Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nærup, Carl Georg Nicolay Hansen - Nærøfjorden - Nærøy - Næs - Næsby Aa - Næsbyholm - Næsbyholm Kanal - Näsbyholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kringsjaa« og »Tidssignaler« en Rk. aandfulde
»Essays«; var fast Kritiker i »Verdens Gang« fra
1896, i »Tidens Tegn« fra 1910, Redaktør af
»Folkebladet« 1898—99 samt af »Ringeren«
1899. Forfattede de udmærkede
Indledningskapitler til Folkeudgaven af Wergeland
(1896—97) og besørgede Udgivelsen af Bjørnson’s
»Samlede Værker« (1900—02). Et Udvalg af
sine »Essays« om yngre norske Forfattere
udgav han 1897 under Titelen »Skildringer og
Stemninger fra den yngre Litteratur« og 1905
et Bind Studier over den nyeste norske
Litteratur (»Ill. norsk litteraturhistorie. Sidste
Tidsrum 1890—1904«). Endvidere udgav han
Festskriftet til Bjørnstjerne Bjørnson (1902) og
Supplementsbindet til Ibsen’s Samlede Værker
(1902). — N. staar for Samtiden som den
ypperste Kender og Fortolker af moderne norsk
Litteratur, ved sin indtrængende Forstaaelse og
sin følsomme, stemningsvækkende Stil. En
sjælden Udmærkelse blev ham til Del, da Stortinget
1916 gav ham en aarlig fast Bevilling i Lighed
med de faste Digtergager.
(C. Br.). E. S-n.
Nærøfjorden eller Næreimsfjorden,
Sogn- og Fjordane Fylke, den. mest storartede
af alle Sognefjordens Arme. Den er en 17 km
lang og trang Fjord, soim fra Ytre
Aurlandsfjord skærer mod SV. ind mellem stupbratte
høje Fjelde (Steganosi 1726 m) i Aurland
Herred. I Fjordens Bund ligger den
landsbymæssige Gudvangen, hvorfra fører Vej op til
Stalheim Hotel og videre til Voss.
M. H.
Nærøy, Herred, Namdal Sorenskriveri,
Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke,
(1921) 2122 Indb., svarer til N. Præstegæld med
Steine Kapel. Det ligger paa Nordsiden af
Foldenfjorden og omgives af Herrederne Vikne,
Kolvereid og Fosnes. Omtrent Halvdelen er
Fastland, Resten Øer. Den nordlige Del af
Herredets Fastland bestaar af en Mængde temmelig
uregelmæssig fordelte, mindre Fjeldpartier, som
stiger op af flade Myrstrækninger, hvilke
sidste sædvanligvis kun ligger nogle faa m o. H.
Af mere fremtrædende Toppe kan nævnes
Høgfjeldet (263 m) i Herredets nordlige og
Vaslifjeldet (237 m) i dets østlige Del. Til N. hører,
helt ell. delvis, 619 Øer og 117 Skær. Bl. Øerne
bør nævnes Nærøy, efter hvilken Herredet og
Præstegældet har Navn. Paa denne Ø, der
ligger omtr. midt imellem Herredets Fastland og
Øen indre Vikne, laa fordum N. Hovedkirke
og ligger fremdeles N. Præstegaard. Øen er
for største Delen opfyldt af Fjeld; men den
højeste Top gaar, dog kun op til henimod 150
m. Fra N.’s Sydende ligger i sydvestlig Retning
en Række mindre Øer, hvoriblandt Præstø
med et Fyr. N. f. N. ligger Marøy. Sejlløbet
imellem denne og N. paa den østlige samt
Vikne paa den vestlige Side er det meget
befærdede, smalle men rene Nærøysund,
hvorigennem Nordlandsleden gaar. NØ. f. Marøy ligger
et Par større Øer, hvoriblandt Arnøy samt
længere ude, omtr. ret V. f. Spidsen af den
sydlige Landtunge, Abelvær (Appelvær), der har en
god Havn. N. er ganske vel bebygget. Fiskeri
og Landbrug er de vigtigste Næringsveje. Af
industrielle Anlæg mærkes: Flere
Hermetikfabrikker, en Mølle, Cirkelsag. Hovedkirken
ligger ved Kysten af Fastlandet paa Gaarden
Lundrings Grund, ret Ø. f. Øen N.
Handelssted findes foruden i det ovenn. Abelvær ogsaa
paa Øen Værøy. Af Bygdeveje findes en Del
paa Fastlandet; derimod paa Øerne kun en
ganske kort saadan tværs over N. Skov findes
saa godt som ikke; derimod er her temmelig
mange Myrstrækninger, Herredets Areal er
134,84 km2; heraf er 12,02 km2 Ager og Eng,
4,16 km2 Skov, 2,72 km2 Ferskvand, Resten er
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921 var
2525000 Kr og Indtægt 917200 Kr.
(P. N.). M. H.
Næs (norsk Nes), Spids af Landet, som
skyder sig ud i Havet; Forbjerg.
M. V.
Næsby Aa, se Tude Aa.
Næsbyholm, tidligere Næsbygaard,
Hovedgaard i Tybjerg Herred, 8 km SØ. f. Sorø,
nævnes allerede 1388. I 15. Aarh. ejedes den af
Slægten Thott; en Del af den tilhørte senere
den kendte Torben Oxe, der ved Vold søgte
at bemægtige sig hele Godset. 1513—25
sammenkøbtes N. af Rigsraad Otte Holgersen
Rosenkrantz. Under Grevens Fejde blev N.
plyndret af Skelskør Borgere. Ved Giftermaal gik
Gaarden fra Rosenkrantzerne over til
Braserne. Admiral Henrik Bjelke’s Hustru Edel
Ulfeldt arvede den, og deres Søn Oberst og
Brigader Chr. Fr. Bjelke solgte den kort før 1709
til Frederik IV, der af N. og Bavelse 1710
oprettede Grevskabet Frederiksholm, som han
skænkede sin Elskerinde Charlotte Helene
Schindel. Grevskabet ophævedes allerede 1716,
og N. og Bavelse mageskiftedes 1720 til
Arvingerne efter Geheimeraad Tage Thott’s Enke
Petra Sofie Reedtz. Disse solgte 1723 Godserne
til Kammerherre Chr. Siegfr. Plessen, der 1756
solgte dem til Greve Johan Ludvig Holstein.
1775 solgtes de for 90000 Rdl. til Kammerherre,
Hofmarskal C. Ad. Raben og 1804 til Grev Chr.
Conr. S. Danneskjold-Samsøe for 312000 Rdl.
Efter hans Død købte Statskassen 1824
Godserne for 400000 Rdl., og 1836 overlod den dem
for 400000 Rdl. Sølv til Kammerherre
Rønnenkamp. Hovedbygningen er opført 1585 af Sten
Brahe.
B. L.
 |
| Næsbyholm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
