Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olrik - Olrik, Axel - Olrik, Dagmar - Olrik, Hans Thorvald - Olrik, Jørgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sneedorff O. (1841—76), hvis Søn,
Kontor-Chef i Generaldirektoratet for Statsbanerne
Henrik Gerner Sneedorff
Benedict O. (f. 1876), har udgivet Carl Bagger’s
Basnæs Digte (1920), »Lærerstanden ved Sorø
Akademi 1822—1922« m. m., og endelig til
Sognepræst i Dalby og Stubberup Anton
Vilhelm Scheel O. (1844—1912). Denne sidstes
ældste Søn, Jakob Baden O. (f. 1881), tog
jur. Embedseksamen, gik derefter over til
Katolicismen og studerede Teologi, blev Præst,
fungerede i længere Tid som pavelig Provikar efter
Biskop v. Euch’s Død eg udnævntes 1922 til
Monsignore. En yngre Søn, cand. theol. et jur.
Elias O. (f. 1885), der i fl. Aar var Lærer for
Kronprins Frederik og Prins Knud, blev 1920
Amtmand over Færøerne.
P. B. G.
Olrik, Axel, dansk Folkemindeforsker,
Søn af nedenn. O. H. B. O., f. 3. Juli 1864, d.
17. Febr 1917, blev Student 1881, mag. art. i
nordisk Filologi 1887, Dr. phil. 1892, Docent i
nordiske Folkeminder ved Kbhvn’s Univ. 1897,
Prof. smst. 1913. O.’s første Hovedværk er den
store Samling »Danske Ridderviser« (I—III,
1898—1919), han udgav som Fortsættelse af
Svend Grundtvig’s »Danmark’s gamle
Folkeviser«; efter O.’s Død fortsættes Udgivelsen af
H. Grüner-Nielsen; skønt O. i Hovedsagen
træder i Grundtvig’s Fodspor, har han m. H. t.
mange Enkeltheder vist stor Selvstændighed i
kritiske Grundsætninger. En fortrinlig
Folkeudgave, »Danske Folkeviser i Udvalg«,
besørgede han i Forening med Ida Falbe-Hansen
(1899, 2. Saml. 1909). I sit andet større Værk:
»Kilderne til Sakse’s Oldhistorie« (I—II,
1892—94) skelner han skarpsindig mellem de Oldsagn,
som Sakse har øst af norsk-islandske Kilder,
og de ægte danske Fortællinger. Af hans stort
anlagte Værk »Danmarks Heltedigtning«. udk. 2
Bd (1903 og 1910), som behandler Oldsagnene
otm Lejrekongerne, Starkaddigtene og den yngre
Skjoldungrække. I »Verdenskulturen« skrev han
Afsnittet »Nordisk Aandsliv i Vikingetid og
tidlig Middelalder« (1907). 1912 genfortalte han
»Danske Sagn cg Eventyr fra Folkemunde«.
Efter hans Død udkom »Grundsætninger for
Sagnforskning« (1921). I mange
Tidsskriftartikler o. l. behandlede han nordisk Mytologi (»Om
Ragnarok«, Aarh. f. nord. Oldkyndighed 1902,
Danske Studier 1913), Folkeoverleveringer,
Navneskik m. m.; hans Tydning af Billederne
paa Guldhornene blev trykt i Danske Studier
1918.
Sammen med Marius Kristensen redigerede
han fra 1904 Tidsskriftet »Danske Studier«.
1905 blev O. Forstander for den, især paa hans
Initiativ oprettede »Dansk Folkemindesamling«,
som opbevares i det kgl. Bibliotek, og 1908 blev
han Formand for Foreningen »Danmarks
Folkeminder«, som ligeledes skylder O. sin
Tilblivelse. Om den Indflydelse, O. udøvede paa
Folkemindeforskningen langt ud over Danmarks
Grænser, vidner det, at han var Medstifter af
det internationale Selskab Folklore Fellows
(1907) og Medudgiver af dets Communications
(fra 1910).
V. D.
Olrik, Dagmar, dansk Malerinde og
Gobelinvæverske, f. 28. Juni 1860, Datter af nedenn.
O. H. B. O. Som ung besøgte O. Tegneskolen
for Kvinder, arbejdede senere under Faderens
Vejledning og efter hans Død hos Viggo
Pedersen; fra 1891 en jævnlig Udstiller af Blomster
og Landskaber paa Charlottenborg. I Italien
lærte hun Gobelinvævning, senere besøgtes
Fabrikkerne i Paris. 1902 paabegyndte hun sit
Hovedværk, Raadhusgobelinerne, der udførtes
efter L. Frølich’s Tegninger til Fabricius’
Danmarkshistorie. Frølich naaede selv at faa
udført Arbejdstegninger til 2 af Gobelinerne. De
øvrige Arbejdstegninger er udført af Malthe
Engelsted. Vævningen varede til 1920. Arbejdet,
der nyder alm. og fortjent Anerkendelse,
indbragte O. Fortjenstmedaillen i Guld. Desuden
har hun restaureret Gobeliner til
Nationalmuseet, Frederiksborg, Universitetet og til
Private, endvidere udført moderne Arbejder til
Tegninger af Søsteren, Malerinden Fru
Benedicte Brummer, Maleren Wilhjelm samt
Malerinderne Mariane Høst og Johanne Frimodt.
Elna M.
Olrik, Hans Thorvald, dansk
Historiker og Skolemand, Søn af nedenn. O. H. B. O.,
f. i Kbhvn 12. Juli 1862, d. smst. 12. Juni 1924,
blev Student 1879, cand. theol. 1885, Dr. phil.
1892, titulær Professor 1894. Fra Kirkehistorien
førtes han ind paa almenhistorirske Studier og
har leveret smukke Bidrag til Oplysning af
Danmarks ældre Historie; hans Hovedværker er
»Konge og Præstestand i den danske
Middelalder«, som i 2 Dele (1892—95, 2. Udg. 1905)
fører Skildringen frem til Valdemars-Tiden, og
en Levnedsskildring af Absalon (2 Bd, 1908—09),
hvori han ikke blot udnytter hele det spredte
Kildestof, men tillige uddyber Opfattelsen af
den store Prælat og Statsmand ved at skildre
ham paa Baggrund af alt, hvad der rørte sig i
hans Tid ude og hjemme. Ogsaa en Rk. mindre
Afh. vidner om Forfatterens grundige
Undersøgelser, ligesom han har gjort fl. middelalderlige
Kildeskrifter tilgængelige igennem gode
Oversættelser, især »Danske Helgeners Levned«
(1893—94). Fra tidlig Tid har O. virket ivrig som Lærer,
og 1893 blev han af Kultusministeriet udsendt
for at studere den højere
Seminarieundervisning i Europas Hovedlande; siden 1895 har han
været Forstander for Statens Lærerkursus, som
under hans Ledelse, er udviklet til at blive et
Hovedled i den danske Lærers Uddannelse, og
om hvis første 50 Aar han 1906 udgav en
samlet Beretning.
Kr. E.
Olrik, Jørgen, dansk Museumsmand og
Historiker, foreg.’s Broder, f. 10. Aug. 1875,
Student 1892, 1894 ansat som Assistent ved
Dansk Folkemuseum, 1897 tillige ved
Nationalmuseets 2. Afdeling, 1898 cand. mag. 1910 blev
han Inspektør ved Folkemuseet og ved dettes
administrative Sammensmeltning med
Nationalmuseet 1920—21 administrerende Inspektør. Ved
Siden af den omfattende Museumsvirksomhed
har han ligesom sine Brødre studeret Danmarks
Historie i den ældre Middelalder, og med fin
Kendskab og Sprogsans har han udarbejdet en
Række Overs. af vor hjemlige Litteratur paa
Latin, især af Sakse’s Danesaga og andre
Kilder til Danmarks middelalderlige Historie samt
af Chr. Falster’s Lærdoms Lystgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
