Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny-Guinea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løber Øen ud i to større Halvøer. Den
sydøstlige Halvø afdeles fra Øens Hovedmasse ved
det smalle Sted mellem Papua-Bugten og
Astrolabe-Bugten. Dens Østkyst er rig paa mindre
Bugter: Huon-Bugten, Dyke-Ackland-Bugten,
Collingwood-Bugten, Goodenough-Bugten,
Milne-Bugten. Den nordvestlige Halvø tager sin Beg.
ved Landtangen mellem Geelvink-Bugten og
Sakahia-Bugten. Selv er den delt i to Dele ved
den lange Mac Cluer Bugt. Sydkysten er lav
og bevokset med Mangrove, de øvrige Kyster
er gennemgaaende høje og ledsagede af
Koralrev, der dog mangler ud for Flodmundingerne.
Det Indre er med Undtagelse af de betydelige
Lavlandsstrækninger omkr. Fly River højt og
bjergfuldt, men kun meget lidet kendt. Paa
Nordvesthalvøen hæver Arfak Bjergene sig til
2900 m, S. f. Geelvink Bugten strækker
Charles-Louis-Bjergene sig i Retningen fra V. til Ø.
Deres højeste Toppe angives til 2700 m. Den
østlige Del af Øen er langt bedre kendt. Der
forløber et stort Antal Bjergkæder parallelt
med Nordkysten. Først kommer den lavere
Kystkæde, saa Finisterre-Kæden,
Krätke-Bjergene, Bismarck-Bjergene og
Albert-Victor-Bjergene. De største Højder er 4300 m i
Bismarck-Bjergene og Mount Cromwell (4000 m) i
Finisterre-Bjergene. Archaiske og vulkanske
Bjergarter er paaviste flere Steder. Ogsaa den
sydøstlige Halvø er opfyldt af et stort Antal
Bjergkæder, af hvilke Owen-Stanley-Kæden i Mount
Victoria hæver sig til 4000 m. Klimaet er
ækvatorialt. Paa Nordkysten har den koldeste
Maaned, August, en Middeltemperatur af 25,3°,
den varmeste, Marts, 26,6°. Paa Sydkysten har
August 25,3°, Decbr 28,2°. I den sydlige
Halvkugles Sommer er Nordvestmonsunen
herskende, om Vinteren Sydøstmonsunen. Da
Bjergkædernes Hovedretning omtr. falder sammen
med Monsunens, er der i Henseende til
Regnforhold ikke stor Forskel paa Nord- og
Sydsiden. Begge har rigeligt Nedslag i alle
Maaneder, kun længst mod S. synes den større
Afstand fra Ækvator at gøre sig gældende i
ringere Regnmængder og tydelig Tørtid om
Vinteren. Rent lokalt kan Steder, der ligger i
Læ for den ene af Monsunerne, have udpræget
Regnminimum i de Maaneder, denne Monsun
hersker, saaledes har Konstantinhafen, der har
Læ mod S., en aarlig Regnmængde af 296,2 cm
med Maksimum i Marts, Minimum i Aug.,
Finchhafen, der har Læ mod N., 273,7 cm, med
Maksimum i Juli, Minimum i Jan. Port Moresby,
længst mod S., har kun 126,1 cm aarlig og
Regntid fra Jan. til Maj, men kun Juni, Novbr
og Decbr kan betegnes som regnfattige.
Klimaet er for Europæerne meget usundt.
Plantevæksten er meget rig og slutter sig i
Lavlandet nærmest til den østasiatiske, dog med
mange endemiske Arter, ja endog endemiske
Slægter. Kysterne omgives mange Steder af
Mangrove, der ind imod Land gaar over i
Kystskoven (Pandanus, Barringtonia, Cocos).
Overordentlig stor Udbredelse har tropiske
Regnskove med mangfoldige Arter af Træer, hvoraf
mange leverer Gavntræ og Kautsjuk. Mellem
Træerne findes en Rigdom af Buske, ligesom
Epifytter og Lianer (Rotang) optræder i
mægtig Udvikling. Talrig repræsenterede er
Palmerne (Kentia, Euterpe, Caryota o. s. v.), ja
vilde Sagopalmer kan i sumpede Lavninger
danne rene Palmeskove. Paa den nordlige Del af
Øen optræder desuden Savanner, der minder
om dem paa de indiske Øer, men det der
eneherskende Alang-Græs maa dog her dele
Pladsen med talrige andre Græsser (Andropogon,
Rotboellia o. s. v.). Disse Savanner er dog
ligesom den af forsk. forvildede Kultur- og
Ukrudtsplanter bestaaende sekundære Buskskov næppe
nogen opr. Formation. De er rimeligvis
opstaaede paa forladt Kulturland, og hjemfaldne
til atter at dækkes af Regnskoven, hvis de ikke
vedligeholdes ved Græsbrande. Paa den sydlige
tørrere Del af Øen findes derimod ægte
Savanner af australsk Karakter. I Græsset vokser
spredte Træer, f. Eks. Eucalypter, Kasuariner,
Myrtaoeer og Proteaceer. I Højlandet hersker
subtropisk Regnskov, væsentlig dannet af
Lauraceer og Myrtaceer med faa Lianer, hvorimod
Bregner er hyppige som Bundvegetation og som
Epifytter. Paa stejle Skrænter afløses Skoven
af Krat af rigt blomstrende Rhododendrer.
Højere oppe forandres Skovens Karakter, og som
dominerende optræder Arter af de for den
sydlige Halvkugles koldere Egne karakteristiske
Naaletræer Phyllocladus og Libocedrus
sammen med tropiske (f. Eks. Cinnamomum) og
nordiske Slægter (f. Eks. Vaccinium). Ogsaa
Kurvblomstrede, der er yderst sparsomme i den
tropiske Region, bliver her meget talrig
repræsenterede. Oven for Skovgrænsen (c. 3600 m)
følger Krat og Græsgange, hvor Slægter fra den
nordlige og den sydlige Halvkugles koldere)
Egne vokser imellem hverandre. Som saa mange
andre Steder optræder de dog i hvert
Bjergparti i forsk. Arter. Af sydlige Former kan
nævnes Epacrideer, af nordlige Rhododendrer,
Gentianer, Potentilla Hypericum, Myosotis. I det
hele taget kontrasterer Bjergskoven og den
alpine Region mod den tropiske Skov ved deres
rige Blomsterpragt. Dyreverdenen
slutter sig nærmest til Australiens. Af Pattedyr
forekommer, foruden et Svin (Sus papuanus),
nogle Rotter af Slægten Uromys, en
Paradoxurus, nogle Flagermus, kun Pungdyr og
Monotremer, men selv disse er ikke rige paa
Arter. Paa Savannerne lever en Kænguru, i
Skovene flere klatrende Arter, f. Eks. Dendrolagus
ursinus, 4 Arter af Cuscus og desuden 6 andre
Pungdyr. Monotremerne repræsenteres ved en
Proechidna. Antallet af kendte Arter vil dog
antagelig forøges ved nøjere Undersøgelse i
Fremtiden. Paa Fugle er N. G. rig, og det store
Flertal af Arterne (over 350) er endemiske.
Flertallet af Slægterne er australske ell.
endemiske. Fremhæves kan Kakaduer, Lorier, Duer,
Isfugle, Paradisfugle, Kasuar, Næshornsfugle.
Mange af Fuglene udmærker sig ved pragtfulde
Farver, det samme gælder de talrige Insekter.
Indbyggerne. I Kystegnene findes kun
faa Europæere og Plantagearbejdere fra Asien
og Melanesien. De Indfødte er af meget blandet
Race, og Antropologerne skelner mellem flere
Typer. Man har i det Indre af Øen rundet
en Dværgrace, hvis Legemshøjde er 1,3—1,5 m.
Hovedmængden af N. G.’s Befolkning er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
