Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opsugning - Opsugningsorganer og -væv - Optage - Optagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del af deres videre Omdannelse foregaar. Nogle
Fysiologer mener dog, at der allerede i
Tarmvæggen gendannes Æggehvidestoffer af de
opsugede Aminosyrer. Disse Æggehvidestoffer,
som dannes i Tarmvæggen, skulde være
Organismens egne, altsaa andre end de, fra hvis
Fordøjelse de opsugede Aminosyrer stammer.
Kulhydraterne, baade Stivelse o. a.
Polysaccharider, og de sammensatte Sukkerarter
opsuges først efter under Fordøjelsen at være
spaltede til Monosaccharider (særlig Glukose
[Druesukker]). Det opsugede Sukker optages i
Portaareblodet og føres til Leveren, hvor en
Del af det kan omdannes til Glykogen (s. d.).
De øvrige føres videre rundt i Legemet.
Fedtstofferne spaltes under Fordøjelsen i
Fedtsyrer og Glycerin, og efter de fleste
Fysiologers Mening foregaar Fedtets O. kun, efter
at det er spaltet i disse Stoffer. Allerede i
Tarmslimhindens Celler gendannes dog Fedt af de
opsugede Stoffer, og Fedtet gaar for største
Delen over i Lymfen for gennem
Brystlymfegangen (Ductus thoracicus) at føres over i
Blodet. Enkelte Fysiologer hævder dog endnu den
tidligere Anskuelse, at Fedt delvis kan opsuges
i fint fordelt Tilstand (Emulsion).
Fra Tyndtarmens Slimhinde opsuges ogsaa
Vand og Salte. Nogle Salte opsuges vanskeligt
(f. Eks. visse svovlsure Salte), og dette er
vistnok en af Grundene til, at disse Salte virker
afførende. Enkelte Stoffer opsuges fra ganske
bestemte Steder i Tyndtarmen, f. Eks.
Jernsalte (anvendte som Medikament) i
Tyndtarmens første Del: Tolvfingertarmen (Duodenum).
De ufordøjede og ikke opsugede Stoffer gaar
fra Tyndtarmen videre over i Tyktarmen og
danner sammen med de ikke genopsugede
Bestanddele af Fordøjelsessekreterne Afføringen.
I Tyktarmen foregaar nogen O., særlig af Vand,
hvorved Afføringen faar sin faste Konsistens.
Tyktarmen kan dog ogsaa opsuge andre
Stoffer, f. Eks. Druesukker, og heraf benytter man
sig undertiden i Lægevidenskaben til at give
Patienter nogen Næring gennem
Ernæringslavementer. En Del af de Stoffer, som dannes i
Tyktarmen ved bakterielle
Forraadnelsesprocesser (se Fordøjelse), opsuges ogsaa.
2) O. gennem Legemsoverfladen
spiller kun en Rolle hos lavere Dyr, særlig hos
Vanddyr, hvor ogsaa Luftarter (Ilt) optages ad
denne Vej. Hos encellede Organismer og hos
flercellede uden Tarmkanal maa jo alle
Stoffer, som optages, passere gennem Overfladen.
Hos Mennesket er O. gennem Huden normalt
uden Bet., dog kan f. Eks. forsk. Bestanddele
af Salver optages ad denne Vej.
3) O. gennem andre Slimhinder
end Tarmens kan finde Sted (f. Eks. fra
Øjets Bindehinde), men foregaar ikke normalt.
4) O. fra Kirtelgange o. l. Nogle
Fysiologer mener, at der i Nyren foregaar en O.
af en Del af den udskilte Urins Vædske, men
dette er dog tvivlsomt (se nærmere under
Urinafsondring). Urinblæren kan
vistnok ikke opsuge Stoffer, selv om dette paastaas
af enkelte. I Galdeblæren synes derimod i al
Fald en Del af Galdens Vand at kunne opsuges.
5) O. fra Legemshulernes serøse
Hinder foregaar ikke normalt, men kan finde
Sted, hvis man indsprøjter Luftarter ell.
Opløsninger f. Eks. i Brysthulen ell. Bughulen,
Sygelige Vædskeudskillelser i Lungesækken,
Hjerteposen ell. Bughulen kan opsuges igen.
6) O. fra Bindevævet under Huden
af indsprøjtede Opløsninger ell. Stoffer foregaar
let, og dette benyttes meget i Lægevidenskaben
til at indbringe Medikamenter i Organismen,
naar man ønsker, at disse hurtigt skal optages
(Morfinindsprøjtninger) ell. vil undgaa, at
Stofferne omdannes i Fordøjelseskanalen
(Serumindsprøjtninger).
— Kun i ringe Grad kender man Arten af de
Processer, som bevirker O., og Processerne
synes at være lige saa komplicerede som de,
der bevirker Kirtelsekretionen (se Kirtel).
Naturligvis spiller de fys. Egenskaber af de
Opløsninger, der opsuges, en Rolle for Processen,
f. Eks. Opløsningernes osmotiske Tryk. Men
hverken Osmose ell. Diffusion alene betinger
O. Fra Tarmkanalen kan f. Eks. opsuges
Organismens eget Blodplasma, skønt der under
denne Opsugningsproces jo opsuges den samme
Vædske, som findes i Blodkarrene. Ogsaa
Vædsker med højere osmotisk Tryk end Blodet kan
opsuges, f. Eks. fra Tarmen, som Regel dog
først efter at Organismen har fortyndet
Tarmindholdet ved at udskille Vædske gennem
Tarmvæggen. Nogle Fysiologer hævder, at det har
Bet. for O. af et Stof, om det er opløseligt i
fedtagtige (lipoide) Stoffer, da de tænker sig
Legemscellerne omgivne med en tynd Hinde,
som for en stor Del skulde bestaa af saadanne
fedtagtige Stoffer.
L. F.
Opsugningsorganer og -væv. Planternes
vigtigste Opsugningsorganer er Rødderne, hvis
hele Forgrenings- og Voksemaade nøje svarer
til de to Hovedopgaver for Roden: Optagelse
af Næringsstoffer og Vand samt Fastholdning af
Planten i Jordbunden. Særlige
Opsugningsorganer hos Rødderne er de saakaldte Rodhaar.
Kimene i Frø med Frøhvide er ofte forsynede
med Opsugningsorganer, der fordøjer og
opsuger Oplagsnær ingen under Spiringen.
Saaledes f. Eks. hos Græsser, Palmer o. a.; i de
fleste Tilfælde er det dog blot en større eller
mindre Del af Kimbladenes Overflade, der
fungerer som Opsugningsvæv. Snylteplanter er
hyppig forsynede med Opsugningsorganer, der
trænger ind i Værtplanten og der udsender
Grene, som opsuger de for Snylteplanten
nødvendige Stoffer (se Haustorie).
B. J.
Optage (milit.). Man taler i taktisk
Henseende om at o. en for Fjenden tilbagevigende
Troppestyrke ved at lade en anden Styrke
indtage en Stilling længere tilbage, i hvilken den
tilbagevigende Styrke sættes i Stand til atter
at gøre Modstand og maaske gaa over til
Modangreb. I moderne Stillingskrig, hvor Forsvaret
føres i Dybden, har man flere saadanne
forberedte Stillinger bag hinanden.
(B. P. B.). E. C.
Optagelse (proc.). At en Sag »optages«, vil
sige, at Proceduren endelig ell. dog foreløbig
standser, og Sagen overgives til Retten, for at
denne kan afsige Dom ell. Kendelse. Afsigelsen
skal efter den danske Retsplejelov finde Sted
hurtigst muligt.
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
