- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldstenalderen - Oldtiden - Oldtown - Olea - Oleaceæ - Oleales - Olean - Oleander - Olearius, Adam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke fra Danmark. Forud for O. ligger
antageligt een ell. flere endnu ældre Perioder, der
tilhører en Urstenalder i Tertiærtiden,
men hvorom hidtil næsten intet kendtes.
H. A. K.

Oldtiden. Allerede den europæiske
Middelalders Historieskrivere opfattede de gl.
Middelhavskulturfolks (Grækernes og Romernes)
Historie som en særskilt Periode i Menneskeslægtens
Levnedsløb, en »Oldtid« i Modsætning til den
senere Tid, som de ned i Tiden nærmest
afgrænsede med Kristendommens Sejr over
Hedenskabet i det romerske Rige. I lighed
hermed opfattede ogsaa de senere omvendte
europæiske Folkeslag deres hedenske Fortid som
en fjern »Oldtid«. Opfattelsen gik i Arv til
16.—17. Aarh.’s humanistiske Historikere og
uddybedes yderligere af dem ved Opstillingen af et
nyt Tidsafsnit (Middelalderen) som Mellemled
mellem den »klassiske« Oldtid og den nyere
Tid. I 18. Aarh., da de politisk-økonomiske
Synspunkter blev overvejende, sattes som Regel
Folkevandringerne i 5. Aarh. e. Kr. som Skel
mellem Oldtid og Middelalder. De nærmere
orientalske Kulturfolks (Ægypteres,
Babylonieres, Perseres etc.) gl. Historie, der delvis var
en Forudsætning for Middelhavsfolkenes Kultur,
indordnedes naturligt under Begrebet »den
klassiske Oldtid«, medens der for Naturfolkenes
Vedkommende ikke er Tale om historiske
Perioder, og Sprogbrugen for de fjernere
Kulturfolks (Inderes, Kineseres etc.) Vedk. er
vaklende.
J. O.

Oldtown [’ou£dta^un], By i U. S. A., Maine,
ligger ved Penobscot River og har Handel med
Bygningstømmer. (1910) 6317 Indb.
G. Ht.

Olea [o’-] L. (Olietræ), Slægt af
Olietræfamilien, Træer ell. Buske med hele Blade og
smaa duftende hvide Blomster i store
Stande fra Bladhjørnerne. Bægeret er kort
og 4-tandet; Kronen har et kort Rør med
oftest 4 Flige. Frugten er en ægformet
Stenfrugt, der baade i Kød og Frø indeholder en
rigelig Mængde Olie. 31 Arter i Kap, Ostindien
o. a. St. Ægte O. ell. Oliventræ (Olea
europæa
L., se Fig.) er et stedsegrønt, indtil 10
m højt Træ med graaligt Løv af lancetdannede
Blade, der paa Undersiden er
beklædte med skjoldformede Haar.
Den vilde (ell. forvildede) Form,
Oleaster, har tornede, mere
eller mindre 4-kantede Grene og
mindre Frugter, medens den
dyrkede Form mangler Torne, har
trinde Grene og større, indtil 3
cm lange Frugter, de saakaldte
Oliven. Desuden er Bladene
bredere hos Oleaster. Træets
Vækst er meget langsomt, og det
kan blive over 1000 Aar gammelt.
Dets Hjem er rimeligvis Syrien
og Lilleasien; det er derfra
ført Vest paa, hvor det har
været dyrket siden Oldtiden, og hvor det
er blevet forvildet i stor Mængde, voksende
frem til Lunde ell. Skove. I nyere Tid er O.
overført til varmere Egne af Nord- og
Sydamerika (1560 til Peru og Chile) og til
Australien. Der gives nu talrige Varieteter, der især
adskilles ved Frugternes Størrelse og Indhold
af Olie. I Sydeuropa modnes Frugterne fra
November, og de høstes (i ikke helt fuldmoden
Tilstand) i Løbet af Januar. Oliven og den af
Frugtkødet udpressede Olivenolie (s. d.)
er af den største Bet. for Sydeuropas o. a.
Egnes Befolkning, da Olien erstatter det i
nordiske Lande alm. Forbrug af Smør og andet
dyrisk Fedt. Den største Produktion af Olie
sker i Italien, Frankrig og Spanien. O.’s haarde
Ved benyttes til Møbler m. m. Dets Produkter
har allerede fra Oldtiden af spillet en stor Rolle
hos Jøder, Grækere o. a. til Føde, Belysning,
Salvning og paa anden Vis. Navnlig i
Grækenland stod O. i høj Anseelse, og især Pisistratos
gjorde sig fortjente af dets Dyrkning og
Udbredelse; talrige Sagn knytter sig til det.
A. M.

Fig. 1. Gren af Olietræ.
Fig. 1. Gren af Olietræ.


Fig. 2. Oliven,<bgennemskaaren paa<blangs.<bDen mørkt<bskraverede<bDel er Stenen.
Fig. 2. Oliven,

gennemskaaren paa

langs.

Den mørkt

skraverede

Del er Stenen.


Oleaceæ, se Olietræfamilien.

Oleales, Orden af tokimbladede og helkronede
Planter, der kun omfatter een Familie,
Olietræfamilien (s. d.).
A. M.

Olean [’Ou£jən], By i U. S. A., Stat New
York, ligger ved Alleghany River. (1910) 20506
Indb. O. har Udvinding af Petroleum og
naturlig Gas, (store Petroleumslagre samt kemiske
Fabrikker og Garverier.
G. Ht.

Oleander, se Nerium.

Olearius [ole’a.rios], Adam, tysk Rejsende
og Forf., f. i Aschersleben omtr. 1604, d. paa
Gottorp 22. Febr 1671. O., hvis egl. Navn var
Oelschläger, studerede i Leipzig og var i flere
Aar ansat her. 1632 udgav han »Neues
Astrolabium«, der vakte en Del Opmærksomhed,
hvorefter han af Hertug Frederik III af
Holsten-Gottorp kaldtes til Slesvig. Da Hertugen
1633 afsendte et Gesandtskab til Moskva, blev
O. Sekretær ved dette. Efter 6. Apr. 1635 med
dette at være vendt tilbage til Gottorp
udsendtes han allerede i Oktbr s. A. med et nyt
Gesandtskab, som Hertugen lod drage til Persien,
i Haab om at kunne knytte nyttige
Forbindelser med dette Land. O. kom paa Rejsen atter
til at besøge Rusland og naaede i Aug. 1637

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free