Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringsfrihed - Næringslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Købstadprivilegierne af 30. Juli 1662. Allerede forlængst
havde Byerne desuden, om end ikke altid med
Held søgt at hævde for sig en saakaldt
»Circumferents«, inden for hvilken ingen Bynæring
paa Landet turde drives; det ældste Spor af en
saadan »Afstandsbestemmelse« findes i Oslo
Privilegier af 1508 og gjaldt Trælastudførselen.
For denne og overhovedet den hele Skovdrift
blev nu tillige Hensynet til Skovenes Bevarelse
tillagt stigende Bet. Allerede i Middelalderen
havde man haft indskrænkende Lovbud mod
visse Misbrug af Skoven (Tjære- og
Saltbrænding, Næverflækning). I 16. Aarh. forbød man
at hugge i Skovene til Upligt, noget som blev
nærmere præciseret i en Frd. af 1632.
Skovordinansen af 12. Maj 1683 søgte dernæst at
indskrænke Tømmerhugsten til Fordel for
Savværkerne, hvis Anlæg ikke tillodes uden kgl.
Bevilling; videre i samme Retning gik Frd. 20.
Aug. 1725 og 8. Marts 1740. Den sidste fuldendte
Forbudssystemet paa dette Omraade ved at
forbyde Skovejerne at hugge uden paa en for hvert
Aar af Generalforstamtet udmaalt og anvist
Strækning. Skovdriften var saaledes blevet en
meget ufri Næring. Til Gengæld blev den den
første, som drog Fordel af den nyere Opfattelse
af N. Ved Frd. 22. Apr. 1795 kuldkastede man
det hele Forbudssystem; kun skulde
Tømmersage fremdeles blot kunne anlægges iflg. kgl.
Bevilling. Men ogsaa denne Indskrænkning faldt
bort ved L. 8. Juni 1818, og tilbage af
»Savbrugsprivilegierne« blev nu alene Forbudet
mod at skære købt Tømmer paa andre end
privilegerede Savværker, hvilket endelig fra 1860
ophævedes ved L. 26. Aug. 1854. Ogsaa Jagt-,
Fiskeri- og Bjergværkslovgivning bevirker ved
sin mere ell. mindre dybtindgribende
Reguleringer af Bedriften til Dels følbare Skaar i den
alm. N., det samme er paa sin Vis Tilfældet
med Odelsretten og var tidligere Tilfældet med
de i Norge af Loven saa stærkt omgærdede
Jordlejeforhold (Bygsel). Handelsfriheden paa
Landet kom paa ny delvis til sin Ret ved
Handelsloven af 1842, der aldeles frigav Salget af
egne Frembringelser samt inden for en vis
Afstand fra Byerne af Kornvarer, Salt, Jern,
Tobak m. m. Senere Love af 1857 og 1866 frigav
derpaa ogsaa den alm. Landhandel
(»Frihandel«). Haandværket paa Landet, som især siden
1539 havde været indskrænket til det
nødtørftigste stedlige Behov, gaves i alt væsentligt frit
ved Haandværksloven af 1839. — M. H. t.
Bynæringerne er navnlig at mærke, at Driften
saavel af Haandværk som af Handel og visse
andre Erhvervsgrene fra 14. Aarh. blev gjort
afhængig af Borgerskabsbevilling, udstedt af
Byraadet. Inden for Haandværket satte desuden
Lavene efterhaanden igennem Svendeprøve som
Betingelse for Mesterskab, hvorhos Lav
enkeltvis blev »lukkede«. Skønt en stærk
Lavsbevægelse var virksom i Tiden omkr. 1600, skete
dog først ved Frd. 23. Decbr 1681 og
Lavsartiklerne af 4. Novbr 1682 en Organisation af
Lavene paa en Maade, som i stærkere Grad
indskrænkede N. i Norge. Paa Handelens
Omraade søgte L. 8. Juni 1818 at knytte visse
Kundskabsbetingelser til Modtagelsen af
Borgerskabsbevilling; men Handelsloven af 8. August
1842 gjorde saadan Bevilling kurant og
betegner overhovedet Vendepunktet hen imod fuld
N. (se Borgerskab og bunden
Næring).
Frihed til at drive Virksomhed som Sagfører
blev ved L. 12. Aug. 1848 aabnet for enhver
juridisk Kandidat paa nærmere angivne
Vilkaar; tidligere krævedes der kgl. Beskikkelse
som »Procurator«.
(E. H.). K. Ø.
Næringslovgivning. Under N. i videre
Forstand falder de Lovregler, der regulerer
Udøvelsen af de forsk. Næringer, men N. opfattes
dog her i Landet sædvanlig som et væsentligt
snævrere Omraade, hvis Kerne er de Regler,
der gælder for den selvstændige
erhvervsmæssige Udøvelse af de borgerlige Næringer,
i Særdeleshed Handel, Haandværk,
Fabrikdrift og Beværtning. Til N. i snævrere Forstand
henregnes ordentligvis ogsaa Reglerne om
Handelsrejsende for udenlandske Firmaer, ligesom
visse autoriserede Næringsvirksomheder, f. Eks.
som Mægler, offentlig Vejer og Maaler,
statsautoriseret Revisor ell. Translatør danner et
særligt Omraade inden for
Næringslovgivningen p. Gr. a. de særlige fra den alm.
Næringslov afvigende Bestemmelser, der gælder for
disse Virksomheder. Som et uden for den
snævrere N. faldende næringsretligt Omraade skal
endnu særlig nævnes Sønæringslovgivningen
(s. d.), der bl. a. giver Forskrifter m. H. t.
Adgangen til at søge Erhverv til Søs som
Skibsfører (Skipper), Styrmand og
Maskinmester m. v.
Lovreglerne angaaende den selvstændige
erhvervsmæssige Udøvelse af de borgerlige
Næringer indeholdes i det væsentlige i
Næringsloven af 29. December 1857, Frd. 8. Juni
1839, jfr L. Nr 69 29. Marts 1924, Frd. 23.
April 1845, L. 15. April 1854, og i de senere
Ændringer i og Tillæg til Næringsloven (L. 23.
Febr 1866, L. Nr 73 23. Maj 1873, L. Nr 114
29. Apr. 1913, L. Nr 46 11. Febr 1920 og Lov
Nr 326 28. Juni 1920).
Hovedprincippet i dansk Næringslov er
Næringsfrihed (s. d.), idet enhver Næring
principielt staar aaben for alle og enhver,
medmindre Hjemmel for Undtagelse herfra
foreligger. Faktisk er Forholdet for de af
Næringsloven omfattede Næringer dog det, at der for
de flestes Vedk. foreligger saadan Hjemmel
enten i selve Loven ell. i de i Henhold til denne
udfærdigede Næringsvedtægter (disse revideres
hvert 5. Aar af Ministeriet for Industri, Handel
og Søfart efter indhentet Betænkning fra
Købstædernes Kommunalbestyrelser og fra
Amtsraadene paa Landet; sidst er dette sket i
1923).
De alm. Regler om Adgangen til at optage en
bunden Næring er imidlertid — med en enkelt
væsentlig Undtagelse, nemlig at (bortset fra de
sønderjyske Landsdele) Kvinder, der lever i
Ægteskab, ikke kan løse Næringsadkomst
(Næringslovens § 7) — gennemgaaende saa lidet
byrdefulde, at de i det store og hele tør siges
ikke at være i Strid med Næringsfrihedens egl.
Princip. Som en mindre vidtrækkende
Undtagelse kan her tillige nævnes, at der udkræves
kgl. Bevilling til paa Landet at kunne løse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
