Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsok - Olsson, Albert Julius (Bert Mesch) - Olsson, Anders - Olsson, Emil - Olssøn, Christian Wilhelm Engel Bredal - Olszewski, Karol Stanislaw - Olsvig, Patrik Viljam - Olten - Oltenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Olsok er i Norge Navn paa Skt Olav’s Dag
ell. 29. Juli. Ordet er sammendraget af
oldnorsk olafsvaka (vaka, »Vigilie«), ogsaa kaldt
olafsmessa. Foruden paa denne Olav den
Helliges Dødsdag fejredes i gammel Tid ogsaa en
olafsmessa 3. Aug., da hans Legeme kom op
af Jorden (»den senere Olavsmesse«).
Olavsdagen er i de senere Aar blevet fejret som
Folkefestdag, særlig i det Trondhjemske.
H. F.
Olsson, Albert Julius (Bert Mesch),
sv. Maler, f. i London 1. Febr 1864. Han gik
paa Örebro tekn. Skole, var en Tid ansat i
eng. Firmaer, men slog sig fra 1886 afgørende
paa Malerkunsten og opnaaede betydelige
Resultater, særlig i Sømaleriet. En Del af hans
Værker kom til eng. Samlinger; 1903 fik han
Guldmedaille paa Paris-Salonen.
A. Hk.
Olsson, Anders, sv. Billedhugger, f. 9.
Apr 1880 i Skaane. Han studerede fra 1903 i
Paris, derefter nogle Aar i Brügge (A. Gilbert),
hjem 1910. Værker: »Anna Lisa« (1907, i
Bronze uden for Malmö Mus. 1911), »Alfeleg« (1908,
Malmö Mus.), »Bjørnefamilie« (Bronze 1909),
Monument over Slaget ved Landskrona (1911,
Billeberga), »Tyren tøjles« (1913), endvidere
kunstindustrielle Arbejder, Portrætbuster,
Gravmonumenter m. v. O. var rigt repræsenteret paa
den baltiske Udstilling i Malmö 1914.
A. Hk.
Olsson, Emil, sv. Maler, f. 1890 i Skaane.
Han gik paa Sthlm’s Akademi; et Ophold i
Paris 1914 gav ham stærke Cézanneske Impulser
(»Have«, »Slettelandskab«, 1914, Lunds Univ.’s
Kunstmus.). Senere byggede han videre paa
Ungdomsstudier i Kbhvn af gl tysk Kunst
(Cranach). Han malede »Roeoptagning«,
»Mortensaften« (1917), »Min Mor«. I den seneste Tid
har han med personligt Præg benyttet
ekspressionistiske Udtryksformer: »Gaard i
Tordenvejr«, »Kartoffelskrælning« m. v.
A. Hk.
Olssøn, Christian Wilhelm Engel
Bredal, norsk Officer, f. 5. Apr. 1844, d.
3. Novbr 1915, blev Sekondløjtnant i Infanteriet
1866, overførtes 1871 til Artilleriet, var 1896
avanceret til Generalmajor. Ved
Fæstningsartilleriets Oprettelse 1899 udnævntes han til
Generalinspektør og Chef for samme, blev 1910
kommanderende General, tog Afsked 1912. For
uden de militære Skoler har han gennemgaaet
et fuldstændigt teoretisk og praktisk Kursus ved
Bergskolen i Sthlm. Til en fremragende
matematisk Begavelse fik han saaledes Anledning til
at knytte en meget alsidig Uddannelse,
saaledes at han allerede som ung Officer blev
anset som en fremragende Autoritet paa forsk.
tekn., særlig artilleritekniske Omraader. Han
blev gennem en lang Række Aar meget
benyttet i artilleritekniske Stillinger dels ved
Kanonkontrollen, dels som Artillerikonstruktør og
tillige som Medlem af forsk. Kommissioner,
hvorhos han i flere Aar var Lærer i Artilleri ved
den milit. Højskole. Hans største Bet. for den
norske Armé knytter sig dog til hans
Virksomhed som Statsraad og Chef for
Forsvarsdepartementet, hvilken Stilling han havde fra
1893—98 og fra 1905—07. Norges Forsvar, der
gennem en lang Række af Aar havde været meget
forsømt, begyndte allerede under hans
Formand at arbejde sig ud af denne mislige
Stilling, hvilket Arbejde derpaa under O.’s
Statsraadstid fortsattes med stor Kraft og
Dygtighed trods mange Vanskeligheder. Saaledes er
der i hans Statsraadstid givet Bevilling til
Anlæg af Kystbefæstninger ved Indløbet til
Trondhjemsfjorden samt ved Bergen, Kristiansand
(Topdalsfjorden) og Tønsberg, endvidere
Indførelse af Aldersgrænser med tilhørende faste
Pensioner for Armeens og Marinens Officerer
samt Udarbejdelse af Love om Udskrivning af
Heste og om militære Rekvisitioner i Krigstid.
I Samarbejde med Generalstaben fik han
gennemført flere Foranstaltninger til
Paaskyndelse og Lettelse af Armeens Mobilisering,
ligesom ogsaa 1895 den første Øvelsesmobilisering
fandt Sted, et Foretagende, der vakte
Opmærksomhed langt ud over Landets Grænser. Ogsaa for
Marinens Mobilisering sørgedes gennem,
Udarbejdelse af Mobiliseringisregler og paa anden
hensigtsmiæssig Maade, hvorhos en Række
Kystsignalstationer oprettedes, og Bevilling gaves til
de 2 første Panserskibe. Bl. a. Foranstaltninger
af Bet. saavel for Armeen som for Marinen bør
særlig nævnes, af han fik nedsat en Komité,
der skulde give Forslag til Ordning af Armeens
og Marinens øverste Styrelse, Organisation af
Kystartilleriet samt ny Organisation for
Marinen. Ogsaa i det kommunale Liv har O. taget
Del, hvorhos han 1890 blev valgt til
Stortingssuppleant fra Kria. Han har udg. mange dels
militære, dels tekn. Skr.
(P. N.). M. H.
Olszewski [ål’∫æfski], Karol
Stanislaw, f. 29. Jan. 1846 i Bronizow i Galizien, d.
1915 i Krakau, Dr. phil. i Heidelberg 1872, fra
1876 Prof. i Kemi i Krakau. O. har navnlig
arbejdet med Fortætning af Luftarter og
Bestemmelse af deres kritiske Data og Spektrer. Det
lykkedes ham 1883 sammen med v.
Wroblewski at fortætte større Mængder af
atmosfærisk Luft og Ilt og endog at bringe
Kvælstof og Kulilte i fast Form; som Kølemiddel
brugtes kogende Ætylen. 1895 fik han den
dengang nyopdagede Luftart Argon fortættet til
Vædske og bragt i fast Form.
A. W. M.
Olsvig, Patrik Viljam, norsk
Holbergforsker, f. i Aalesund 24. Marts 1857, Adjunkt
i Bergen indtil 1901. O. har gjort Studiet af
Ludvig Holberg til sin Specialitet og lagt stor
Vægt paa Holberg’s norske Afstamning og
herunder hævdet Synsmaader, som har afveget
meget fra dansk litteraturhistorisk Tradition
og fremkaldt stærke Modsigelser. O. har udg.
»Det store Vendepunkt i Holberg’s Liv« (1895),
Tekstudgave af Holberg’s første Levnedsbrev
(1902), »Om Holberg’s saakaldte Selvbiografi«
(1904), »Ludvig Holberg’s unge Dage« (1912) og
»Holberg og England« (1913).
E. S-n.
Olten [’åltən] By i schweizisk Kanton
Solothurn paa begge Sider af Aare, Knudepunkt
for Jernbanelinierne til Basel, Luzern, Arau,
Bern, Biel, har (1920) 11504 tysktalende Indb.,
Halvdelen Protestanter, Halvdelen Katolikker,
Maskin- og Tobaksfabrikation,
Jernbaneværksteder.
O. K.
Oltenien, Lille Valaki, Provins i
Kongeriget Rumænien. 24078 km2 med (1920) 1484776
Indb., 61 pr km2. Hovedstad Craiova. Nærmere
se Rumænien.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
