Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 314 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nysø - Nysølv - Nytaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nysø, Hovedgaard i Baarse Herred, ved
Præstø, samt Sæde i Baroniet
Stampenborg, er oprettet 1673 af »Pensionarius over
Vordingborg Amt« Jens Lauridsen, en
Borgemestersøn fra Præstø. Hans Broder,
Krigskommissær Søren Lauridsen, havde en Del
Fordringer paa Kronen for Pengeforstærkninger
under Svenskekrigen. Disse overlod han Jens
Lauridsen, der 1670 fik en Del Jordegods i
Omegnen af Præstø udlagt derfor, deriblandt den
øde Strækning N. Ved Mageskifter lykkedes det
ham at samle et Gods paa omtr. 100 Tdr
Hartkorn, hvilket han ved kgl. Bevilling af 1673
fik tillagt Hovedgaardsfrihed, dog ikke
Tiendefrihed. S. A. opførte han den endnu staaende,
senere forskønnede Hovedbygning. Hans Søn
Laurids Lauridsen tilkøbte Skibbinge Kirke, og
1742 solgte dennes Svoger, Kommerceraad Voigt,
N. for 16000 Rdl. til Enkegrevinde
Danneskjold-Samsøe, der 1761 overdrog den for 26500 Rdl.
til Grev Gustav Holck. 1763 købte Stiftamtmand
Brockenhuus N. og fik Godset tillagt »fuld
Hovedgaardsrettighed, og 1785 solgte han N. og
sine to andre Ejendomme Jungshoved og
Oremandsgaard til Etatsraad Niels L. Reiersen. Paa
Auktionen efter ham købte Justitsraad P.
Thestrup N. (for 96100 Rdl.) og Jungshoved (for
82100 Rdl.) og solgte dem 1800 for 207000 Rdl.
til Kaptajn (senere Kammerherre) Holger
Stampe, der 11. Febr 1809 fik Godserne oprettet til
Baroniet Stampenborg.

Thorvaldsen opholdt sig flere Aar paa N. som
Gæst, og i den store, i fransk Stil anlagte Have
findes hans Atelier med flere af ham her
udførte Værker.
B. L.

Nysø.

Nysølv er en i Teknikken meget anvendt
Legering af Kobber, Nikkel og Zink. Dens i
Mængde overvejende Bestanddel er Kobberet, men
den er dog i særlig Grad karakteriseret ved sit
Nikkelindhold, idet dette bevirker, at dens
Farve er sølvhvid til Trods for den betydelige
Kobbermængde. N. kan betragtes som Messing,
hvortil der er sat Nikkel, hvorved Haardheden,
Styrken og Modstandsevnen mod kemiske
Paavirkninger — f. Eks. ogsaa mod sure
Spisevarer — er blevet forøget, men Smidigheden og
Støbeligheden er gaaet noget tilbage.
Sammensætningen er i Reglen omkr. 50—65 % Kobber,
18—22 % Nikkel, 15—30 % Zink; Smidigheden
vil stige med Kobberindholdet, Farvens Skønhed
og Hvidhed med Nikkelindholdet, Støbeligheden
med Zinkindholdet. En Del af Nikkelet kan
erstattes med Mangan, dog uden at særlige
værdifulde Ændringer i Egenskaberne indtræder;
det sammer gælder vel om en Kobolttilsætning.
N. fremstilles ved at smelte Bestanddelene i
Digler, enten saaledes, at først legeres ved høj
Temp. Kobberet og Nikkelet med hinanden,
hvorpaa Zinken i forvarmet Tilstand tilsættes,
ell. ved, at de tre Bestanddele indbringes Lag
for Lag i Diglen i omtr. hasselnød-store
Stykker, hvorpaa det hele nedsmeltes under
Omrøring. Metallet udstøbes enten direkte til de
ønskede Genstande, ell. — hvad der er det mest
alm. — først i Sand- ell. Jernforme til tykke
Plader, hvoraf der da ud valses Blik til den
ønskede Tykkelse. Valsning foregaar som ved
Messing, mest ved alm. Temp.; det er
nødvendigt fra Tid til anden at foretage Udglødninger.
Af Blikket kan saa Genstandene fremstilles ved
Stansning, Drivning, Presning etc.; ogsaa
Trækning af N. Traad kan let foretages. N. finder
Anvendelse til talrige Artikler, Bordservice,
kirurgiske Instrumenter, Beslag, som elektrisk
Ledningsmateriale o. m. m. I mange Tilfælde
overtrækkes det galvanisk med et Sølvlag; det
egner sig særdeles vel til saadanne
»Elektroplet«-Genstande, da disse ikke ved Slid vil faa et saa
hæsligt Udseende som tilsvarende af Messing,
hvor det gule Metal vil skinne igennem paa de
afslidte Steder. N.-Fabrikationen er grundlagt
omkr. 1825 i Tyskland som Følge af Impulser,
givet af en Præmieudskrivning fra »Verein zur
Beförderung des Gewerbefleisses«; Brødrene
Henniger, som da grundlagde en Fabrik derfor
i Berlin, har først brugt Betegnelsen N.
Allerede i 18. Aarh. er der imidlertid fra Kina
kommet Mønter til Europa af det saakaldte
»Packfong«, egl. »Hvidkobber«, med
Sammensætning som et ganske vist meget zinkrigt N.
Centre for N.-Fabrikationen er Iserlohn,
Altona, Esslingen, Paris, Birmingham etc. Der er
til forsk. Tider og paa forsk. Steder knyttet en
hel Række forsk. Navne til N., som
Argentan, Alfenid, Argyroid, Argyrofan,
Arguzoid, Alpakka,
Christoflemetal, Kina-Sølv, Peru-Sølv,
German-Silver, Similargent,
Sterlingmetal, Wiener-N. (Litt.: Ullmann,
»Enzyklopädie der technischen Chemie«, Bd VIII).
Carl J.

Nytaar, Aarets første Dag, i alle kristne
Lande nu 1. Jan., som i de fleste Lande
højtideligholdes som Fest- og Fridag, med
Gudstjeneste o. l. I Middelalderen var ofte Juledag (25.
Decbr) N. At have N. 1. Jan. er optaget fra
Romerne. Men denne Maade at regne N. paa
var ikke brugt hos andre Folk, der i Reglen
havde N. til andre Tider. I Ægypten, hvor det
borgerlige Aar ikke var fast, idet det kun var
365 Dage uden Skuddag, kom N. (1. Thot) i
Løbet af 1460 af vore (julianske) Aar til at
gennemløbe alle Aarets Dage. Under August
indførtes Skuddag hvert 4. Aar; N. faldt da
omtr. paa 29. Aug. Kopterne har beholdt dette
Aar, N. er i Aug. Flere semitiske Folk har
holdt N. straks efter Foraarsjævndøgn med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>