Mus., mange i England:
Buckingham Palace etc.; faa i Danmark (Moltke’s
Gal., Kunstmus., det gode »Kuglespillere« i
Nivaagaard-Samlingen (Litt.: Bode, »A. v. O. als
Zeichner u. Maler« [1883]; Wiele, Les frères
v. O. [1893]; Springer, »D. rad. Werk v. A.
v. O.« [1899]; Rosenberg, »A. u. I. v. O.«
[1900]; Rovinski et Tchétchouline,
L’oeuvre grave d’A. v. O. [Petrograd 1912]).

2) Isack, Broder til og Elev af ovenn.
(1621—49), virkede i Fødebyen Haarlem. Trods
kort Levetid fik han udrettet meget (efterlod c.
300 Malerier) og særdeles dygtige og modne
Ting: en Del Arbejder i Broderens Manér:
Bondelivsscener (f. Eks. i Amsterdams
Rijks-mus.). Særligt Ry nyder med Rette hans
Vinterstykker: Skøjteløb paa Isen, Slædefart etc.
(Billeder i Paris, München, London etc.; et
særdeles godt Billede i Kunstmus. i Kbhvn);
Værker af I. O. i Nivaagaard-Saml., i Sthml’s
Nationalmus., den Wachtmeister’ske Saml. paa
Vanäs, Göteborg Mus. Andre yndede Motiver er
»Holdt foran Kroen« og hollandsk Færdselsliv
paa Landevejen. (Litt.: se ovf.).
A. Hk.

A. van Ostade.

Ostalgi [åstal’gi’] (gr.), Smerte i en Knogle.

Ostaschkov [a’sta∫k_åf], By i det mellemste
Storrusland, Guv. Tver, ligger paa en Halvø i
Seliger-Søen, der er Volgas Udspring, og har
Domkirke, Bibliotek, Garverier, Fabrikation af
Skotøj og Smedevarer samt Handel med Korn,
Tømmer og Skind. (1920) 9170 Indb.
N. H. J.

osteagtig ell. kaseøs (af caseum Ost]
kaldes i Patologien en Forandring i syge Væv
hvorved disse i Udseende og Konsistens
kommer til at minde om Ost, især om skøre,
grynede Ostesorter. Den kaseøse Forandring hører
til den Form af Nekrose (s. d.), der
betegnes som Koagulationsnekrose.
Osteagtigt henfaldne nekrotiske Vævsmasser kan
enten opsuges og vige Pladsen for Ardannelse
gennem Udvikling af Bindevæv ell. forkalke.

Den osteagtige Forandring forekommer
hyppigst ved Tuberkulose, hvor den
fremkaldes af Tuberkelbacillens Toxins Indvirkning
paa Organernes Væv og er den væsentlige
Aarsag til disses Destruktion. Særligt udtalt
optræder Forandringen hyppigst i Lunger og
Lymfekirtler, men kan dog være stærkt
udviklet i alle tuberkuløse Organer.

Ogsaa ved andre Sygdomme (Tyfus, Syfilis o.
a.) kan osteagtig Forandring indtræde, bl. a.
i Lymfekirtlerne.
Johs. F.

Ostefluer, smaa sorte Fluer, hvis gulhvide,
8 mm lange, valseformede Larver, de saakaldte
Springere, træffes alm. i Ost. De kommer
undertiden med Føden ned i Maven, men
foraarsager dog her i Alm. ingen Skade; optræder
de i større Mængde, kan de fremkalde Kolik.
C. W.-L.

Ostegift dannes undertiden i Ost under
forskellige, i og for sig ikke patogene (d.
v, s. værende i Stand til at fremkalde
Infektion) Bakteriearter. Betingelserne, hvorunder
saadan Gift kan dannes, er ikke nærmere
kendt. Symptomerne er Opkastning, Diarré,
Svimmelhed, eventuelt Indvirkning paa
Hjertet. Alvorlig Forgiftning er sjælden og bør
straks tages under Lægebehandling.
O. T.

Osteitis [åste’itis] (Ostitis), se
Benbetændelse.

Osteløbe, d. s. s. Løbe.

Ostemider (Tyrogluphidæ). Legemet er
langstrakt med Tværfure mellem 2. og 3. Benpar,
farveløst og som oftest besat med lange,
undertiden meget lange Haar ell. Børster; Snabelen
er lang og kegledannet; Benene er 5-leddede og
ender med Kløer. Paa Bugen findes ofte i Alm.
to Par Kitinringe. Et ejendommeligt Stadium i
O.’s Udvikling er den saakaldte Hypopus;
denne er karakteriseret ved et haardt og tykt
Kitinpanser, som beskytter Dyret mod ydre
ugunstige Forhold; dette Stadium, som man i
tidligere Tid ansaa snart for selvstændige
Mideformer, snart for Hanner, optræder ikke hos
alle O. og i Alm. heller ikke konstant inden for
samme Art: det optræder særlig i de Tilfælde,
hvor Artens Eksistens er truet af Udtørring ell.
andre ugunstige Livsforhold, men har i Artens
Historie rimeligvis ogsaa nogen Bet. som
Spredningsmiddel. O. lever af vegetabilske og dyriske
Stoffer, som oftest saadanne, der er i
Dekomposition. Meget alm. er O. (Tyroglyphus
[Acarus] siro) og Melmiden (T. farinæ). Andre
Slægter: Histiostoma, Glyziphagus, Homopus.
Hypopusstadiet tilbringes ofte paa Insekter.
(Litt.: A. S. Jensen, »En Tyroglyphide i
Hesteiglens Ægkapsel« [Vid. Medd. naturh.
Foren., Kbhvn 1895]).
C. W.-L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>