Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Notifikation - Notifikation - Notits - Notker, Balbulus og Labeo - Noto - Notochlæna - Notodden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilstand. Fra gl Tid er det Skik, at visse
Begivenheder inden for det regerende Fyrstehus
paa højtidelig Maade bringes til fremmede
Statschefers Kundskab. Medens Tronskifte ofte
notificeres andre Landes Statschefer ved særlige
i den Anledning udsendte Gesandter, meddeles
Præsidentskifte og Familiebegivenheder
(Fødsel, Bryllup og Død) i Fyrstehuset, navnlig i
den regerende Linie, i Alm. ved N.-Skrivelser,
undertegnede af Statschefen og affattede i
højtidelige, i næsten alle Lande ensartede Former.
De fremmede Statsoverhoveder giver derpaa i
lige saa højtidelige Svarskrivelser Udtryk for
deres Glæde ell. Sorg, alt efter Meddelelsens
Art.
Medens der sjældent til disse N. vil være
knyttet særlige Retsvirkninger af praktisk Bet.,
er dette derimod Tilfældet med N. om visse
Ændringer i et Lands Stilling udadtil, saaledes i
navnlig Forandringer i Suverænitetsforholdene,
der notificeres de Magter, hvis Rettigheder
berøres af Forandringen, f. Eks. hvis en Stat
erhverver et Omraade, hvor andre Magter har
Kapitulationsrettigheder, som bortfalder ved
Suverænitetsskiftet. N. faar først Retsvirkning,
naar den er kommet til vedk. anden Stats
Kundskab. Mener denne Stat sine Rettigheder
tilsidesat ved den notificerede Forandring i den
bestaaende Tilstand, kan den nedlægge Protest
ell. paa anden Maade forbeholde sig sine
Rettigheder, hvis Eksistens og Uforenelighed med
den notificerede Forandring den derefter maa
godtgøre. Tager den paagældende Stat ikke
Forbehold inden en passende Tid — nogen
bestemt Frist er ikke foreskrevet — fortaber den
Adgangen til at gøre Indsigelse, selv om den slet
ikke har besvaret N., idet Passivitet er
ensbetydende med Afkald paa eventuelle mod
Nyordningen stridende Rettigheder. — Eksempler
paa specielle Tilfælde af N. er nævnt i Art.
Blokade og Krigserklæring. Om N.’s
Bet. i Læren om Erhvervelse af herreløst
Omraade ved Bemægtigelse, se Okkupation.
G. R.
Notifikation (lat.), Underretning. I
Vekselretten er N. Betegnelse for den Meddelelse om
en Veksels Protest, som Vekselejeren er pligtig
til at give sin Formand. Hovedreglen i nordisk
Vekselret er, at den, der lader Protest optage,
er pligtig til inden to Søgnedage at give
skriftlig Underretning om Protesten til den nærmeste
af sine Formænd, ved hvis Navn paa Vekslen
Stedsbetegnelse findes anført. Den, der har
modtaget N., skal inden to Søgnedage efter
Modtagelsen lade den gaa videre paa samme
Maade. Følgen af Undladelse af N. er, at man
svarer de Formænd, som ved ens Forsømmelse
er forbigaaede, for den ved Forsømmelsen
forvoldte Skade.
(E. M.). J. Th.
Notits, se Notice.
Notker, 1) Balbulus (den Stammende),
Munk i Benediktinerklostret St Gallen, f. c. 830
i Thurgau, d. 6. Apr. 912 i St Gallen,
helgenkaaret 1513. N. har skabt Sekvensdigtningen,
idet han lagde rytmiske Tekster under de
tekstløse Melodier, der ledsagede Hallelujaet i
Messen. Vi har c. 50 Salmer fra hans Haand.
(Litt.: Meyer von Knonau, »Lebensbild
des heil. N.« [Zürich 1877]). 2) Labeo (den
Storlæbede) ell. Teutonicus (den Tyske),
Munk i St Gallen, f. c. 950, d. 1022. N. var
Teolog, Musiker, Digter, Astronom og
Matematiker, Læge, Maler og klassisk Filolog. Som
Lærer ved Klosterskolen lærte han Disciplene
at oversætte fra Latin til Tysk, og han brugte
selv Modersmaalet, naar han fortolkede
Teksterne. Fra hans Haand haves Overs. af Salmerne
tillige med Kommentarer, af Aristoteles’
Organon, af Boëtius’ De Consolatione samt en lille
Lærebog i Retorik med Eksempler fra tysk
Folkedigtning (udg. af Wackernagel i Haupt,
»Zeitschr. für deutsches Alterthum« [IV,
Leipzig 1846]). Han har digtet tyske Salmer. Hans
Overs. af Hiob, Terents og Vergil er gaaede
tabt. N.’s Skr er udgivne af Piper, »Die
Schriften N.’s und seiner Schule« i 8.—10. Bd
af »Germanischer Bücherschatz« (Freiburg i. B.
1882—83). (Litt.: R. Kögel, »Geschichte der
deuitschen Literatur«, [Strasbourg 1897, 2.
Abth. 598 ff.]).
L. M.
Noto [’nåto], N. nuovo, By paa Sicilien,
Prov. Siracusa, ligger 25 km SV. f. Siracusa i
en skovbevokset Egn. (1911) 31300 Indb. N. har
et moderne Udseende med mange smukke
Bygninger og Adelspaladser, Domkirke, Lyceum,
Seminarium, Bibliotek, er Bispesæde og driver
Handel med Olie, Vin og Korn. 8 km NV. f. N.
ligger Ruinerne af N. vecchio, der ødelagdes
1693 ved Jordskælv.
C. A.
Notochlæna [-klæ-] R. Br., Slægt af
Engelsødfam., temmelig haardføre Klippebregner af
forsk. Ydre. Oftest har de enkelt fjersnitdelte og
haarede ell. skælklædte Blade. Sporehobene
sidder paa Enden af Nerverne og er nøgne eller
dækkede af den ombøjede Rand. 25—30 Arter,
især i det vestlige Amerika ell. i Sydafrika. Fl.
Arter dyrkes som Prydplanter, saaledes N.
lanuginosa (Desf.) Desv. (Middelhavslandene),
N. Marantæ (L.) R. Br. (samme Omraade) og
N. sulphurea (Car.) I. Sm. (Meksiko); men de
er vanskelige at holde i Kultur.
A. M.
Notodden, Købstad, Heddal Sorenskriveri,
N. Politidistrikt, Telemark Fylke, (1921) 6533 Indb.
N. fik Købstadrettigheder 1. Jan. 1913. Den staar
i Jernbaneforbindelse med Skien, 54 km og med
Kria over Kongsberg, samt med Dampskib i
Forbindelse med Skien og Stederne ved
Hitterdalsvandet og Nordsjø og Bandakvandet.
Jernbane, 30 km, fører i Nord til Tinnoset, hvorfra
Dampskibsfart paa Tinnsjøen til Rollag, hvorfra
Jernbane til Rjukan. Automobilruter fører til
Hjardal, Tuddal, Kviteseid og Seljord. Antagen
Formue 1921: 28351300 Kr og Indtægt 13684320
Kr. Byen er Centrum for den norske
Salpeterindustri, hvis Produkter sendes over hele
Verden, og som den skylder sin Opkomst. Byen har
en Kommuneskole, højere Almenskole,
Lærerskole, Folkeskole og en teknisk Aftenskole. Der
er flere Hoteller og Banker. Af industrielle
Anlæg mærkes: Norsk Transportaktieselskab, N.
Calcium Carbidfabrik, Mejerier, mek. Værksted,
Salpeterfabrik (Norsk hydroelektrisk
Kvælstofaktieselskab med Hovedkontor i Kria),
Elektricitetsværk, Tinnfoss Jernværk og Tinnfoss
Papirfabrik. (Litt.: Ø. R. Frisch, »N.
Storindustriens Fremmarsch« [Kria 1907]; H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
