Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningstiden - Oplysningsvæsenets Fond - Oplyste Mænd - Opløb - Opløb - Opløsning - Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplysningstidens øvrige Tanker til i Frankrig, hvor den
oplyste Enevælde kun havde gjort sig gældende
under Turgot’s kortvarige Styrelse, at
undergrave Samfundet og fremkalde Revolutionen.
C. A. T.
Oplysningsvæsenets Fond er et i Norge
ved L. af 20. Aug. 1821 oprettet Fond, der er
dannet af Salgssummerne for det Gejstligheden
beneficerede Gods. Fondets Kapitalformue
udgjorde 30. Juni 1923 omtr. 38300000 Kr, hvoraf
Kapitaler tilhørende forsk. Embeder og
Bestillinger 7890000 Kr. Hertil kommer iflg. L. af 3.
Marts 1866 et Byggefond, stort 2000637 Kr. Af
Renterne af den førstnævnte Kapital, efter
Fradrag af Administrationsomkostninger, tilfalder
1/2 Universitetet og 2/3 Understøttelsesfondet,
hvoraf udredes Lønninger, Bidrag og
Alderstillæg til forsk. gejstlige Embedsmænd, Bidrag til
Folkeskolevæsenet og til Fremme af
almennyttige Foranstaltninger, Pensioner til Præster og
Skolelærere samt sidstnævntes Enker.
Understøttelsesfondet har Tilskud af Statskassen, for
Budgetaaret 1922—23 28364106 Kr. Fondet
bestyres umiddelbart under Kirke- og
Undervisningsdepartementet.
Wt. K.
Oplyste Mænd. Saaledes benævnedes den
Kreds af Mænd, 35 fra Kongeriget og 29 fra
Hertugdømmerne, som Frederik VI i Henhold
til Frd. af 28. Maj 1831 efter sit eget Valg lod
sammentræde for at drøfte
Stænderanordningernes Enkeltheder. De o. M. fra
Hertugdømmerne traadte sammen 27. Apr. 1832 under
Grev Otto Moltke’s, de fra Kongeriget 9. Juli
s. A. under Kancellipræsident Stemann’s
Forsæde. Deres Raadslagninger og Betænkninger
offentliggjordes ikke.
N. N.
Opløb. Ved O. paa Væddeløbsbanen forstaar
man i Reglen den Strækning inden
Dommerpælen, hvor det egl. O. (den afgørende Kamp)
i de forsk. Løb finder Sted.
(C. G. B.). O. P.
Opløb bruges om tilfældige ell. forud
planlagte, med ell. uden Voldsanvendelse
forbundne Menneskesammenstimlinger, som uden
Hensyn til disses Anledning ell. Formaal virker
forstyrrende ind i den offentlige Ro og Orden og
kan blive farlige for Almensikkerheden.
Straffen for O. er i Alm. kun Bøde, men stiger i
visse Tilfælde betydeligt, nemlig, hvor O. har
en politisk truende Karakter. Heroin
foreskriver Strf.’s § 103: Naar en samlet Mængde
offentlig ved Ord ell. Handlinger tilkendegiver
den Hensigt i Forening at tvinge Øvrigheden
til at foretage ell. undlade en Handling ell. vise
voldsom Modstand mod Udførelsen af en af
Øvrigheden truffet Bestemmelse, straffes
Hovedmændene, for saa vidt der øves Vold mod
Person ell. Gods, med Strafarbejde indtil 6 Aar, de
øvrige Deltagere med Fængsel ell.
Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar. Har O. vel den
angivne Karakter, men Mængden dog ikke har
øvet Vold mod Person ell. Gods, er Straffen
ringere, og hvis Deltagerne i dette Tilfælde
frivillig gaar fra hinanden, straffes kun
Hovedmændene (Fængsel ell. Forbedringshusarbejde
indtil 1 Aar). For at konstatere over for alle
Vedk., at O. er af den angivne Karakter, skal
Politiet, forinden det skrider ind med Magt, 3
Gange i Kongens og Lovens Navn have
opfordret de Tilstedeværende til at adskilles, uden
at dette har frugtet (Oplæsning af
Oprørsakten). Er paa den anden Side saadan
Opfordring stillet af Politiet, om end mulig
med Urette, fordi O. ikke har haft nogen
samfundsfarlig Karakter, skal Opfordringen
ubetinget efterkommes, og enhver, der ikke gør
dette, kan straffes med Fængsel ell. Bøder, ell.
med højere Straf, hvis der desuden øves Vold
mod Person ell. Gods. — Offentlige
Forsamlinger under aaben Himmel kan behandles som
O., naar Politiet i Anledning af Uorden, der
udarter til voldelig Adfærd, fordrer
Forsamlingen hævet; efterkommes ikke denne
Fordring, kan Politiet selv erklære Forsamlingen
for hævet og gaar da frem som ved O.
Offentlige Forsamlinger under Tag kan ikke opløses
paa denne Maade, idet Politiet blot kan skride
ind mod de enkelte Urostiftere, og dette endda
kun, naar det begæres af Forsamlingens
Leder.
A. Gl.
Opløsning (mat.). Om O. af hele Tal og
Polynomier i Faktorer, ɔ: deres Omskrivning
til Produkter, se Primfaktorer og
Polynomier. Om Kræfters O. henvises til
Kræfters Sammensætning. Ved Ligningers
O. forstaas Bestemmelse af de Værdier for de
ubekendte, der tilfredsstiller Ligningerne.
Chr. C.
Opløsning af en lovgivende Forsamling.
Herved forstaas i Modsætning til en lovgivende
Forsamlings Hjemsendelse og Udsættelse,
hvorved Forsamlingens Forhandlinger kun for
længere ell. kortere Tid afbrydes, en ekstraordinær
Ophævelse af Forsamlingens Mandater før den
ordinære Valgperiodes Udløb, saaledes at
Nyvalg maa afholdes, før Forsamlingen igen kan
træde sammen. Da et moderne Parlament altid
vælges paa bestemte Aar af Folket, og Valget
i den Tid ikke kan kaldes tilbage af Vælgerne,
er det jo en ret indgribende Myndighed, som
Forfatningen tillægger Statsoverhovedet, naar
den hjemler ham Ret til ved O. at kassere
endnu ikke udløbne Valg og udskrive ny, og
adskillige ældre og nyere Forfatninger nægter
derfor ogsaa Statsoverhovedet helt ell. delvis
en saadan Ret.
O. som særlig Retsinstitut, forsk. fra Slutn.
af Parlamentet, har først udviklet sig i England,
og Kongens Ret til at opløse Parlamentet, før
dets ordinære Valgperiode var udløbet, blev her
i lang Tid udøvet i streng monarkisk Aand som
et Middel til at skille sig af med et genstridigt
Parlament. Dette forklarer, at den
nordamerikanske Forfatning af 1787 ikke vilde tillægge
Præsidenten en saa farlig Ret over for
Kongressens Huse; den amer. Præsident kan
derfor stadig, ikke opløse hverken det kun for 2
Aar valgte Repræsentanternes Hus ell. det for
6 Aar valgte Senat. Af lgn. Frygt for Misbrug
vilde heller ikke den franske Forfatning af 1793
tillægge Kongen en slig Myndighed, og ud fra
ganske samme Tankegang tillader heller ikke
endnu Norges Grundlov af 1814 den norske
Konge at opløse Stortinget, hvad der dog nu er
noget ganske enestaaende inden for Monarkier.
Det erkendtes nemlig efterhaanden i England,
at Opløsningsretten tværtimod at være et
udemokratisk Vaaben i Monarkens Haand var en
Appel til Vælgerne og altsaa netop et med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
