Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 588 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordenskæde - Ordensmarskal - Ordenspoliti, se Politi - Ordensorset - Ordenssekretær - Ordensskatmester - Ordenssymbol, se Ordenstegn - Ordenstal - Ordenstegn (se Orden) - Ordenstein, Heinrich - Orderik Vital - Ordfører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del af Ordensinsignierne leveres tilbage ved
Ordensridderens Død. I Danmark anskaffes den
dog af den Paagældende selv og er selvfølgelig
dennes Ejendom.
Paul Hennings.

Ordensmarskal er den Overofficiant i
Ordenskapitulet (s. d.), der har at udføre
Marskaltjeneste (se Art. Hof) ved Ordensfester
o. l. samt at føre Tilsyn med
Ordensdrabantkorpset og Ordensherolderne.
Paul Hennings.

Ordenspoliti, se Politi.

Ordensroset kaldes en med et Stk.
Ordensbaand i Folder overtrukket større ell. mindre
Knap; for adskillige Ordeners
Vedk. er en saadan Roset
normeret til Officersdekorationen,
saaledes at Rosetten — der i
Alm. er af Størrelse som en
Femøre —, er paasyet
Ordensbaandet, hvori Ordenstegnet
bæres. Uden officiel Hjemmel
er det blevet ret alm., at en
indehaver af en
Ordensdekoration, naar Ordenstegnet ikke anlægges, bærer
en mindre Roset med Ordensfarven i venstre
Frakkeopslags Knaphul (se ogsaa
Ordensbaand).
Paul Hennings.

Ordensroset.

Ordenssekretær er den Overofficiant i
Ordenskapitulet (s. d.), der er
Ordenskapitulets Sekretærs og Ordensthistoriografens
umiddelbare Foresatte, idet han har Tilsyn med
Førelsen af Ridderprotokollerne,
Vaabenbøgerne, Samlingen af
Ordensridder-Biografierne og lign. Siden 1874 har Kongens
Kabinetssekretær været Indehaver af
Ordenssekretæremhedet; ifølge Statutterne for den islandske
Falkeorden er disse to Embeder endog
statutmæssig forbundne. O. eksisterede ogsaa før
Ordenskapitulets Oprettelse; en saadan omtales
saavel i Elefant- som Dannebrogsordenens
Statutter af 1. Decbr 1693.
Paul Hennings.

Ordensskatmester er den Overofficiant i
Ordenskapitulet (s. d.), der har Opsigt med og
Ansvar for Ordenens Fonds og dens
Pengevæsen; han aflægger Regnskab for Kapitulet.
Paul Hennings.

Ordenssymbol, se Ordenstegn.

Ordenstal kaldes Adjektiverne første, anden,
tredie o. s. v.
Chr. C.

Ordenstegn (se Orden) er
Hovedbestanddelen af Ordensinsignierne (s. d.). Ved
Elefantordenen og Dannebrogsordenen er det saaledes
henh. Elefanten og Dannebrogskorset, der
udgør O.; Stjerne, Baand o. s. v. er altsaa i og
for sig ikke Del af O. I det verdslige
Ordensvæsens Barndom var det ikke ualmindeligt, at
en Ridder, der kom til at tilhøre flere
Ridderordener, paa egen Haand lod sine forsk. O.
forarbejde til et Hele efter hans egen
Komposition; nu til Dags kendes noget saadant ikke
mere.

Ifølge Ordenernes Oprindelse er Korstegnet
det i kristne Lande hyppigst forekommende O.
Om dettes mangfoldige Former, se under
Kors.

Ret hyppigt benyttede som egl. O. eller som
Prydelser (altsaa Dele af dette) er ogsaa
Symboler af religiøs Oprindelse som Frelserens,
Gudsmoders o. a. Helgeners Billeder,
Englehoveder og Englevinger, Monstransen, den
Helligaands Ildtunge, Pilgrimsmærker, Stjernen,
Skyen.

Ogsaa Dyr og Planter knyttedes, hyppigt til
O.: Duen (Symbol paa Renhed), Lammet
(Blidhed), Ørnen (Højhed), Løven (Mod),
Griffen (Troskab og Forsvar), Hanen
(Vagtsomhed), Hunden (Troskab), Hjorten
(Jagtiver), Bjørnen (Styrke), Svanen og
Hermelinen (Renhed), Bisamkatten (Snildhed),
Pindsvinet (tappert Forsvar), den hvide Elefant
(Styrke og Renhed), det gyldne Vlies
(Krigerdyd), Dragen (Vantro), Liljen (Renhed),
Tidselen (Modværge), Gyvelen, Humlen, Kornakset,
Egen; men i øvrigt er i Tidens Løb — ikke
mindst i Riddervæsenets Nedgangstid i
Middelalderen — snart sagt alt benyttet som O., f.
Eks. Sværd, Hjul, Klokke, Vase, Bæger, Hæg,
Hosebaand, Haarpisk, Elskovsknude,
Kvindearme o. s. v.
Paul Hennings.

Ordenstein [’ård_ən∫ta^in], Heinrich, tysk
Musiker (1856—1921), uddannede sig bl. a. paa
et længere Studieophold i Paris til
Klaverspiller og optraadte paa Koncertrejser. 1881 blev
han Lærer ved Kullak’s Konservatorium i
Berlin. 1884 grundede han et Konservatorium i
Karlsruhe, der udviklede sig hurtig og nød
megen Anseelse. O. har bl. a. forfattet en
»Führer duch die Klavierliteratur« (1912).
W. B.

Orderik Vital, normannisk Historieskriver,
f. 1075, d. efter 1141. O. V., der var Munk i
Klostret St-Evroul, har forfattet et stort hist.
Værk paa Latin i 13 Bøger, af stor Vigtighed
for Normannernes Historie i Normandiet,
England og Italien; det naar i Tiden ned til 1141.
Med al sin Uorden og Planløshed opruller
Værket særdeles livlige Tidsbilleder for os,
fornemmelig af Datidens Ridderliv; O. V.’s Stil er
overalt livfuld og interesseret. Hans Værk er
oversat af P. Kierkegaard (Kbhvn 1889—96).
J. O.

Ordfører bruges i Rigsdagssproget om den,
hvem det i et Udvalg ell. en Komité
overdrages at affatte og forsvare Udvalgets
Betænkning over et Lovforslag med de dertil af
Udvalget knyttede Ændringsforslag. Er der et
betydeligt Mindretal om væsentlige Punkter af
Betænkningen, optræder der ikke sjælden saavel
en Flertals- som en Mindretalsordfører. Ogsaa
ved Forelæggelsen af private Lovforslag, der
forelægges af et større Antal Medlemmer, vil en
enkelt af disse fungere som O. Dette har bl. a.
Betydning efter Folketingets Forretningsorden,
idet en O. er undtaget fra Reglen om, at ved
et Lovforslags 1. Behandling ingen maa tale
mere end to Gange uden Tingets Samtykke.
(C. V. N.). K. B.

I <sp></sp>Norge er O. Benævnelsen paa den, som
staar i Spidsen for et Kommunestyre. — For
enhver Sag, som skal behandles i Stortinget,
vælger vedk. Fagkomité inden sin Midte en O.
Han er den Ledende ved Sagens Udredning,
han skriver Indstillingen og er den nærmeste
til at forsvare denne under Behandlingen af
Sagen i Stortingsmødet; derfor har han ogsaa
ifølge Stortingets Reglement Adgang til at faa
Ordet flere Gange i samme Debat end de
øvrige Medlemmer.
K. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>