Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Eggert - Ólafsson, Jón, Indiafari - Ólafsson, Jón (den Ældre) - Ólafsson, Jón (den Yngre) - Ólafsson, Jón (Politiker) - Ólafsson, Magnús
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(danske) Ord og Vendinger; hans Sprogtakt er
langtfra sikker. Og dog har han i sproglig som
i saa mange andre Henseender virket som den
Reformator, han i Ordets bedste Forstand var.
(Litt.: Bjørn Halldórsson, »Æfe E. Ó«.
[Hrappsey 1784]; »Minerva«, II; P.
Pjetursson, Hist. eccl. Isl.; »Det kgl. danske Vidensk.
Selsk. Hist.« [Kbhvn 1843]; Th.
Thóroddsen, »Landfræðissaga«, III [Kbhvn 1900]).
F. J.
Ólafsson [’o^u.lafså.n], Jón, Indiafari
(= Ostindiefarer), isl. Bonde og Forf., f. 4.
Novbr 1593, d. 2. Maj 1679. Ó. havde en
udpræget Rejse- og Lærelyst. 1615 tog han til
England og derfra til Danmark, hvor han gaar
i Militærtjeneste. Han er paa Sørejser og rejser
1622 til Indien, hvor han opholder sig et Par
Aar i Trankebar. 1625 vender han tilbage til
Danmark og flg. Aar til Island, hvor han
giftede sig og nedsatte sig som Bonde. Ó. er
bekendt for sin udførlige Selvbiografi »Æfisaga
Jóns Ólafssonar Indiafara«, forfattet 1661, der
indeholder mange interessante Oplysninger ang.
Danmark, Island og Trankebar. Den er udg.
af Sigfús Bløndal (1908—09), som ogsaa har
oversat den paa Dansk (trykt i »Memoirer cg
Breve«, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist
(1905—07).
B. Th. M.
Ólafsson [’o^u.lafså.n], Jón, kaldt »den
Ældre«, isl. Oldforsker og Leksikograf, f. 1705,
d. 17. Juni 1779. Ó. blev dimitteret fra Holar
Latinskole 1723 og kom 1726 til Kbhvn. Her
blev han straks meget nøje knyttet til Arne
Magnusson som dennes Amanuensis; om Arne
Magnusson skrev han »biografiske
Efterretninger«, der er udgivne af Werlauff i »Nordisk
Tidsskr. for Oldk.«, III; de er meget righoldige
og værdifulde. Efter Arne’s Død opholdt han
sig i Kbhvn, hvor han tog teol. Eksamen 1731,
uafbrudt — med Undtagelse af 1733—34 og
1743—51, til sin Død til Dels som stipendiarius
Arnamagn. Han var en overmaade flittig og
belæst Mand, men ukritisk og konfus.
Bindstærke Folianter skrev han om
antikvarisk-filologiske Emner; han forberedte bl. a.
Snorra-Edda til Udgivelse og skrev om Runer,
Runologia, et af hans bedre Arbejder, men de fleste
af disse Værker er saa godt som uden Værdi.
Af stor Bet. vil dog taltid hans righoldige
Samlinger til et islandsk-latinsk Leksikon være; de
findes i den AM’ske Samling 433, fol., i 9 tykke
Bd. Flere af hans litteraturhistoriske Arbejder
er heller ikke uden Værd. (Litt.: Werlauff
i »Nord. Tidsskr. f. Oldk.«, III; P.
Pjetursson, Hist. eccl. Isl.).
F. J.
Ólafsson [’o^u.lafså.n], Jón, kaldt »den
Yngre«, islandsk Oldtidsforsker og Filolog, f.
1731, d. 18. Juni 1811, en Broder til ovenn.
E. Ó. Efter at være dimitteret fra Skalholt
Skole kom han til Kbhvn, hvor han studerede
Teologi og østerlandske Sprog og tog teol.
Eksamen 1765. Siden levede han i Kbhvn (1753)
som stipendiarius Arnam., stærkt optagen af
videnskabelige, især filologiske Studier. Hans
Kundskaber var grundige, han besad
Skarpsindighed og Kritik; derfor havde hans Skr en stor
Bet. og er endnu ikke uden en saadan. Af disse
Skr fortjener først og fremmest at nævnes hans
af Videnskabernes Selskab kronede Prisskrift:
»Om den gamle nordiske Digtekunst« (Kbhvn
1786), et for sin Tid epokegørende Arbejde;
dernæst hans to lat. Afh.: Syntagma de
baptismo (1770) og De cognatione spirituali (1771).
Han deltog i Udgivelsen af forsk. Oldskrifter
og forfattede gode Glossarer til dem (f. Eks.
til »Landnáma« og »Hungrvaka«); særlig bør
hans Virksomhed ved den store
Heimskringla-Udgave fremhæves, hvor han bl. a. forklarede
den største Del af Skjaldeversene. Han var
ogsaa stærkt optagen af Ordbogsarbejder;
deriblandt deltog han fra 1783 af i Udarbejdelsen
af Videnskabernes Selskabs Ordbog. (Litt.: P.
Pjetursson, Hist. eccl. Isl.; Molbech,
»Det kgl. danske Vidensk. Selsk. Hist.« (1843];
»Dansk Litteraturtidende« (1811]).
F. J.
Ólafsson [’o^u.lafså.n], Jón, isl. Politiker,
Redaktør og Digter, f. 20. Marts 1850, d. 11. Juli
1916; han gik nogle Aar i Reykjavik Latinskole,
men blev aldrig Student. Tidlig moden og
aandslivlig, som han var, kastede han sig
allerede 18 Aar gl ind i Politik og Journalistik;
han stiftede Bladet »Baldur«, men maatte efter
godt og vel 2 Aar standse med Udgivelsen
deraf p. Gr. a. sin skarpe Opposition mod
Regeringen; i Anledning af et Sagsanlæg flygtede
han til Norge (1870) og førte nu i flere Aar et
ret bevæget Liv, dels paa Island, dels i
Amerika, og har begge Steder redigeret forsk. Blade.
Fra 1882 har han for største Delen boet i
Reykjavik og var Altingsmand 1880—90. Han
opholdt sig i Amerika 1890—97 og siden i
Reykjavik, hvor han bl. a. i flere Aar udgav Bladet
»Reykjavik«. Han kastede sig nu igen ind i
Politikken som Tilhænger af
Hjemmestyrepartiet og blev kongevalgt Altingsmand 1905; han
nedlagde dog snart denne Stilling og blev ved
Valgene 1908 folkevalgt Altingsmand for Søndre
Mulasyssel. Foruden forsk.
Tidsskriftafhandlinger (delvis oversatte) har han oversat forsk. af
Bjørnson’s Noveller som »Synnøve Solbakken«,
»Arne« o. s. v. Han er en af dem, der har
skrevet sit Modersmaal renest og elegantest, og han har
beriget det med en Mængde udmærkede
Nyord. Som Digter er han mest kendt for sine
glødende Frihedssange, hvor hans Ord
undertiden faar en næsten revolutionær Farve og
Ild. En Samling Digte udkom først 1877, senere
i et udvidet Oplag i Winnipeg 1892 og som 3.
Udg. i Reykjavik 1896 (noget forøget). Her
findes en Del gode lyrisk-erotiske Digte. Ó. besad
en udpræget Evne til at give inderlige vemodige
Stemninger et smukt og simpelt Udtryk. Han
udg. sin Ven Kristjan Jónsson’s (s. d.) Digte. I
sine sidste Leveaar var Ó. sysselsat med
Udarbejdelsen af en isl. Ordbog, hvoraf dog kun Beg.
udkom. Endelig har han forfattet et Par
Lærebøger for Islands Handelsskole og en islandsk
Formlære (1911).
F. J.
Ólafsson [’o^u.lafså.n], Magnús, isl. Præst
og antikvarisk Filolog (1573—1636). Efter endt
Skolegang og et kort Ophold i Kbhvn blev han
præsteviet 1591; han var blandt andet Præst til
Laufás (Øfjordsyssel) 1622—36. Ó. var Digter,
men han er mest bekendt for sit Kendskab
til den gamle Litteratur og for sin
filologiske Virksomhed. Til denne sin Virksomhed
blev han navnlig ansporet af Arngrim
Jonsson den Lærde og Ole Worm, med hvem han
førte en udstrakt Brevveksling (Epistolæ ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
