Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørborg - Nördlingen - Nørhald - Nørlund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linie. I Svenskekrigen 1658—60 led det meget,
idet det blev erobret af de Svenske, saa taget
tilbage, men atter indtaget af Fjenden. Slottet
brændte helt 14. Marts 1665, og 1669 maatte
den sidste Hertug af den ældre nordborgske
Linie p. Gr. a. Gæld afstaa sit Hertugdømme
til den danske Konge, som dog snart efter
overdrog det til Hertug Joachim Ernst af Pløn for
hans Arveret til Oldenborg og Delmenhorst, og
fra ham nedstammer den yngre nordborgske
Linie, som 1678 genopførte Slottet. Efter denne
Linies Uddøen 1761 blev Slottet solgt 1766 og
væsentlig nedbrudt; nu staar der kun en enkelt
Fløj tilbage.
(H. W.). M. S.
Nördlingen [’nörtleŋən], By i bayersk
Regeringsdistrikt Schwaben, 61 km NNV. f.
Augsburg i den frugtbare Egn Ries, nær den
württembergske Grænse og ved Jernbanelinierne
Stuttgart—N., Pleinfeld—Augsburg,
N.—Dombühl og N.—Wemding, har (1910) 8705
Indbyggere. Fabrikation, af Malt, Læder, Lim,
Landbrugsmaskiner og Cement, Handel med
Korn; store Kvægmarkeder. 1634 blev
Svenskerne her for første Gang under Trediveaarskrigen
slaaede paa tysk Grund, idet Hertug Bernhard,
trods General Horn’s Raad, angreb den
overlegne kejserlige Hær. 1645 sejrede
Franskmændene under Enghien over de kejserlige, og
1647 blev N. til Dels lagt i Aske af Bayrerne.
(Joh. F.). O. K.
Nørhald, Herred i det østlige
Nørrejylland, Randers Amt grænser mod Nord til
Onsild og Gerlev Herreder (paa Grænsen af
førstnævnte ligger Glenstrup Sø), mod Øst, hvor det
kun har en Bredde af 3 km, til Randers Fjord,
mod Syd til Støvring Herred, fra hvilket det
til Dels skilles ved Kovsted Aa, og mod Vest
til Viborg Amt (Sønderlyng og Norlyng
Herreder), hvor Grænsen dannes af Skals Aa. Fra
V.—Ø. strækker det sig c. 26 km, fra N.—S.
er det højest 10 km. Hele Arealet er 170,2 km2,
og 1921 var der 1400 Gaarde og Huse med
6364 Indb. (1901: 5864, 1850: 3635, 1801: 2785),
d. v. s. 37 pr km2; det hører saaledes til de
daarligere befolkede Dele af det østlige
Jylland. Overfladen er overvejende højtliggende
og bakket; særlig er der i den østlige Del
omkring Kirkebyen Hald et fremtrædende
Bakkeparti med Herredets højeste Punkt (104 m).
Jorderne er mod S. og Ø. ret gode, lermuldede,
mod N. sandede. Af de smaa Vandløb nævnes
Kaatbæk, der løber mod V. til Skals Aa. Paa
Skov er det fattigt, hvorvel nogle af de
tidligere betydelige Hedearealer er beplantede.
M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets
middelgode Herreder, idet der i Gennemsnit
gaar c. 9,4 ha paa 1 Td. Hartkorn, og det
samlede Hartkorn er c. 1700 Tdr. Af Arealet
var 1919 14393 ha Ager, Eng, Have o. l., 236
ha Tørvemose, 650 ha Skov og Plantage, 1130
ha Hede og 251 ha Vandareal. Af
Kreaturholdet var 2562 Heste, 10718 Hornkvæg, 2459 Faar
og 3869 Svin. Herredet bestaar af 10 Sogne
under N., Gerlev og Onsild Herreders Provsti
(Aarhus Stift). I verdslig Henseende hører det
hovedsagelig (de 8 Sogne) til Retskreds 61 b og
44. Politikreds (begge i N., Støvring og Galten
Herreder), Dommer og Politimester i Randers;
medens dets to vestlige Sogne. Vester Tørslev
og Glenstrup hører henh. til 62. Retskreds og
45. Politikreds (Mariager) og til 63. Retskreds
og 46. Politikreds (Hobro).
Ved Herredets Vestgrænse gaar Statsbanen
Randers—Hobro og gennem dets østlige Del den
private Bane Randers—Hadsund. Desuden
gennemskæres det af Landevejene fra Randers til
Hobro, Mariager, Hadsund og Udbyhøj.
Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog
kaldes Hallæhæreth, hørte i Middelalderen til
Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra
1660 til Dronningborg Amt, indtil det 1793
indlemmedes i det da dannede Randers Amt.
(H. W.). M. S.
Nørlund, Hovedgaard i Aars Herred, N. f.
Hobro, berettes i et Tingsvidne fra 1374 at være
opført ikke som »et Herresæde, men til et
Røverskjul«, hvorfor Dronning Margrete lod
Gaarden nedlægge. Den ældste kendte Ejer var
Palne Marsk (af Slægten Munk med
Vinranken), d. 1365, som var Valdemar Atterdag’s
Marsk og meget betroede Mand. I
Skipper-Clement-Fejden blev N. 1534 brænde af de
oprørske Bønder. 1571 blev Ludvig Munk: (med 3
Roser i Vaabnet) Ejer af N., hvis endnu
staaende Hovedbygning han med stor Bekostning
opførte i en Mose (det ældste N., vistnok et
Taarn, laa paa en Holm i Mosen) 1581—97.
Her fødtes 1598 hans Datter Kirstine, der som
Christian IV’s Hustru opnaaede en sørgelig
Navnkundighed. Under Svenskekrigen blev N.
haardt medtagen; Polakkerne tog
Kobberdækket af Taget, Bygningen forfaldt, og 2.
(øverste) Stokværk styrtede ned. Under N.’s
skiftende Ejere i 17. og 18. Aarh. blev der ikke
raadet Bod paa Gaardens Brøstfældighed, og
den stod næsten som en Ruin, da Kammerherre
Schütte, der 1837 for 168000 Rdl. var blevet
Ejer af N. og Torstedlund, lod den gøre
grundig i Stand. 1857 solgte Schütte begge
Gaarde til Kammerjunker Mylius for 625000
Rdl., men 1861 maatte han atter overtage dem,
og 1866 afstod han dem til sin Svigersøn,
Kaptajn, Folketingsmand Bluhme. Gaarden, der er
bygget af røde Munkesten med høje hvælvede
Kældere, var opr. 4-fløjet, men Portfløjen med
Porttaarnet blev nedrevet i 18. Aarh. Flere
Taarne er forsvundne i Tidens Løb, og N. har
nu kun eet Taarn midt for Hovedfløjen, 8-kantet
med Kuppel og Spir, som blev opført 1855 i
 |
| Nørlund. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
