Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ord och bild - ordo missæ - Ordonnans - Ordonnanser - Ordonnanskompagnier - ordonnansmæssigt - Ordonnansofficer - Or doublé - Ordovicisk Formation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Artikler er væsentligt om kunstneriske ell.
sociale Emner.
O. Th.
ordo missæ (lat. »Messens Orden«), første
Afsnit af den rom.-kat. Messe til og med
Præfatio.
A. Th. J.
Ordonnans (fr.) var opr. Betegnelsen for
de af de fr. Konger udg. Befalinger og Frd.,
saavel vedrørende Civiladministrationen som
Hærvæsenet. Betegnelsen, der ogsaa anvendtes
andre St., er nu kun lidet benyttet i den Bet.
I 16. og 17. Aarh. brugtes Betegnelsen særlig
for de Bestemmelser, der udgaves for at
bringe Fodfolkets Opstilling og Kampmaade i
Overensstemmelse med Ildvaabnenes Indførelse, og
særlig bekendte i den Henseende er den
sp.-ung. O. samt den nederlandske.
Nutildags er O. en Militærperson, der
hovedsagelig er bestemt til at skulle overbringe
Meldinger og Befalinger, men ogsaa til at udføre
visse Tjenestefunktioner hos højere Foresatte.
De er derfor fast ell. midlertidig knyttede til
Stabene ell. til de højere Troppeføreres
Person. Hvis O. er Officer, benævnes han
Ordonansofficer; foruden at være til
Raadighed for den Person, til hvem han er
knyttet, kan han efter vedk. Persons nærmere
Bestemmelse deltage i de ved Staben forefaldende
Arbejder.
(B. P. B.). E. C.
Ordonnanser. Ordonnances royales var i
Frankrig fra 12. Aarh. til Revolutionen den
alm. Betegnelse paa saadanne Love, som angik
Riget i dets Helhed ell. i alt Fald den kgl.
Domæne. De egl. kgl. O. var udstedte af Kongen,
kontrasignerede af en Statsminister, forsynede
med det kgl. Segl og sluttede med Formularen:
Car tel est notre plaisir, men O. brugtes ogsaa
i videre Bet. om mere specielle Kongebud:
Edikter, Deklarationer, aabne Breve o. s. v.
De ældre O. indtil 17. Aarh. svarede nærmest til
de danske Recesser, idet de i Reglen var
omfangsrige Love, der indeholdt spredte
Bestemmelser om en Mængde Emner. I adskillige
Tilfælde var de fremkaldte ved Klager, der blev
rejste paa Stændermøderne, og udarbejdede
paa Grundlag af disses cahiers (se états
genéraux, S. 508). Til de mest bekendte hører O. i
Blois 1498 og 1579, i Villers-Cotterets 1539, i
Orléans 1560, i Moulins 1566 (fl. af disse
beskæftiggede sig i særlig Grad med Retsplejen) og
endelig den meget omfangsrige O. af 1629 (efter
den daværende Kansler Michel de Marillac
spottende kaldt Code Michau). Af en anden Art er
en Rk. store O. fra Ludvig XIV og XV’s Tid,
der indeholder Kodifikationer af visse Grene
af Retten og saaledes danner Forløbere for de
af Napoleon tilvejebragte Godes. Under Ludvig
XIV udstedtes saaledes efter Colbert’s Initiativ.
Ordonnance civile 1667 (om Civilprocessen),
Ordonnance criminelle 1670 (om
Straffeprocessen), Ordonnance du commerce ell. Code
Marchand 1673 (om Handelsretten) og Ordonnance
de la marine 1681 (om Søretten), under Ludvig
XV paa Foranledning af Kansleren Daguessau
tre O. af 1731, 1735 og 1747 om enkelte Dele af
Privatretten. Ved Revolutionen mistede den fr.
Konge sin lovgivende Myndighed, men meget
hurtigt, i hvert Fald siden Napoleon,
anerkendtes dog en Beføjelse for Statsoverhovedet til at
udstede alm. Dekreter til Gennemførelse af
Lovene og Supplering af dem i det enkelte.
Saadanne Anordninger kaldtes i Tiden 1815—48
O., og p. Gr. a. en mindre heldig Affattelse af
Bestemmelsen om dem i Chartet af 1814,
hvilken kunde forstaas som givende Kongen
Myndighed til at udstede dem selv i Strid med
Lovene, naar dett skønnedes nødvendigt for
Statens Sikkerheds Skyld (se Frankrig, S. 764),
blev der under Karl X igen udstedt O., der
greb ind i Lovgivningen og altsaa var virkelige
Love, navnlig de berygtede Juliordonnanser, der
gav Anledning til Julirevolutionen. — Der findes
ingen tidssvarende Udgave af O., men kun to
ældre Værker: Ordonnances des rois de France
de la troisième race (21 Bd, Paris 1723—1847,
gaar kun til 1514) og Recueil général des
anciennes lois françaises af Jourdan, Decrusy og
Isambert (28 Bd, Paris 1823—27, gaar til 1789).
P. J. J.
Ordonnanskompagnier. Disse oprettedes i
Frankrig i Midten af 15. Aarh. og bestod af
Ryttere og Bueskytter. Kompagnierne var
fordelte rundt i Riget, og Mandskabet var Landets
egne Børn. O. er den første Oprindelse til en
staaende Hær. 1559 begyndte man imidlertid at
opløse O. og fik i St. hvervede Tropper.
E. C.
ordonnansmæssigt betegner, at en
Genstand i Beskaffenhed og Form er i nøje
Overensstemmelse med for denne givne Forskrifter.
(B. P. B.). E. C.
Ordonnansofficer, se Ordonnans.
Or doublé [’å.r-du’ble], uædelt Metal med
en tynd Guldskal, anvendes navnlig til
tarvelige Smykker.
Carl J.
Ordovicisk Formation (Ordovicium,
Undersilur) er i den hist. Geologi
Betegnelsen for den næstældste af den palæozoiske
Gruppes Formationer. Normalt hviler den o. F.
paa Kambrium og overlejres af den
gothlandiske Formation. Grænsen nedadtil (mod
Kambriet) er mange St. (f. Eks. i Skandinavien)
umærkelig, medens Grænsen opad til (mod
Gothlandium) ofte (f. Eks. i England)
markeres ved betydelige Transgressioner. —
Stenarter. Hyppigst optræder Lerskifere og
Kalkstene samt Sand og Sandstene; ogsaa eruptive
Bjergarter som Tuffer, Porfyrer og Diabaser
har en ret vid Udbredelse.
Dyre- og Planteverdenen. I den o. F.
træffer man Resterne af en Dyre- og
Planteverden, der var betydelig mere mangfoldig og
rigere udviklet end den kambriske Periodes.
Over vidtstrakte Omraader træffer man
saaledes Aflejringer (Skifere og Kalkstene), som
indeholder utallige Graptolitter, der
hyppigst var forgrenede (f. Eks. Tetragraptus,
Coenograptus, Didymograptus, Dictyograptus
ell. Dictyonema) ell. havde Cellerne ordnede i
2—4 Rk. paa Aksen (Diplograptus,
Phyllograptus); de spiller ligesom Trilobitterne en stor
Rolle for Formationens Inddeling p. Gr. a. de
enkelte Formers vide Udbredelse. —
Koraller optræder endnu kun sparsomt, hvorimod
ejendommelige, til Cystideernes Orden hørende
Crinoideer (f. Eks. Echinosphærites) er
af Vigtighed. — Langt større Bet. har dog
Brachiopoderne, som til Dels findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
