Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orkn-Øerne - Orkus - Orla-Jensen, Sigurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Ward Hill paa Hoy har en Højde af 474
m. De talrige Indskæringer og udvadskede,
enkeltstaaende Klipper, som f. Eks. den
utilgængelige, sjælden regelmæssige Klippesøjle the old
man, ved Hoy vidner om Havets mægtige
Ødelæggelser, og gennem Sundene gaar der
rivende Strømninger, endog Malstrømme. De større
Øer er mod S. Hoy, South Ronaldshay
og Hovedøen Mainland (Pomona), og
mod N. Shapinsay, Rousay, Westray,
Eday, Sanday og Stronsay. Trods det
tynde Muldlag er Øerne ret frugtbare, og
Klimaet er p. Gr. a. Golfstrømmens Indvirkning
meget vintermildt. Golfstrømmen, der kan føre
vestindisk Drivtømmer til Kysterne, bevirker en
langsommere Nedgang af Temp. i
Efteraarsmaanederne, men til Gengæld ogsaa en
langsommere Stigning i Foraarsvarmen. Den
koldeste Maaned er Febr: 3,7° og den varmeste Juli
(ell. Aug.): 12,2°; Regnmængden beløber sig til
c. 90 cm, og Snemængden er ringe. Til
Ulemperne ved det ellers saa milde Klima hører de
hyppige og stærke Storme (4—5 særlig
frygtelige om Aaret) og de tætte Taager, navnlig i
Vintertiden. Agerbrug (Havre, Byg, Kartofler og
Roer) drives kun hist og her, ikke Halvdelen
af Arealet er under Kultur; men
Græsvæksten er frodig og udnyttes til Foder for den
betydelige Kvægbestand af Heste, der ligesom
Shetlands-Hesten er af en ejendommelig lille
Race, Køer og navnlig Faar. Floraen er
langtfra fattig, dog er Træer sjældne; spredt i
Dalene forekommer Røn og Birk, der kan naa en
Højde af 3—4 m. De fleste Lavninger udfyldes
af Moser, Smaasøer, og talrige Bække risler ned
til Kystarne. Fiskeriet (Sild, Torsk, Hummer,
Krabber) er et Hovederhverv; Øernes Rigdom
paa Svømmefugle udnyttes ogsaa (Æg,
Fuglekød og Fjer). Industrien (Husindustri) er
ubetydelig og indskrænker sig til Fabrikation af
Uldvarer. Brænding af Havtang (til
Fremstilling af Soda og Jod) er nu ophørt. Sandsten
brydes. O.’s ejendommelige Natur (berømt for
sine Lysvirkninger) besøges af en Del Turister.
Siden 1891, da Øerne talte 30400 Indb., er
Folketallet gaaet tilbage. Hovedstaden er
Kirkwall (s. d.) paa Mainland. O. danner sammen
med Shetlands-Øerne et County. — O.
opdagedes af Julius Agricola, da han lod sin Flaade
omsejle Storbritannien, og benævnes af hans
Svigersøn Tacitus Orcades, sandsynligvis efter
det keltiske Ord orc, Hval (Delfin) ell. Svin.
Da nord. (norske) Vikinger fra Midten af 9.
Aarh. bosatte sig paa Øerne, optog de dette
Navn i Formen Orkneyjar, af orkn, Sælhund og
eyjar, Øer, der i Engelsk har faaet Formen
Orkneys. De norske Indvandrere synes ganske
at have fortrængt den opr. keltiske Befolkning
(Picter), fra hvilken der er bevaret synlige
Minder i de store Stenkredse, navnlig ved Loch
Stenness paa Mainland. Ved et Tog 875 lagde
Harald Haarfager O. under Norge, og under
O.-Jarlerne (af Mørejarlernes Æt) blev
»Danskernes« ɔ: Nordmændenes Magt frygtet i
Skotland og Irland p. Gr. a. deres Hærgninger, og
paa selve O. rasede bitre og blodige
Slægtsfejder som paa Island. Olaf Tryggvessøn
indførte Kristendommen, den vilde Vikingeaand
mildnedes, og Thorfinn Jarl, der herskede over
Syder-Øerne, Nordskotland og et Rige i
Irland, gjorde efter mange Plyndringstog og
Indebrændinger en Bodsrejse til Rom og levede
siden fredelig til sin Død 1064. Efter ham fulgte
de hellige Jarler, Magnus (d. 1115), der dræbtes
ved Svig af sin Frænde Haakon Paalssøn og
siden blev Øernes Helgen, og Rognvald (d. 1158),
der opførte ell. paabegyndte Domkirken, St.
Magnus, i Kirkjuvágr (Kirkevaag), det
nuværende Kirkwall. Fra 1152 stod Bispedømmet paa
O. under Ærkebispen i Nidaros. Sammen med
Ruinerne af Jarleborgen og Bispegaarden er
den prægtige, i sin opr. Skikkelse bevarede
Domkirke de største synlige Minder om hine
Tider. Da Christian I bortgiftede sin Datter
Margrete til Kong Jakob III af Skotland, blev O.
sammen med Shetlandsøerne 1469 satte i Pant
for Medgiften og aldrig siden indløste til Trods
for den næsten 600-aarige Forbindelse med
Norge. 1590 gav Danmark formelt Afkald paa O.
En norsk Dialekt taltes endnu indtil Midten
af 18. Aarhundrede. Stednavne paa -wall
(vágr, Vaag), -wick, -firth, -ness, -toft, -holm
og flere, en syngende Udtale af Lavskotsk,
visse andre sproglige Ejendommeligheder og
Runeindskrifter er fremtrædende Minder om
dette Sprog. Stærkere end paa det
fjernereliggende Shetland er den norske
Nationalitet udvisket paa O. Hertil bidrog sikkert den
Haardhed, hvormed den skotske Lensherre og
Regering behandlede Befolkningen. Tvært imod
givet Løfte ophævedes dens gl. Love og
Institutioner, tyngende Skatter og Afgifter
paalagdes, og trods den dybe Uvilje mod Skotterne
lærtes dog deres Sprog; men den legemlige
Lighed med det opr. Moderlands Beboere skal
endnu være bevaret tillige med Sagn, knyttede
til Borgvolde og Gravhøje, om de gl. »Danske«.
De paa Shetland bevarede Rester af
ejendommelige nord. Sæder og Skikke synes helt at
være gaaet tabt paa O. Kort før 1914 var
Bugten Scapa Flow S. f. Mainland udset til britisk
Krigsflaadebasis, og straks efter
Verdenskrigens Udbrud blev den Hovedbasis. Da Tyskland
blokeredes, krævede Englænderne — for at
forhindre Varerne i at komme til Tyskland —, at
neutrale Skibe anløb O. (Kirkwall, Stromness),
hvor Skibspapirer og Ladning undersøgtes. O.
var i den Tid et vigtigt Centrum for Skibsfarten
og et fuldstændigt milit. Omraade. (Litt.: J.
J. A. Worsaae, »Minder om de Danske og
Nordmændene i England, Skotland og Irland«
[Kbhvn 1851]; Munch, »Samlede
Afhandlinger«, IV; Fea, Present State of the
Orkney-Islands [Lond. 1885]; Tudor, O. and
Shetlands, geology, flora etc. [Lond. 1883];
Wallace, Description of the isles of Orkney [Lond.
1884]; Dennison, Orcadian sketch-book
[Kirkwall 1880]).
(M. Kr.). G. G.
Orkus [’år-], se Orcus.
Orla-Jensen, Sigurd, dansk Kemiker og
Bakteriolog, f. 28. Novbr. 1870 i Kbhvn, blev
1888 exam. polyt. og 1893 cand. polyt.
(Fabrikingeniør). Derefter var han 1893—94 Assistent
ved Gl. Carlsberg Bryggerilaboratorium,
studerede 1894—95 Mælkerilære ved Landbohøjskolen
og var 1895—96 teknisk Leder af Københavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
