- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
463

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oliemaleri - Oliemølle - Oliepalme - Oliepapir - Olieplanter - Olier, fede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrinsvis at have brugt graa Undermaling, o. s. fr.
Medens O. bl. sine mange Fordele har den tekn.
Lethed — Farverne blandes let, der kan males
vaadt i vaadt, med stor Virkning overmales
med gennemskinnelige Farver, gives Dybde i
Skyggen, uden at det sker paa den gl,
møjsommelige Stregmanér — og Farvernes Glans,
Fylde og materielle Anskuelighed, kan som
Ulemper anføres Farvernes Utilbøjelighed til
Tørring (derfor kunstig Tørring, Sikkativer);
Farvelagenes forsk. Størkningsgrad medfører
let en Forrykning i Farvernes Styrkeforhold og
kan foraarsage Sprækker; Farverne kan slaa
ind (herimod benyttes en med rektificeret
Spiritus fortyndet Fernis), slaa igennem (Eks.:
Ultramarinsygen, hvis Karakter og Lægemiddel
v. Pettenkofer har paavist), eftermørkne etc.
Malerirestaureringen, der i Tidens Løb har haft
saa mange Synder paa sin Samvittighed, har
særlig i den senere Tid ofte smukke Resultater
at opvise; foruden det alt foran antydede kan
saaledes nævnes Billeders Overføring paa frisk
Lærred (Retoilering). (Litt.: Ludwig, »Über
die Grundsätze d. Ölmalerei« [1876]; Jänicke,
»Handbuch d. Ölmal.«; Eastlake, Materials
for a history of oil-painting
[2 Bd, London
1847—69]; E. Berger, »Beiträge z.
Entwicklungsgesch. d. Maltechnik« [3 Bd, München 1897];
Frimmel, »Gemäldekunde« [1894]; Vibert,
»Om Maleriets Teknik« [Kbhvn 1892]; G.
Kallstenius
, »Handbok i oljemålning« [Sthlm
1915]).
A. Hk.

Oliemølle, Fabrik, i hvilken Olie indvindes
ved Presning ell. Ekstraktion af Frø. Navnet
stammer fra, at Frøene males før
Olieindvindingen.
K. M.

Oliepalme, se Elæis.

Oliepapir, d. s. s. Kalkerpapir, se kalkere.

Olieplanter kaldes saadanne Planter, som i
visse Dele indeholder en saa rigelig Aflejring af
Fedtstoffer, især fede Olier, at de faar betydelig
Anvendelse i Menneskets Økonomi. Fedt
forekommer i Plantecellens Cytoplasma som smaa
Draaber (i Emulsion), i størst Mængde i særlig
fedtrige Organer, Frø og Frugter, hvor Fedtet
findes som Oplagsnæring; her optræder det i
større, kuglerunde Draaber, der ikke alene
holder sig til Cytoplasmaet, men ogsaa kan være
aflejrede i Cellesaften. Sjælden optræder Fedt
i Form af krystallinske Dannelser, som hos
Paranødden. De olierige Frø indeholder som
Regel faa ell ingen Stivelsestoffer. Om
Vinteren aflejres Fedt i flere Træers Ved, f. Eks.
hos Lind; det omdannes da senere — som
overhovedet, naar det skal anvendes i Planten — til
Kulhydrater. Fast Fedt findes f. Eks. i Kimen
af Kakaobønner og i Frøet af Kokospalmen.
Fedtstofferne i Planteriget kaldes
Plantefedt ell. fede Olier, efter som de ved alm.
Temp. er faste ell. flydende; de sidste deles
atter i tørrende og ikke-tørrende
Olier. Begge Arter Fedtstoffer finder udstrakt
Anvendelse dels til Føde for Mennesker og Dyr,
dels i tekn. Øjemed. I Alm. betyder Plantefedt
og -olier som Fødemiddel langt mere i alle
sydligere Lande, hvor det erstatter de i nordligere
Lande anvendte dyriske Fedtstoffer. Vigtige O.
er i saa Henseende: Olietræet og Oliepalmen,
hvor Plantefedtet vindes af Frugtkødet, samt
Kokospalmen, hvor det vindes af Frøet. Af
andre O. maa nævnes bl. Korsblomstrede: Raps,
Rybs, Dodder og Sennep, hvis Frø — som hos
hele Familien — er meget fedtrige. Endvidere:
Hamp og Hør, Ricinus og Croton Tiglium (begge
af Vortemælkfamilien), Solsikke og Madie (af
Kurvblomstrede), Sesam, Opiatvalmue,
Kakaotræ, Bomuldsplanten, Bertholletia, Hassel,
Valnødtræ, Mandeltræ, Laurbærtræ, Bassia og
Jordnødplanten, der alle har meget olierige Frø, og
hvis Anvendelse er mere ell. mindre alsidig. Se
for øvrigt Specialartiklerne.
A. M.

Olier, fede, er Betegnelsen for flydende ell.
faste Fedtstoffer (Triglycerider), der findes
saavel i Dyreriget som i Planteriget, især i Frø og
Frugter, og som vindes ved Udpresning ell.
sjældnere ved Udtrækning med
Opløsningsmidler. Af O., der stammer fra Planteriget, kan
nævnes Olivenolie, Rapsolie, Linolie,
Hampeolie, Jordnødolie, Sesamolie, Bomolie, Ricinusolie
(»amerikansk« Olie), Nødolie, Valmueolie,
Valnødolie, Solsikkeolie o. a. Olieindholdet er forsk.;
tilnærmelsesvis indeholder Vinterraps 30—41 %,
Sommerraps 29 %, Solsikkefrø 15 %, Hørfrø
11—22 %, Valmue 34—63 %, Oliven 9—11 %,
Hamp 14—26 %, Valnød 40—70 %, Ricinus
62 %, Hasselnød 60 %.

Olieindholdet varierer efter Klimaet og
Kulturmetoden, Olieudbyttet efter Frøenes
Beskaffenhed og Fremstillingsmaaden. Forud for
Presningen knuses Frøene mellem Valser og males
mellem Stene, hvorved de olieholdige Celler
sønderrives. Nogle Frøsorter afgiver let O. ved
Presning, andre, navnlig de særlig
æggehviderige Frø, maa i malet Tilstand først ophedes
over fri Ild ell. ved spændt Damp til 60—100°.
Ved Ophedningen koagulerer Æggehviden, men
samtidig gaar farvende, skarpt smagende
Bestanddele over i O.; man faar derfor ved kold
Presning en renere O. (Jomfruolie,
Spiseolie), men Udbyttet er ringere. Magre Frø
presses som oftest kun een Gang, fede derimod
to Gange, idet man knuser Pressekagerne fra
første Presning mellem Tandvalser, derpaa
forvandler dem til Mel i et Stampeværk ell. paa en
Kollergang og sluttelig opheder Melet. Under
Presningen fylder man Melet i Sække e. l. og
omgiver disse med Hestehaarshylster. Tidligere
foregik Presningen væsentligst i Kilepresser,
nu hyppigst i hydrauliske Presser, hvis
Presserum er omgivet med dobbelte Vægge, mellem
hvilke der cirkulerer Damp. I Pressekagerne
bliver altid c. 6 % O. tilbage, som man kun kan
udvinde ved Ekstraktion med et
Opløsningsmiddel, f. Eks. med Svovlkulstof ell.
Petroleumsæter. Lgn. Ekstraktion kan anvendes
direkte paa de knuste Frø i særlige Apparater;
Ekstraktionen foregaar systematisk; det derved
affedtede Frø befries ved Behandling med
Vanddamp for Opløsningsmidlet; af den
Olieopløsning, som man har vundet, afdestilleres
Opløsningsmidlet og fortættes i passende
Svaleapparater. Ekstraktionsmetodens Rentabilitet er
væsentlig afhængig af, at man faar lige saa
lønnende Afsætning for det ekstraherede Mel som
for Pressekagerne. Den ekstraherede O. er
meget ren, men kan ikke anvendes som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free