Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og man gav Købstæderne, til hvilke Handelen
hidtil havde været knyttet, i §§ 54 og 55 det
saakaldte »Læbælte« paa 1/2—1 1/2 Mil, hvori
Bynæring ikke maatte drives. Men bortset fra
disse faa og lidet betydende Indskrænkninger
(se bl. a. ogsaa § 34’s Forbud mod, at
Handlende har fl. Butikker i samme Kommune),
giver L. af 1857 en saa godt som ubegrænset
Adgang til at udøve Næringsdrift, derunder
Adgang til samtidig at udøve flere Næringsbrug
enten i samme ell. forsk. Næringskredse, og
det er, for at erhverve Næringsadkomst,
ufornødent at præstere Bevis for, at paagældende
har Kendskab til ell. Duelighed i det
paagældende Fag. Foruden de i Lovens § 2 nævnte
alm., nærmest Personens Retsevne vedrørende
Betingelser fordrer Loven nemlig for at faa
Adkomst til Nærings Udøvelse udelukkende, at
der erlægges en forholdsvis lav »Kendelse« een
Gang for alle til Kommunens Kasse samt en
Stempelafgift til Staten, og dette, for saa vidt
angaar Næringer henhørende til Haandværk og
Fabrikdrift, endda kun, naar vedkommende i
sin Næringsdrift vil bruge anden Medhjælp end
sin Ægtefælle og sine Børn, og for saa vidt det
paagældende Næringsbrug ved den af
Ministeriet for Industri, Handel og Søfart for hver
Købstad og Amt udfærdigede Vedtægt er
betegnet som saakaldt »bunden« Næring smst.
Den saaledes indførte N. og »fri
Konkurrence« maa saavel her som andetsteds i
Verden for saa vidt siges at have været til Gavn
for den økonomiske Udvikling i det store og
hele — og altsaa bestaaet sin Prøve —, som
Produktionen ubestridelig paa dette
Retsgrundlag har taget et Opsving saa
gennemgribende og overvældende stort, at selv de
dristigste Forventninger, N.’s Fædre herom
kan have haft, er blevne hundredefold,
overfløjede. At derved Samfundsforbrugets
Tilfredsstillelse som Helhed er sket i rigeligt Maal, saa
at endog snart paa de fleste Konsumomraader
permanent Overflod har afløst tidligere Tiders
Mangel- og Hungerperioder, tør ej heller
benægtes: vor Tids økonomiske Signatur er netop
bleven Masseproduktion og Prisbillighed. Men
paa den anden Side er dette glimrende
Resultat kun blevet købt ved et Tab af sociale
Lykkeværdier, ved en Skærpelse af
Klassemodsætningen mellem fattig og rig, besiddende og
ikke-besiddende — »Arbejder og Kapitalist«.
Og hele sidste Halvdel af 19. Aarh. har derfor
været opfyldt af et anstrengt Kulturarbejde for
at raade virksom Bod paa de sociale Ulemper,
som N.’s glimrende Løsning af selve
Produktionens Problem som en Bivirkning har
medført. Disse Bestræbelser, hvori baade Haandens
og Aandens Arbejdere — hine drevne af Nød og
Trang, disse af Ansvarsfølelse over for
Samfundet — har taget ivrig og rastløs Del, har
da maattet gaa i Retning af at løse det ny
Samfundsproblem, N.’s System har skabt: den
retfærdige Fordeling af Storproduktionens
Overflødighed.
Hvorledes dette har ført til den moderne
Arbejderlovgivning er andetsteds vist (se
Arbejde, Arbejderforsikring,
Arbejderbeskyttelse, Arbejdsløn o. s. v.
Men ogsaa paa selve Næringsvæsenets Omraade
har de nysnævnte Bestræbelser givet sig meget
stærkt Udtryk — og da har, naturligt nok,
i alt Fald delvis som en »Reaktion« mod N.
eller rettere med den alt for ubundne, den
ukontrolerede, den »tøjlesløse« N. Naar der i
den danske Grundlovs Næringsfrihedsparagraf
(§ 88 i Grl. 5. Juni 1849, § 83 i den reviderede
Grl. 1866 og § 81 i den nugældende Grl. af 5.
Juni 1915) vel kræves Ophævelse af alle
»Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til
Erhverv«, men dog kun, for saa vidt saadanne
Indskrænkninger »ikke er begrundede i det
almene Vel«, saa er det just den heri liggende
Tanke om Hensynet til Almenvellet, de brede
Lags sociale Velfærd, som den nyere Tid paa
dette Omraade har søgt at uddybe og
virkeliggøre.
Allerede 1870 var i Danmark Klagerne over
Næringsloven blevne saa stærke, at Regeringen
fandt sig foranlediget til at nedsætte den
saakaldte »Købstadskommission«, hvis Arbejde dog
kun fik Frugt i L. 23. Maj 1873 (Nr 73), der i
det væsentlige gik ud paa at indskrænke
Administrationens Bevillingsmyndighed, anordne
offentlig Paatale af Overtrædelse af
Næringslovgivningen, ophæve Krammarkederne,
indskrænke Retten til Prøvehandel og til Afholdelse af
Auktioner over Handelsvarer og Haandværks-
og Fabriksprodukter samt paa i nogen Grad at
regulere den af Forbrugsforeningerne
Købmandsstanden paaførte Konkurrence.
I den paafølgende Tid, dog især i Slutn. af
1880’erne, tiltog Misfornøjelsen med den ved
Næringsloven indførte vidtgaaende N. stærkere
og stærkere i Haandværkerkredse og i
Købstædernes Handelsstand. Man klagede — og klager
endnu den Dag i Dag — over den Konkurrence,
som paa Haandværkets Omraade øves af
Fabrikanter og ikke-faglærte, udygtige
Haandværkere, og under hvilken Handelen lider ved
Omløben med Varer, ved Afholdelse af Auktioner
og ved Forbrugsforeningernes Virksomhed. I
denne Anledning blev der 1890 nedsat en ny
Regeringskommission, der afgav en omfangsrig
Betænkning i 1893, hvorved bl. a. Mesterprøver
paa ny foresloges indført som Betingelse for
Adkomst til at drive Haandværk. Paa Grundlag
heraf blev i de flg. Aar Forslag til
Næringslovens Revision Gang paa Gang fremsatte af de
vekslende Regeringer, men Folketinget
fremmede intet af disse Forslag, og Sagen faldt
herefter paany til Ro, indtil der til
Imødekommelse af de stadig rejste Krav om en Revision
af Næringslovgivningen ved L. Nr 222 af 15.
Apr. 1921 paany nedsattes en omfangsrig
Kommission til Behandling af Spørgsmaalet.
Ogsaa uden for Danmark har der, navnlig
fra Haandværksside, været en vis Reaktion
mod en for vidtgaaende N. Dette er f. Eks.
Tilfældet i Østerrig. Allerede 1751 brød
Lovgivningen i dette Land principielt med
Lavsforfatningen, men først 1859 gik man over til N.
Man opretholdt vel ogsaa da
Tvangsorganisationer af de næringsdrivende, men faktisk fik
disse, p. Gr. a. de deri vilkaarlig
sammenbunkede Elementers indbyrdes Uensartethed
(Fabrikindustri var saaledes ogsaa med), ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
