Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nøter - Nöther, Max - Nøtterøy - Nøvik, Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pisken er omsluttet. Flyder altid paa Søens
Overflade med Korken, bruges meget i
Amerika, især efter Makrel og Menhaden og i
Bohuslän efter Sild, men er endnu lidet i Brug i
Norge. Synkenoten er firkantet, stærkt
fældet (indskotten), saa den danner en Sæk,
sænkes paa Bunden ell. passende langt ned og
hales op med et Tov i hivert Hjørne fra 4
Baade, naar Fiskestimerne kommer over
Noten. Bruges endnu meget efter Sej i de
nordlige Dele af Landet, tidligere ogsaa efter Sild,
oitfkr. 1890 med Fordel efter Torsk i Loføten,
hvor den dog blev forbudt.
(Jens O. Dahl).
Nöther [’nø.tər], Max, tysk Matematiker og
Astronom, f. i Mannheim 1844, d. i Erlangen
1931. N., der 1875 blev Prof. i Erlangen, har
dels alene, dels i Samarbejde med Brill
indlagt sig store Fortjenester af Matematikken ved
sin Behandling af de algebraiske Funktioner
med een og flere variable i deres
Sammenhæng med Kurvers og Fladers Geometri (»Über
die algebraischen Funktionen und ihre
Anwendung in der Geometrie«, Mathematische
Annalen, 1873); han har saaledes givet vigtige
Bidrag til Læren- om Punktgrupper paa Kurver
og om Kurvers og Fladers entydige
Transformation. I »Jahresbericht der Deutschen
Mathematiker-Vereinigung« 1894 har Brill og N.
under Titlen: »Ueber die Entwickelung der
Theorie der algebraischen Funktionen in alterer
und neuerer Zeit« givet en meget fuldstændig
Fremstilling af Emnet. N. har ogsaa udførligt
behandlet de Abel’ske Integraler og Funktioner
i deres Forbindelse med de algebraiske Kurver.
Hans Afh. findes overvejende i »Mathematische
Annalen«, ved hvis Udgivelse han medvirker,
og i »Göttinger-Nachrichten«.
Chr. C.
Nøtterøy, Herred, Sør Jarlsberg
Sorenskriveri, Tønsberg Politidistrikt, Vestfold Fylke,
(1921) 6651 Indb., svarer til N. Præstegæld og
Sogn med Torød Kapel. Herredet bestaar af
saa godt som hele den store Ø af samme Navn,
der ligger mellem Kristianiafjorden og
Tønsbergfjorden, og af 95 mindre Øer samt en
Mængde Skær. Af disse mindre Øer er kun 3
over 1 km2 store. N. udgør et Præstegæld og
Sogn og omgives af Herrederne Sem i Nord,
Stokke i Vest og Tjørn i Syd, fra hvilket sidste
det adskilles ved det trange Sejlløb Vrængen,
hvorhos Herredet mod Øst, hinsides den her
meget brede Kristianiafjord, grænser til Onsøy
Herred i Østfold Fylke. N. er et
Lavlandsherred, idet intet Punkt naar op til en Højde af
100 m. Selve Hovedøen, som er vel 11 km lang,
er opfyldt af lave Aaser med Hovedretning fra
Nord til Syd. De to højeste Toppe er Veten
(98 m) i Øens sydligste Del og Vardeaas (97 m)
nogenlunde midt paa Øen. Mellem Aaspartierne
ligger, særlig i Øens nordlige og østlige Del,
temmelig store flade Vidder med dyrket Mark.
De mindre Øer ligger saa godt som alle Ø. f.
N. De fleste af disse er fordelte paa 3
Hovedgrupper, alle med Hovedretning fra NV. mod
SØ., og af hvilke den yderste Række, Bolæren,
ligger indtil 8 km Ø. f. N. lige under N.’s
nordøstlige Kyst ligger Herredets næststørste
Ø, Føienland (c. 2 km2) med forholdsvis meget
dyrkbar Mark, og noget længere S. den
tredjestørste Ø, Bjerkø, samt ved Sydøstkysten
nordre og søndre Aarø. N. har meget lidt af Skov
og ingen Vande ell. Vasdrag af Bet. N. er tæt
bebygget, flere Steder paa en næsten
landsbymæssig Maade, f. Eks. ved Aarøsund, ved Nes,
ved Føiensund, flere Steder langs Vejen fra
Tønsberg til N. Kirke samt et Par Steder ved
Vrængen.
Skibsfart i Forbindelse med Ekspeditioner til
Sæl- og Hvalfangst er Herredets vigtigste
Næringsveje. Agerbrug og Fædrift, der begge er
af stor Bet., anses for at være i jævn
Fremgang, hvorhos ogsaa Fiskeri har en ganske
stor Bet. Af industrielle Anlæg mærkes et
Trandamperi, Stenbrud, Slip og Baadbyggeri, en
Tørvstrøfabrik, et Trankogeri. Flere store
Skibsrederier har deres Sæde inden Herredet,
saaledes Den norske Afrika- og Australielinie,
Norge-Mexiko Gulf Linie, Tankfart I—VI og
Wilhelmsen’s Dampskibsaktieselskab. N. har
mange gode Ankerpladser og Havne, bl. hvilke
Kjøbmandsskjær er kendt som Oplagshavn for
Hvalfangerflaaden. Fuglehuk Fyr i den
sydøstlige Del af Bolæren har eksisteret siden 1821;
desuden findes nu inden for Herredet ogsaa fl.
mindre Fyr (Lygter). Hovedveje fører fra
Tønsberg ret Syd til Kjøbmandsskjær. Øen N. har
ogsaa et vel forgrenet Net af Bygdeveje.
Herredets Areal er 56,11 km2, heraf 19,3 km2 Ager
og Eng, 23,19 km2 Skov, 0,6 km2 Ferskvand,
Resten er Snaufjeld. Antagen Formue 1921 var
45510300 Kr og Indtægt 13551759 Kr. (Litt.: C.
de Seue, »Topografisk-statistisk Beskrivelse
over N. Herred« [Kria 1893]; Lorens Berg,
»Nøtterø« [Kria 1922]).
(P. N.). M. H.
Nøvik, Peter, norsk Gartner, f. paa
Ytterøy 19. Oktbr l844, d. i Kria 5. Marts 1915. Han
gik først nogen Tid til Søs, men begyndte fra
sit 20. Aar at uddanne sig som Gartner, dels
i Norge, dels i Tyskland. Han var i privat
Tjeneste til 1885, da han blev Sekretær i
Selskabet »Havedyrkningens Venner«, hvis
Tidsskrift: »Norsk Havetidende« han paa en meget
fortjenstfuld Maade redigerede fra dets
Begyndelse 1885. Han udnævntes 1894 til
Statsgartner, hvorved han fik endnu mere Anledning til
paa forsk. Maader at virke for Havebrugets
Fremme rundt om i Landet. Med offentlige
Stipendier foretog han et stort Antal Studierejser
i Nord- og Mellemeuropa samt 1893 til Amerika.
Han udfoldede en betydelig
Forfattervirksomhed i sit Fag; foruden et stort Antal Artikler i
»Norsk Havetidende« kan særlig nævnes: »Norsk
Havebog« (Bd 1—5, 1890—93), som er
udkommen i flere Oplag, »Samlinger til
Havebrugets Historie i Norge« (Bd 1, 1901) og
»Havedyrkningen i Norges nordlige Egne«
(1902).
(N. W.). Wt. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
