- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
592

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordovicisk Formation - Ordre (milit.) - Ordre (Søv.) - Ordre (i Handelslivet) - Ordre de bataille - Ordrehavn - Ordrepapirer - Ordrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aflejringer i de tilstødende Egne af Frankrig
synes at staa nær den i Englands tilsvarende
Dannelser fundne. I Frankrig er
Ordoviciet desuden kendt navnlig fra Normandiet og
Languedoc; hertil hører bl. a. den bekendte
Tagskifer fra Angers med talrige Trilobitter.
— Paa den pyrenæiske Halvø og paa
Sardinien findes den o. F. ogsaa, oftest i
Form af Skifere, hvis Trilobitfauna minder
meget om Böhmens.

Fremmede Verdensdele. I det
nordlige Sibirien, navnlig omkr. Lena, er den
o. F. vidt udbredt, men endnu kun lidet kendt.
Langt bedre undersøgt er den i
Nordamerika, hvor den navnlig forekommer i Kanada
og i Landet mellem Alleghany-Bjergene og
Mississippi. Den bestaar fortrinsvis af Kalkstene og
mørke Skifere og inddeles i 1) Canadian
(nederst), 2) Champlainian (hertil bl. a.
Trentonlimestone og Uticia slates) samt
3) Cincinnatian (bl. a. Richmond
beds
). — Ogsaa fra Sydamerika (Peru
og Argentina) samt fra Australien kendes
ordoviciske Aflejringer.
J. P. R.

Ordre (milit.), d. s. s. Befaling.

Ordre (Søv.), Befaling. Et Skib faar
undertiden O. til at anløbe en Havn for O.
(Ordrehavn), naar der ikke kunde tages
Bestemmelse om dets endelige Losse- ell. Ladeplads
forinden Afsejlingen. Naar O. til et Krigsskib skal
holdes hemmeligt, medgives den som
»forseglet O.«, der først maa brydes paa
nærmere angivet St. ell. til bestemt Tid.
Sejlordre udstedes af Ministeriet for hvert Togt
og indeholder O. om Skibets Virksomhed;
hvilke Havne der skal anløbes m. m. Ordrebog.
De Befalende om Bord i Skibe nedskriver deres
O. om Skibstjenesten i Alm. og de daglige O.
vedrørende Øvelsers og Arbejders Udførelse i
en Ordrebog. (Chefsordrebog, Natordrebog m.
fl.)
C. B-h.

Ordre bruges i Handelslivet i fl. forsk.
Henseender og Betydninger.

a) Ved Køb og Salg af Varer afgiver
Køberen en O. paa Varer, d. v. s.
Bestilling af Varer, hvilken O., saafremt den
ikke afgives paa Grundlag af et fra Sælgeren
til Ordregiveren stillet Tilbud, kræver
Ordremodtagerens Antagelse.

b) Over købte Varer giver Køberen
Dispositionsordre, d. v. s. Besked om,
hvorledes Varerne skal leveres, hvornaar og til
hvem de skal leveres. Efterkommen af
Køberens Dispositionsordre sker almindeligvis paa
Køberens Regning og Risiko, ogsaa hvor
angives, at de skal betales af Trediemand.

c) Ved Afsendelse af Varer angives paa
Fragtdokumenterne almindeligvis en Modtager ell.
Adressat med Tilføjelsen: ell. O., hvorved
angives, at vedk. Adressat ved Endossement kan
give O., d. v. s. Dispositionsordre ell. Besked
om, at Varerne skal udleveres til Trediemand
i St. f. til ham selv.

d) I St. f. at angive nogen Adressat ell.
Modtager i Fragtdokumentet kan der ogsaa blot
angives til O. Afsenderen maa da endossere
Fragtdokumentet enten in blanko, hvorved
Varerne udleveres til Dokumentets Indehaver, ell.
til angiven Trediemand, hvis Kvittering da
kræves for Varernes Udlevering.

e) Veksler, Tratter, Checks o. l. udstedes i
Alm. til Betaling til en i Vekslen angiven
Person (Firma etc.) med Tilføjelsen: ell. O.,
hvorved angives, at vedk. Person kan give O. til, at
Pengene skal betales til Trediemand i St. f. til
ham selv. Dispositionen sker ved skriftligt
Endossement, d. v. s. Paategning paa Dokumentet.

f) Ved Afskibning af Varer, særlig i
Ladninger, angives Destinationen ofte: for O. Skibet
gaar da til den i Konnossement nævnte Havn,
Ordrehavnen, hvor Kaptajnen da
modtager Afladerens O., d. v. s. Besked, om,
hvorledes der videre skal forfares med Ladningen.
Ch. V. N.

Ordre de bataille [årdrö-d-ba’ta.j] betød i
tidligere Tider (17. og 18. Aarh.), hvad Ordet
angiver, Slagorden, hvorved forstodes den
skematiske Opstilling af Hærens enkelte Dele
til Slaget. Da Hærene ved Indførelsen af den
spredte Orden ophørte at danne et stift
uadskilleligt Hele, og Underførerne fik større
Selvstændighed, anvendtes ikke længere nogen
bestemt Slagorden, og O. fik sin nuværende
Bet. Ved en Hærs ell. Hærafdelings O. forstaas da
nu i Alm. den Sammensætning og Inddeling,
der er bestemt for den, naar den skal anvendes
i Krig, idet ved O. tillige den hele
Administration ordnes; hos os anvendes gerne
Betegnelsen Krigsinddeling og ikke O. Jo mere
Fredsinddelingen stemmer overens med
Krigsinddelingen, desto lettere er selvfølgelig
Overgangen til Krigsfod.
(B. P. B.). E. C.

Ordrehavn. Hvis endelig Destination ikke
kan angives ved Afsejlingen, faar Skibet gerne
Besked om at anløbe en bestemt Havn for der
at afhente en i Mellemtiden given Besked om,
hvor Skibet skal gaa hen. Der er visse intern.
anvendte O., f. Eks. St. Vincent (paa de
kapverdiske Øer) for Sydamerika, Cork for
England og Fastlandet.
Ch. V. N.

Ordrepapirer, Gældsbreve, der lyder paa, at
en bestemt Person ell. dennes Ordre er
Fordringshaver, se Gældsbrev.
K. B.

Ordrup, Sogn og Sogneby, N. f. Kbhvn
(Sokkelunds Herred, Kbhvn’s Amt); Sognet, der i
kirkelig Henseende blev udskilt fra Gentofte
Sogn 1901, og hvorfra igen Skovshoved Sogn
udskiltes 1915, udgør en Del af den Forstad til
København, som dannes af hele Gentofte
Kommune. Det omgives mod SV. af Maglegaards,
mod V. af Gentofte, mod N. af Taarbæk og mod
Ø. af Skovshoved Sogn og grænser paa
Strækningen ud for Charlottenlund Skov til Sundet.
Sognets største Udstrækning (i S.—N.) er 3,5
km, dets største Bredde i Ø.—V. omtr. det
halve og Arealet 415 ha. 1. Febr. 1921 havde
det 7048 Indb. (1916: 6714), men i Sommertiden
er der p. Gr. a. Tilflytning, særlig fra
København, betydelig fl. Den nordligste Del optages af
O. Krat og O. Mose (nu Væddeløbsbane), og
den sydøstlige Del af Charlottenlund Skov; ind
til denne ligger den store Villaby spændende
over hele Sognets Bredde og bestaaende af den
egl. O. By og en Del af Charlottenlunds
Villakvarter. Kun mellem Villabyen og Krattet
ligger et Bælte, hvor der endnu findes aabne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free