Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nævninger - Nævningesager - Nævus - Nääs - Nød (bot.) - Nød (Hornkvæg) - Nød, Brasiliansk - Nød, Maledivisk - Nødanker - Nødbremse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes er det ogsaa de fleste Steder i
Udlandet, dog ikke i England, hvor man nøjes
med een Dommer. Den af Dommerne, der
fungerer som Formand, udtager ved Lodtrækning
de 12 N. (undertiden med Suppleanter), som
skal deltage i Sagens Afgørelse, hvorpaa han
edfæster de 12 udvalgte, der sværger at ville
udføre deres Hverv samvittighedsfuldt og
stemmende med Loven. Efter at N. har valgt
en Ordfører, foregaar Bevisførelsen bl. a. ved
Afhøring af Anklagede og Eksamination af
Vidner, hvorefter Statsadvokaten og Forsvarerne
faar Ordet. Sluttelig formuleres Spørgsmaalene
til N. og den præsiderende Dommer afgiver sin
Retsbelæring, idet han rekapitulerer
Bevisførelsen og udvikler de Retssætninger, som bliver
at iagttage af N., ved deres Besvarelse. N.
raadslaar derefter i Enrum; naar Kendelsen er
vedtaget af dem, oplæses den af N.’s Ordfører.
Gaar Kendelsen ud paa, at den Anklagede ikke
er skyldig, afsiger Retten straks
Frifindelsesdom, og denne Afgørelse kan ikke anfægtes
ved Appel ell. paa anden Maade. Lyder
Kendelsen paa, at den Anklagede er skyldig, faar
Advokaterne Ordet for at udtale sig om
Straffen, hvorefter Dommerne træffer Bestemmelse
om, hvilken Dom der skal afsiges. I Alm.
lægges N.’s Kendelse til Grund, saaledes at der
alene bliver Spørgsmaal om at fastsætte
Straffen. Dog er Dommerne ikke ubetinget bundet
ved den fældende Kendelse, saaledes som ved
den frifindende. Den fældende Kendelse kan
tilsidesætteis af dem, naar de finder den urigtig
enten af Retsgrunde ell. Bevisgrunde; i sidste
Fald maa der dig først foretages en ny
Retsforhandling med ny Dommere og ny N.
K. Hch.
Nævningesager. Til N.’s Afgørelse er i
Danmark henlagt visse Straffesager af større
Bet., navnlig a) Misgerningssager (s. d.), b)
Sager ang. politiske Lovovertrædelser og c)
Sager, som, uden at kunne henregnes til de to
førstnævnte Grupper, dog kan medføre
Strafarbejde ell. Fortabelse af Embede ell. Valgret.
For Gruppe c’s Vedk. kan den Anklagede dog
vælge, om han ønsker paakendt Sagen under
Medvirkning af Nævninger eller ikke. Ligeledes
bortfalder Nævningers Medvirken i Alm., naar
Sigtelsen angaar Vold, Sædelighedsforbrydelse
ell. Berigelsesforbrydelser, og den Sigtede
tidligere 2 Gange har været idømt visse Straffe
for samme Lovovertrædelse. Uden for disse
Grupper findes andre specielle Regler
vedrører N.
K. Hch.
Nævus (Modermærke). Begrebet nævus
er meget vanskeligt at afgrænse; det har til
forsk. Tider og af forsk. Undersøgere været
meget forsk. opfattet. Opr. forstod man ved
dette Ord, som er af ren populær Oprindelse,
en ved Fødslen tilstedeværende begrænset Plet
ell. Nydannelse i Huden, et saakaldet
Modermærke. Da imidlertid de allerfleste Pletter af
denne Art ikke er til Stede ved Fødslen, men
først viser sig senere i Livet, har man udvidet
Begrebet N. til at omfatte alle arveligt anlagte,
til forsk. Tider i livet fremtrædende
begrænsede Abnormiteter i Huden. Misdannelsen kan
interessere alle Hudens Bestanddele (Overhud,
Bindevæv, Kar, Pigment, Kirtler, Haar), enten
et enkelt af disse Elementer alene ell. flere paa
samme Tid og i forsk. Kombination. Nævi er
meget hyppige, og man vil vanskeligt finde
noget Menneske, som ikke har en eller flere af
disse »Lyder«. De fleste kommer først til Syne
flere Aar efter Fødslen, oftest ved det 5. Aar,
jævnlig dog langt senere.
Bl. de mangfoldige forsk. Former skal her
kun nævnes Blodkarnævi (Angiomer),
flade eller ophøjede, røde Pletter, som skyldes
Udvidelse af Blodkar, Pigmentnævi, der
viser sig som gule, brune, eller sorte, haarløse
eller oftest stærkt behaarede Pletter, og
vorteformede Nævi, som er fremspringende
og ofte helt svulstformede. Talrige godartede
fra Hudens Kirtler udgaaende Svulster
opfattes ogsaa ofte som Nævi.
C. Rch.
Nääs [næ.s], Gods i Elfsborg Län, 30 km Ø.
f. Göteborg, har vundet Verdensry ved det
Sløjdlærerseminarium, som her
stiftedes 1874 af August Abrahamsson. Til at
begynde med indrettedes 1-aarige Kursus for
Sløjdlærere; men siden 1882 er Kursus
forkortede til 6 Uger, og der uddannes ved disse
Lærere og Lærerinder i Sløjd, Gymnastik,
ordnede Lege, Husgerning, Haandgerning og
Havebrug. Undervisningen omfatter saavel
Forelæsninger og Diskussioner som praktisk
Arbejde. Mest kendt er en Modelrække i Træsløjd.
Seminariet har givet Undervisning til Tusinder
af Skolefolk, mest svenske, men ogsaa til et
meget stort Antal fra næsten alle Verdens
Lande. Otto Salomon var Skolens Leder til sin Død
1907. Institutionen, »August Abrahamson’s
Stiftelse«, staar siden 1901 delvis under Statsstyre
(se Sløjd).
G. G.
Nød (bot.) kaldes en tør Frugt, som kun
indeholder 1, sjælden og ikke normalt 2 Frø
(»Filippine«), og som ikke aabner sig ved
Spiringen, da Frøgemmet (»Skallen«) sprænges.
Er Frøgemme og Frøskal sammenvoksne,
kaldes N. Skalfrugt. Nødagtige Dele af Frugten
fremkommer ved Spaltning, saaledes af
Spaltefrugten (f. Eks. hos Læbeblomstrede), af
Ledskulpen og Ledbælgen. En N. spredes i Alm.
som Frøet (se nærmere Frøspredning).
A. M.
Nød, ældre Betegnelse for Hornkvæg,
bruges dog endnu i Forbindelsen »Ungnød« om
det unge Dyr; norsk »Naut«. I Stednavne
forekommer det ikke sjælden, som f. Eks. Nødebo,
der 1246 skreves Nøthebothe, d. v. s. Boder
eller Skure, hvor Ungkvæget kunde finde Ly.
G. K-n.
Nød, Brasiliansk, se Bertholletia.
Nød, Maledivisk, se Lodoicea.
Nødanker benævnes undertiden de svære
Ankre, der tidligere tjente som Reserve for
Bovankrene.
C. B-h.
Nødbremse er et Middel for de i en
Jernbanekupé eller -vogn indelukkede Passagerer
til at bringe Toget til at standse. Naar Togets
Bremser er automatiske (se Bremse),
f. Eks. Trykluft- ell. Vacuumbremser,
kan der meget let i hver Kupé anbringes et
Haandtag, Nødbremsegreb, ved hvis
Manøvrering den ydre Luft faar Adgang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
