Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Officer - Officerspatrouille - Officersskolen - Official - Officialmaksime
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5) Intendanter: Overintendant, Intendant. Paa
Officersskolen faar Søofficerer, Dæksofficerer,
Dæksofficersassistenter og ligestillede en
videregaaende Uddannelse i specielle Fag.
C. B-h.
I Norge haves Generalmajor, Oberst,
Oberstløjtnant, Major, Kaptajn (Ritmester) og
Løjtnant. Alle Sekondløjtnanter er værnepligtige. I
Landværnet haves tillige værnepligtige
Premierløjtnanter, værnepligtige Kaptajner og
Kaptajner, som er rykket op fra Underofficersstilling,
samt værnepligtige Majorer. Disse sidste
udnævnes ikke nu længer. I Marinen: Viceadmiral,
Kontreadmiral, Kommandør,
Kommandørkaptajn, de øvrige Grader som i Armeen. O. er dels
fastlønnede, dels værnepligtige (ulønnede).
(P. N.). M. H.
Officerspatrouille [-pa’truljə], se
Patrouille.
Officersskolen (Hærens O.) i Danmark
oprettedes 1. Maj 1868 paa Grundlag af de i
Hærloven 1867 givne Bestemmelser: en for
hele Hæren fælles Skole, der skulde uddanne
unge Underofficerer til Sekondløjtnanter,
dernæst Sekondløjtnanter til Premierløjtnanter og
endelig give faste Officerer, der ønskede det,
en videre Uddannelse (Generalstab, Artilleri,
Ingeniører). Skolen havde 4 Klasser: yngste,
næstyngste, næstældste og ældste.
Ved Hærlovens Ændring 1880 blev
Uddannelsen af Sekondløjtnanter forlagt fra O.
til Vaabnene. O. fik derfor nu kun 3 Klasser;
yngste Klasse faldt bort, næstyngste fik Navnet
yngste. Klassernes Formaal var: yngste (2
Aar) at give begavede og vel anbefalede
Befalingsmænd, der ønskede at blive faste
Officerer, Lejlighed til at erhverve de
Kundskaber, som behøvedes for at indtræde i
næstældste Klasse; næstældste (1 1/2 Aar) at
bibringe Eleverne den Uddannelse, der fordredes af
faste Officerer, og ældste (2 1/2 Aar) at give
faste Officerer, — indtil 1903 ogsaa Søofficerer
— der ønskede det, videre Uddannelse (Stabs-,
Artilleri- og Ingeniørafdeling).
Adgangsbetingelse til næstældste Klasse var, at vedk. havde
gennemgaaet den for hans Vaaben fastsatte
første Uddannelse og desuden bestaaet
Afgangsprøven fra yngste Klasse ell. alm.
Forberedelseseksamen af højere Grad ell. en dertil
svarende Prøve, eventuelt med en Tillægsprøve.
Yngste Klasse var altsaa ikke obligatorisk, og
man kunde blive fast Officer i Løbet af c. 2 1/2
Aar, hvoraf kun c. 1 Aar var praktisk Tjeneste.
Da dette fandtes at være for kort Uddannelse,
skete der ved Hærlov 1909, der iøvrigt
ændrede en Del ved ældste Klasse, den
Forandring i Adgangsbetingelserne til næstældste
Klasse, at Eleverne nu skulde være Kornetter
af Fodfolket ell. Rytteriet ell. Befalingsmænd,
som havde gennemgaaet Fodfolkets
Kornetskole ell. gjort Tjeneste ved Fodfolket i 6 Mdr.,
og alle desuden have bestaaet
Studentereksamen + en Tillægsprøve ell. Afgangsprøven fra
yngste Klasse ell. en dertil svarende Prøve
ved O.
Hærloven 1922 har forandret O.
betydeligt. Man har af Bekostningshensyn forladt det
Princip, der tidligere begrundede yngste
Klasse, nemlig at enhver, der ønskede at blive fast
Officer, skulde kunne naa dette udelukkende
gennem de milit. Skoler, og dernæst er
Uddannelsen af de nye Officianter (s. d.) lagt over
til O. Dennes Bestemmelse er nu at uddanne
Befalingsmænd af Officiantgruppen og faste
Officerer af Linien, Kaptajner af Reserven og
Oberstløjtnanter af Reserven, samt at give faste
Officerer af Linien en videre Uddannelse.
O. bestaar herefter af 3 Klasser: Officiant-,
Officers- og Specialklassen samt Kursus til
Kaptajn af Reserven og Oberstløjtnant af Reserven.
— Officiantklassen (c. 1 Aar) skal
uddanne Sergenter af Reserven til Officianter. —
Officersklassen (c. 1 1/2 Aar) skal give
Eleverne den Uddannelse, som bør fordres af
de faste Officerer i Hærens Linie, særlig med
Tjenesten ved Underafdelingen for Øje. Som
Elever kan optages Befalingsmænd af Kornets
— ell. højere — Grad, der enten har
Studentereksamen og en fastsat Tillægsprøve ell. en
dertil svarende Prøve ved O. Efter bestaaet
Eksamen i Klassen kan vedk. udnævnes til
Premierløjtnant. — Specialklassen, hvis
Formaal er at give faste Officerer, der selv
ønsker det, en videregaaende Uddannelse, bestaar
af Generalstabskursus (c. 1 3/4 Aar),
det geodætiske Kursus (c. 1 1/2 Aar),
Artillerikursus (c. 1 3/4 Aar), det
vaabentekniske Kursus (c. 2 3/4 Aar),
Ingeniørkursus (c. 3 Aar) og Kursus i
overordnet Forplejningstjeneste (c. 1 Aar).
Navnene paa de forsk. Kursus angiver tydelig,
hvad hvert enkelt tilstræber. — Kursus til
Kaptajn af Reserven (c. 1/4 Aar) skal
bibringe Eleverne (Korpsofficianter,
Premierløjtnanter, Stabsofficianter og Løjtnanter af
Reserven af alle Vaaben) de alm. milit.
Kundskaber, der er nødvendige for
Underafdelingschefer. — Kursus til Oberstløjtnant af
Reserven (c. 1/4 Aar) skal give Eleverne
(Kaptajner af Reserven af Fodfolk og Artilleri)
saadanne milit. Kundskaber, som er nødvendige
for Afdelingschefer. — Medens O.’s Klasser
begynder til bestemte, fastsatte Tidspunkter,
oprettes Kursus til Kaptajn af Reserven og til
Oberstløjtnant af Reserven efter
Krigsministeriets nærmere Bestemmelse. — Chefen for
O. er Generalmajor, Oberst ell. Oberstløjtnant;
ved Skolen er ansat 2 Kaptajner og 1 Ritmester
som Skoleofficerer, en Læge samt nogle
Officianter. Lærerne er dels Befalingsmænd
af Hær og Flaade, dels civile. Desuden
beordres et Antal Befalingsmænd til midlertidig
Tjeneste ved Skolen. — Ved sin Oprettelse
havde O. Lokaler i det tidligere
Landkadetakademis Bygning i Fredericiagade, siden Maj 1869
findes Skolen paa Frederiksberg Slot.
Om O. i Norge, se Krigsskole og
Højskole.
E. C.
Official (lat.), Benævnelse i den kanoniske
Ret for Biskoppens Stedfortræder paa
Jurisdiktionens Omraade.
A. Th. J.
Officialmaksime, den processuelle Maksime,
hvorefter Retten (ikke Parterne) har Ledelsen
af Processen og bestemmer Sagens Udvikling
og Oplysning (smlg.
Instruktionsmaksime). En fuldstændig Gennemførelse af O.
vil kun findes i en paa Inkvisitionsprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
