Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odyniec, Eduard Anton - Odysseen - Odysseus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følge Mickiewicz fra Vilna 1822 til
Øprørskrigens Begyndelse 1830. Disse Breve er et
Kildeværk af Rang; dog har de lidt ved Forfatterens
senere Indskud og Ændringer. O. udgav
1840—59 »Kuryer Wileński« og slog sig efter sidste
Oprør ned i Warszawa.
(A. M. B.). H. C-e.
Odysseen, se Homer og Odysseus.
Odysseus [-sæ^us] (lat. Ulixes, Ulysses,
etnisk.: Uthuze, Uthsthe), Hovedpersonen i
Homer’s Odyssé og en af de betydeligste i
Iliaden, ligesom han særdeles ofte optræder i
senere Tiders Sagn og Digtning. Efter Homer
er han Søn af Laërtes, Arkeisios’ Søn, og
hans Moder er Antikleia, Datter af Autolykos,
fra Egnen om Parnas; hans Amme var
Eurykleia. Fra hans Ungdom beretter Homer bl. a.
om et Besøg hos Morfaderen, hvor han paa en
Jagt blev saaret i Benet af et Vildsvin, samt om
en Rejse til Messene. Hans Hustru blev
Penelopeia, Ikarios’ snilde Datter. Da Laërtes
blev til Aars, overtog O. efter ham
Høvdingedømmet over Ithaka, mulig ogsaa omliggende
Øer og en Del af Fastlandet lige over for. Han
herskede mildt og faderligt, i stor Lykke. Til
Deltagelse i Kampen om Troja lod han sig
derfor kun med Møje bevæge, dog tilhører den
videre Udmaling af de herhen hørende Forhold
den senere Poesi (saaledes, at han anstiller sig
sindssyg, men afsløres af Palamedes, der
lægger hans lille Søn foran Faderens Plov). Efter
at have besluttet at deltage hentede han selv,
sammen med Nestor, Achilleus og Patroklos fra
Pthia (Achilleus maatte dog findes paa Skyros,
hvor hans Moder Thetis havde gemt ham; O.
bringer ham ved List til at røbe sig), ligesom
han ogsaa sammen med Menelaos drog paa en
Sendefærd til Troja for at kræve Helene
udleveret. Paa selve Toget, førte han »12
rødmalede Skibe« med Kefalleniere, »som boede paa
Ithaka og oim Neritons brusende Skove, — —
som havde bygget Zakynthos og det folkerige
Samos samt Epeiros, og dyrkede Kysten lige
over for«. I Skibslejren for Troja laa hans Skibe
i Midten, hvorfor der just ved dem jævnlig
holdes Forsamling og Raad. I Iliaden
fremtræder han som en af de dygtigste Førere. Han
er tapper og dristig, har Beslutsomhed og
Daadskraft; dog gør han sig mere gældende som den
kloge og snilde, besindige Høvding, lige
charmerende for Mænd og for Kvinder. Han holder
sammen paa Kampfællerne og var den, der
førte Chryseïs tilbage og bragte Apollon
Soningsoner. Senere er han med til at bringe
Forlig til Veje mellem Agamemnon og Achilleus.
Over for Thersites viser han sig som den
aristokratiske Høvding (2. Sang). Skønt han i
Kampen tør maale sig med enhver Trojaner, Hektor
alene undtagen, viser han sig ogsaa over for
Fjenderne mest, hvor der er Brug for Snildhed,
Snuhed ell. endog underfundig List (Dolon, 10.
Sang). Ved Patroklos’ Ligfærd viser han sig
dygtig i Brydning og Væddeløb, og efter
Achilleus’ Død tilkendes dennes Vaaben ikke Ajas,
men O. Listen med Træhesten, som førte til
Trojas Fald, tilskrives ham, og han var Fører
for de Grækere, der lod sig indelukke i Hesten.
Paa Tilbagevejen fra Toget fulgte han med
Menelaos til Forbjerget Malea, men blev her
overfaldet af en Storm, der drev ham langt ud af
Kursen. Han oplever derefter den lange Rk.
eventyrlige Farter, som skildres gennem store
Partier af Odysseen, delvis igennem O.’s
egen Fortælling. Han kommer til
Lotofagernes Land (9. Sang), til Kyklopernes Ø,
hvor han blinder Polyfemos, men derved
skaffer sig Poseidon til bitter Fjende (9. Sang); til
Aiolos’ Ø og Laistrygonerne (10.),
samt Troldkvinden Kirke, hvor han opholder
sig 1 Aar, og med hvem han havde Sønnen
Telegonos (10.). Han drager til det yderste
Vesten, og ved en Nedgang til Underverdenen
skifter han Ord med de Dødes Skygger,
hvorhos Teiresias varsler hans videre Skæbne
(11.). Efter et nyt Besøg hos Kirke kommer O.
endvidere til Seirenerne, til Skylla og
Karybdis, til Øen Thrinakia med Solgudens
Øksne (12.), og endelig strander han, ene af det
hele Følge, paa Ogygia, hvor Kalypso,
Atlas’ Datter, bor, og bliver der i 7 Aar. Paa
et af ham selv tømret Fartøj rejser han videre,
men strander atter (5.), denne Gang paa
Fajakernes lykkelige Ø, Skeria, hvor han træffer
Kong Alkinoos’ Datter Nausikaa (6.) og
nyder gæstevenlig Modtagelse. Her navngiver
han sig saa som »Laërtes’ Søn O., hvis List er
i alle Menneskers Munde, og hvis Ry er naaet
til Himmelen«, hvorefter han paa et Skib føres
til Ithaka og sovende bringes i Land, 20 Aar
efter at han var draget ud (13.). Athene, der
længe har staaet ham bi, yder ham fra nu af
virksom Bistand. Hans Hustru Penelopeia er
haardt trængt af Friere, der endog for at tvinge
hende til at gøre et Valg har taget stadigt
Ophold i O.’s Kongsgaard, lever af hans Ejendom
og ikke kan holdes i Ave af hans unge Søn
Telemachos. Nogen Tid før O. landsattes,
var denne dragen ud, bl. a. til Sparta, for at
søge Kundskab om sin Fader (2.); paa
Tilbagevejen reddes han kun ved Athene’s Hjælp fra
Friernes Mordplaner. Fader og Søn mødes hos
 |
| Odysseus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
