Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omkobling - omkringsædig - Omkrystallisation - Omkrængning - Omkvæd - Omladina - Omlevering af Varer - Omlyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen af de to Skiver berøre den drevne Aksels
Skive, men der skal være et lille Spillerum,
Skydes derimod Muffen, til den ene ell. den
anden Side, vil en af dens Skiver berøre den
drevne Aksels Skive, og sætte den i Gang i den
tilsvarende Omdrejningsretning, I St f. de
koniske Friktionsskiver bruges ogsaa 3 koniske
Tandhjul, det ene fastkilet paa den drevne Aksel,
medens de to andre, som indgriber deri fra
hver sin Side, sidder løse paa den drivende
Aksel. Ved en Friktionskobling kan det ene ell.
det andet af disse Hjul kobles til Akslen alt
efter den Omdrejningsretning, som ønskes.
S. C. B.
omkringsædig (bot.), se Blomst, S. 463.
Omkrystallisation kaldes den kem.
Operation, hvorved man, som Regel, under
Opvarmning, opløser et Stof, der skal renses, i en
eller anden dertil egnet Vædske, og ved
Afkøling ell. Inddampning og Afkøling igen bringer
det til af udkrystallisere, hvorefter
Krystallerne filtreres fra Moderluden og ofte renses
yderligere for vedhængende Moderlud ved
Udvaskning med Opløsningsmidlet. Ved passende Valg
af Opløsningsmiddel kan herved bevirkes, at
Urenhederne i Stoffet forbliver opløst i
Moderluden, saaledes at man ved een eller flere O.
kan vinde et rent Stof.
M. M-r.
Omkrængning, se Inversion.
Omkvæd. I danske Folkeviser er der
regelmæssig et Omkvæd, en Verselinie, der har
været bestemt til at synges af hele den
dansende Skare efter hver Strofe, medens selve
Viseteksten foredroges af en Forsanger.
Indholdet af Omkvædet er gerne lyrisk og
udtrykker ofte en Stemning som Glæde over
Dansen (»Men Dansen den gaar saa let gennem
Lunden«) ell. over Naturen (»Men Linden hun
løves«), mere alm. dog selve Visens
Grundstemning, f. Eks. i Visen om Marsk Stig’s Døtre:
»Og for de vide om Verden«, ell. i Visen om
Dronning Dagmar’s Død: »Udi Ringsted hviles
Dronning Dagmar«. Omkvædet er fremstaaet
af Visens lyriske Indledningsstrofe, til hvilken
det logisk set hører; denne Indledningsstrofe
er ikke bevaret ved ret mange danske Viser,
hvorimod Omkvædet sjælden mangler. Som
Eksempel paa, hvorledes Omkvædet er
opkommet, kan anføres de første Strofer af »Hr.
Peder’s Runer«:
1. Herre Gud løse vel vor Angst
og Sorgen af vort Bryst!
i hvem der haver en lønlig Sorg,
hans Hjerte er ilde kryst.
(Omkvæd:) Herre Gud løse vel vor Angst.
2. Hr. Peder han giljed stolt Mettelille
i fulde Vinter fem;
aldrig kunde han god Ansvar faa
i alle sammen dem.
(Omkvæd:) Herre Gud løse vel vor Angst.
Omkvædet udgør saaledes det lyriske
Moment under Foredraget af den episke Tekst
og har været en nødvendig Forudsætning for
Visens Anvendelse som Dansetekst Den Skik
at danse efter Danseviser med Omkvæd synes i
Valdemarernes Dage at være indkommen, fra
Frankrig, til Dels med England som
Mellemled, idet der begge Steder findes Sange med
lgn. Strofebygning og med Omkvæd. Se tillige
Refrain.
G. K-n.
Omladina [’åmladina] ɔ: Ungdomsforening,
serbisk Navn for Foreninger, som serbiske
Studenter dannede i Ungarn i 1860’erne, nærmest
i Lilghed med de tyske »Burschenschaften«.
Opr. var Formaalet at fremme Folkets
aandelige Udvikling, men 1866 vedtoges en ny
Organisation med Forgreninger rundt om i
Landet og med det Maal at virke for Folkets
politiske Enhed. O. var et vigtigt Ledt i den serb.
Opposition, blev derfor strengt forfulgt af den
ung. Regering og 1871 opløst. 1893 dannedes en
tschekkisk O. i Prag, som gjorde ret
voldsomme Demonstrationer i radikal Retning.
E. E.
Omlevering af Varer. Ved Forretning om
Artsvarer (Kul, Jern, Bomuld etc.) har Køberen
Ret til at forlange Omlevering, naar han har
afvist en ukontraktmæssig Sending ell. stillet
denne til Disposition. Er Afvigelsen i Kvalitet
uvæsentlig, har Køberen dog kun denne Ret,
saafremt Sælgeren har handlet svigagtigt ell.
har kendt Kvalitetsmanglen paa et Tidspunkt,
hvor han uden urimelig Opofrelse kunde have
skaffet dadelfri Vare. Derimod kan Sælgeren
som Regel ikke afværge Følgerne af
ukontraktmæssig Levering ved at tilbyde Levering
af andre, dadelfri Varer. Vilde Sælgeren
imidlertid endnu have Tid nok at løbe paa til
Foretagelse af saadan Omlevering, og det ikke
kan medføre Omkostninger ell. Ulempe for
Køberen, har Sælgeren Ret til at omlevere. Selv
om Loven imidlertid her stiller sig paa
Køberens Side, idet Omlevering vel næsten altid kan
siges at medføre Ulempe for Køberen, saa maa
det dog anses som Chikane at ville unddrage
sig indgaaede Købsforpligtelser under Paaskud
heraf. Naar Køberen selv kræver Omlevering,
har Ihan ikke Ret til at holde det Leverede
tilbage, indtil den ny Levering har fundet Sted.
Ch. V. N.
Omlyd (tysk »Umlaut«) kaldes i
Sprogvidenskaben det Fænomen, at en Selvlyd
paavirkes af en anden i næste Stavelse staaende
Selvlyd e. l. Lyd (j, w) og farves af den.
Navnet skriver sig ligesom Aflyd (s. d.) fra
Grimm, og det anvendes ganske særlig om den
i germanske Sprog vidt udbredte
Ejendommelighed, at i (j) efter Medlyd og
Medlydforbindelse forandrer foranstaaende a, o, u
henholdsvis til e (æ), ø, y, medens u (w) i samme
Stilling forandrer a til o: -ami-, -amj- er
blevet til -emi- (-æmi-), -emj- (-æmj-); -amu-,
-amw- er blevet til -omu-, -omw- o. s. v.
Efter en alm. Antagelse, mod hvilken der dog
kan anføres vægtige Grunde, er Medlyden ell.
Medlydforbindelsen først blevet paavirket af i
(j), af u (w), og derfra er saa Paavirkningen
ført videre til den foranstaaende Selvlyd. O.,
der er frembragt af i (j), kaldes I-O., og O.,
der er frembragt af u (w) kaldes U-O. I
Gotisk kendes O. ikke, og i de ældste, kendte
Spor af tyske og skandinaviske Sprog
mangler den ligeledes ell. er kun svagt og
antydningsvis til Stede. Men i den egl.
Haandskriftlitteratur fra Middelalderen er O. fuldt
udviklet, ganske som i nuværende Islandsk, Norsk,
Svensk, Dansk, Tysk, Hollandsk, Frisisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
