Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oprindelsescertifikat - Opritschnina - oprulle - Oprykningsret - Oprømning - Oprør. - Oprørsakten - Ops - Opsats - Opsats
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omkostninger viste sig at være en Ulempe for
Vareudvekslingen, blev Sagen taget op til
international Behandling paa en Konference, der
under Folkeforbundets Auspicier i Efteraaret
1923 afholdtes i Genève. Den paa Konferencen
3. Novbr 1923 vedtagne Konvention om
Forenkling af Toldformaliteter — bl. a. tiltraadt af
Danmark — indeholder i Art. 11 udførlige
Regler om O. De kontraherende Magter forpligter
sig til i størst muligt Omfang at begrænse
Anvendelsen af O., at gøre Fremgangsmaaden
ved Udstedelse og Modtagelse af O. saa enkel
og ligelig som mulig, og at bekendtgøre, i
hvilke Tilfælde O. kræves og paa hvilke
Betingelser de udstedes. Af Konventionens øvrige
Bestemmelser kan nævnes, at hver af de
kontraherende Magter skal tilstille Folkeforbundet
en Fortegnelse over de Organisationer, der er
berettigede til at udstede O., at O. i visse
Tilfælde ikke kan kræves, og at de principielt ikke
behøver konsulært Visum, navnlig ikke, naar
de er udstedt af Toldmyndighederne.
Hj. Collin.
Opritschnina [a’prit∫nina] ɔ: adskilt,
afsondret Land. Da Ivan den Skrækkelige, efter at
han Decbr 1564 havde forladt Moskva og
erklæret at ville nedlægge Kronen, 2. Febr 1565
fra Alexandrov var vendt tilbage til
Hovedstaden og atter paa Folkets Bønner havde
overtaget Regeringen, sammenkaldte han en
Forsamling af Gejstlige, Adelige og Borgere, der
maatte erkende ham som uindskrænket Herre
over Undersaatternes liv og Gods og tillige gaa
ind paa, at Indbyggerne i en Række Stæder
med tilhørende Landdistrikter skulde forflyttes
til andre Egne og erstattes med Folk, som
Tsaren selv udpegede. Alle Skatter og Afgifter
af disse Stæder skulde alene anvendes til Brug
for Tsaren, hans Familie og Hof. Disse Stæder
og Landdistrikter kaldtes O. i Modsætning til
det øvrige Land, Semschtschina, hvis Indtægter
tilfaldt Statskassen. Ved Hjælp af de store
Pengemidler, Ivan nu kom til at raade over,
dannede han en ny, talrig Hofstat og en
Livgarde, der bestod af hans haandgangne Mænd;
støttet paa disse saakaldte Opritschniki gav han
sin skrækkelige Grusomhed fri Tøjler og begik
en Række Misgerninger. 1572 lod Ivan dog atter
O. indgaa i Riget.
(C. F.). E. C.
oprulle (milit.). Man taler om at o. en
fjendtlig Stilling ell. Stillingens Fløj, naar man,
særlig ved et overraskende Angreb i Flanken,
frembringer en saadan Forvirring, at Fjendens
Tropper her ikke faar Tid til at danne en ny
Fægtningsfront, men ved deres Tilbagegang
bringer fuldstændig Uorden i den øvrige
Fægtningslinie.
(B. P. B.). E. C.
Oprykningsret. Naar der stiftes en
sekundær Panteret i en fast Ejendom, vil det ofte
være et tvivlsomt Spørgsmaal, om Panthaveren
har O., naar den foranstaaende Prioritet
bortfalder. Saavel Praksis som Teori staar endnu
ret delt over for dette Spørgsmaal. (Den
nyeste Behandling heraf: Vinding Kruse,
»Tinglysning« [1923], S. 223 ff.).
K. B.
Oprømning kaldes ved Artilleriet den
Operation, at man ved at jage en Rømnaal
gennem Fænghullet sikrer sig, at dette ikke er
forstoppet. O. foretages ordentligvis hver Gang,
en Kanon lades.
H. H.
Oprør. Dette Udtryk bruges i Retssproget
om Sammenrottelse og væbnet Rejsning af
Undersaatterne i større ell. mindre Antal mod
Landets lovlige Regering og øverste
Myndighed. Strfl. 1866 skelner mellem O., fremkaldt i
den Hensigt at bringe den danske Stat ell.
nogen Del deraf under fremmed Herredømme ell.
løsrive nogen Del af samme fra Kronen (§ 71),
og O., fremkaldt i den Hensigt at forandre
Statsforfatningen ell. den bestaaende Tronfølgeorden
(§ 85). For O. af førstnævnte Art
(Landsforræderi) er Straffen ubetinget Livsstraf.
For O. af sidstnævnte Art (Højforræderi)
er Straffen Livsstraf ell. Tugthusarbejde paa
Livstid. Deltagelse i O. straffes i begge Tilfælde
med Strafarbejde mindst i 3 Aar.
A. Gl.
Oprørsakten, se Opløb.
Ops, romersk Høstgudinde, der dyrkedes i
Fællig med Consus og derfor bar Tilnavnet
Consiva. Efter Overleveringen stammede
hendes Kultus fra Sabinernes Land og var indført
i Rom af Titus Tatius. Festerne for O. faldt 4
Dage efter Festerne for Consus, 25. Aug.
(Opiconsivia) og 19. Decbr (Opalia). Fra gammel
Tid havde Gudinden en Helligdom i Regia paa
Forum, senere fik hun tillige et Tempel paa
Capitolium. Under Indflydelse af gr.
Gudeforestillinger identificeredes O. med Rhea og
antoges for Saturnus’ (= Kronos’) Hustru, en
Forbindelse, der ikke havde Hjemmel i den gl.
rom. Kultus ell. Gudetro.
C. B.
Opsats (af tysk Aufsatz), Skaal (af Glas ell.
Metal), hvorfra mindre Skaale ell. Glas stiger
op, bestemt til Blomster, Frugter ell. Konfekt.
— I Arkitekturen, ligesom fr. couronnement, en
Vase, Buste, Figur e. l., der staar oven paa
en Gesims ell. Attika, ell. som bryder Midten
af et Gavlfelt over Vinduer og Døre, en
Udsmykning, som særlig hører hjemme i
Barokstilen. — I Litteraturen en skriftlig
Afhandling.
C. A. J.
Opsats kaldes ved Kanoner det Apparat, der
tjener som bageste Sigtepunkt, og ved Hjælp
af hvilket man — ved at sigte gennem O.’s
Kærv over Kanonens Falk ud paa Maalet —
giver Kanonen den nødvendige Højde- og
Sideretning for at kunne træffe Maalet. O.’s Kærv
(a) maa være forskydelig, saa at den kan
stilles saavel højere ell. lavere som til Siden. O.
bestaar i Reglen af en Opsatsstang og et
Opsatshoved. — Opsatsstangen (b), der bevæger
sig i et lodret — undertiden for at modvirke
Afdriften noget hældende — Hul i en bag paa
Kanonen paaskruet Opsatsklods, er sædvanlig
en Staal- ell. Messingstang, der paa Siderne har
forsk. Inddelinger — Distanceinddeling,
Gradinddeling, Inddeling i Tusindedele af
Viserlinien — og som kan fastholdes i Hullet paa
Opsatsklodsen i en hvilken som helst Højde ved
Hjælp af en Klemskrue ell. en Muffe, der
klemmes fast paa Stangen og hviler oven paa
Opsatsklodsen, naar Stangen stikkes ned i Hullet.
Opsatshovedet, der sidder paa Enden af
Opsatsstangen, kan enten selv bære Kærven og er
i saa Fald selv forskydeligt til Siden, eller det
kan være fast og bærer da et særligt til Siden
forskydeligt Kærvstykke med Kærv. Paa
Hovedet findes til begge Sider af et Nulpunkt en
Inddeling i Tusindedele af Viserlinien. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
