Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 254 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nourrit, Adolphe - Nouveauté - Nouvelle - Nouvion, Le - Nouzon - Nova Alexandria - Novacek, Ottokar - Nova Friburgo - Novaja Ladoga - Novaja Zemlja - Novaja Uschitza - Novák, Vitezlav - Novaković, Stojan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig ud af Vinduet. N. var ikke alene den
ypperlige Sanger, hans poetiske, letbevægelige Gemyt
gav sig ogsaa Udslag paa anden Maade. 1830
under Julirevolutionen opflammede han sine
Landsmænd ved i Uniform at foredrage
Parisiennen og Marseillaisen; endvidere skrev han
for Taglioni og Fanny Elssler nogle
Ballettekster, bl. a. »Sylfiden«, »Le diable boiteux«,
»La Tempête«. (Litt.: Quicherat, A. N. [3
Bd, Paris 1867]).
S. L.

Nouveauté [nuvo’te] (fr.), Nyhed, Vare af
allernyeste Mode.

Nouvelle [nu’væl], Port de la N., By i det
sydlige Frankrig, Dept Aude, ved
Narbonne-Kanalen, 2300 Indb. N. har et Søbad,
Skibsbyggerier, en Havn, Handel med Vin og
Brændevin.
(M. Kr.). E. St.

Nouvion [nu’v_iå], Le, By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Aisne, 2900 Indb. N. har
betydelig Industri af Ost, Uld, Glas og Trævarer.
For en stor Del ødelagt under Verdenskrigen.
(M. Kr.). E. St.

Nouzon [nu’zå], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennerne, ved Østbanen og Meuse,
7500 Indb. N. har en betydelig Jernindustri
(Maskiner, Vaaben etc.).
(M. Kr.). E. St.

Nova Alexandria [’nåva-], se Pulawy.

Novacek [’novatsæk], Ottokar, ung.
Musiker (1866—1900), var som betydelig
Violin-(Bratsch)spiller Medlem af Brodsky-Kvartetten
og af Boston Symfoniorkester; kendt som
Komponist af Strygekvartetter, Klaverkoncert,
Violinstykker (bl. a. »Bulgariske Danse« for Violin
og Klaver), Kammermusik etc.
W. B.

Nova Friburgo [’nov_a-’fri’burg_o], en af
Schweizere 1820 grundlagt Koloni i Staten Rio
Janeiro i Brasilien, har senere faaet Tilgang af
Tyskere og Brasilianere, ligger i en Dal ved
Foden af Serra dos Orgãos. Der dyrkes Kaffe
og Havesager samt produceres Ost og Smør,
der udføres til Rio Janeiro.
M. V.

Novaja Ladoga [’nåv_aj_a-’£ad_åg_a], By i det
nordvestlige Rusland, Guv. Petrograd, ligger
ved Volchovs Udmunding i Ladoga-Søen og ved
LadOiga-Kanalen, 105 km Ø. f. Petrograd, (1920)
3579 Indb. N. L. er anlagt 1704 af Peter den
Store og afholder store Markeder i August
Maaned.
N. H. J.

Novaja Zemlja [’nåv_aj_a-zr’mlja] (Nyland),
russ. Nordpolarø, der ligger Nord f. det europ.
Rusland og hører til Guv. Archangelsk. N. Z. er
91800 km² stor og er en Dobbeltø, der bestaar
af to Hovedøer, som adskilles ved det smalle
Matotschkin-Stræde, samt fl. Smaaøer. Mod S.
adskilles N. Z. fra Øen Waigatsch ved det 37
km brede kariske Stræde. N. Z. opfyldes af en
Bjergkæde (Kulminationspunkt 1200 m), der
stryger fra SV. til NØ., og som ud til Kysterne
sender talrige Tværrygige, mellem hvilke der
findes talrige lange og dybe Fjorde. Den
nordlige Del af Sydøen hæver sig i et Omraade af
haardere Bjergarter (fra øvre Kambrium og
Devon) til 1000 m; Midten af Øen er et indtil
500 m højt Plateau af permo-karbonske
Aflejringer, som sænker sig mod Kysten, for
Eksempel til Halvøen Gusinaya Zemlja
(Gaaseland) (indtil 70 m o. H.) paa Vestkysten.
Nord f. 74° n. Br. dækkes Landet af Gletschere,
der hyppig strækker sig ned til Havet, og som
Nord f. 76° n. Br. antager Karakter af
Indlandsis. Klimaet er Polarklima, men noget
mildere paa Vestkysten end paa Østkysten. Ved
Vestenden af Matotschkin-Strædet er Aarets
Middeltemperatur saaledes ÷ 8,4°, hvorimod
den paa Østkysten af Sydøen er ÷ 9,5°. Skønt
Sommervarmen kan være ret betydelig, tøer
Jordbunden kun op i 1—2 cm’s Dybde og
dækkes da indtil 73° n. Br. af fl. Pilearter samt
Dværgbirken. Desuden findes talrige Mosser og
Laver, men kun faa enaarige Blomsterplanter.
Dyrelivet er forholdsvis rigt. I Havet lever
forsk. Sæler (særlig Phoca barbata og P.
foetida) og ved Østkysten Hvalrossen. Paa Land
træffes Isbjørne, Ulve, Ræve, Hermeliner, Rener,
Lemminger, talrige Svømmefugle i Sommertiden
samt en enkelt Ugle (Nyctea nivea), Falke og
et Dusin Insektarter. Før 1870 havde N. Z.
ingen permanent Bebyggelse, men besøgtes kun
om Sommeren af Jægere og Fiskere. 1877
begyndte Russerne den første Kolonisation, idet 5
Samojede-Familier (24 Personer) flyttedes til
Karmakul Nord f. Gaaseland. Senere kom der
andre, og nogle flyttede til Pamorskaja Bugten
ved Matotschkin Strædet (nu c. 30 Personer). En
tredde Koloni grundedes 1897 ved Belushii
Bugten S. f. Gaaseland og senere en lille Koloni ved
Krestovii Fjorden (c. 10 Personer). Samojederne
lever af Jagt og Laksefangst. N. Z. kendtes
rimeligvis af Russerne i 11. Aarh.; men den
historiske Opdager er Willoughby 1553; 1594
besøgte Barents den nordøstligste Del af N. Z.
(Barents Land), hvor han overvintrede 1596—97.
Senere er der foretaget talrige videnskabelige
Rejser til N. Z. (Litt.: Spörer, »N. Z.«
[Gotha 1867]; Töpper, »Die Doppelinsel N. Z.«
[Leipzig 1878]; »Vegaexpeditionens
vetenskapliga Iakttagelser« [Sthlm 1882—83]; Charles
Benard, Dans l’Ocáan Glacial et en Nouvelle
Zemble [Paris 1909]; samme, Un été chez les
Samoïèdes [Paris 1921]).
N. H. J.

Novaja Uschitza [’nåv_aj_a-u’∫its_a], By i
Podolien, Ukraine, ligger 50 km ØNØ. f. Kamenez.
C. 6000 Indb. N. U. har Tobaksavl og
Klædetilvirkning.
N. H. J.

Novák [’nåva,k], Vitezlav, bøhm.
Komponist, f. 1870, Elev bl. a. af Dvořák, er
Kompositionslærer ved Konservatoriet i Prag og
har gjort sig bekendt som Komponist særlig af
Kammermusikværker, men ogsaa af symfoniske
Digtninge, Korværker, Operaer, Klaverstykker
og Sange.
W. B.

Novaković [nå’vakåvit∫], Stojan, serbisk
Statsmand og Videnskabsmand, f. 13. Novbr
1842, var 1871—80 Prof. i Belgrad i serbisk
Sprog og Litteratur. Senere tog han virksom
Del i det politiske Liv. 1873—75 og paany
1880—83 var han Undervisningsminister og
gennemførte som saadan vigtige Forbedringer i
Skolevæsenets Ordning. Febr 1884—Marts 1886 var
han Indenrigsminister og derefter Sendemand
i Konstantinopel indtil 1892. Derefter blev han
Aug. 1895—Decbr 1896 Første- og
Udenrigsminister og var siden M. Garaschanin’s Død
1898 det maadeholdne Partis Leder. Febr 1909
blev han paany Førsteminister indtil Oktbr s.
A. og var 1912—13 et af Serbiens Ombud ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>