Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - norske Flag og Rigsfane (Vaaben)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norske Flag og Rigsfane (Vaaben)
(hermed Akvarel) hører hist. sammen og stammer
fra Kongernes Vaabenmærke og Fane. De
ældre Konger lod deres Mærkesmand (Fanebærer)
bære foran sig i Striden deres personlige
Vaaben; saaledes førte Olav den Hellige et hvidt
Banner, hvori en Orm, og Harald Haardraade
havde en Fane, som kaldtes »Landøde«; Kong
Sverre havde en Fane af Navnet »Sigrfluga«
(ɔ: Sejrsflue ell. Sejrsfugl), og man har ment,
at han har optaget en Fugl (Ørnen?) som sit
personlige Mærke. De flg. Konger af hans Æt
fører derimod oftest en Løve, i alt Fald er dette
sikkert om Skule og Haakon Haakonssøn, hvis
Sigiller er bevarede. Dette var saa anerkendt,
at de samtidige isl. Sagaforfattere lader
allerede Magnus Barfod (d. 1103) bære den gyldne
Løve paa sit røde Skjold og sin røde Kjortel;
Løven blev derfor Kongeslægtens Mærke. Men
da Erik Magnussøn blev kronet 1280, gav han i
sit Skjold og sit Segl Løven en Økse og en
Krone, hvorved han betegnede sig som St.
Olav’s Vasal; da ogsaa hans Efterfølger
Haakon V optog disse Attributter, blev den gyldne
kronede Løve med hvid (sølverne) Økse i
Forlabberne paa rød Bund Kongedømmets Farver
og Rigets Fane; i et Segl fra 1318 bærer
Haakon’s Datter Ingeborg den norske Rigsfane.
Denne beholdt baade sine Farver og Emblemer
gennem de flg. Aarh., kun med den Forskel, at
Løven efterhaanden ombyttede Øksen med en
Hellebard, hvorpaa den traadte. 1568 var det
gl. Rigsvaaben med Løven hejst over
Bergenhus og endnu ved 1698 over Akershus; da den
norske Hær oprettedes af Christian IV (1641),
fik de ny Regimenter Løven i deres
Regimentsfaner. Men for Søværnet blev det danske
»Danebroge« ogsaa indført i Norge, og Danebroge
blev i Løbet af 17. Aarh. ogsaa norsk
Orlogsflag, idet det indførtes paa Fæstningerne (i alt
Fald fra 1661 paa Akershus), og fra 1748 var
Danebroge det eneste anerkendte dansk-norske
Handelsflag. Efter Adskillelsen fra Danmark
bestemte Regenten Christian Frederik 27. Febr
1814, at Norges Flag skulde indtil videre være
det danske Flag, hvori i det øverste Hjørne ved
Stangen indsattes Rigsvaabenet (den gyldne
Løve med Hellebard); dette vedblev at være
norsk Handels flag indtil 1821, men kun paa
kortere Farvande (»N. f. Kap Finisterre«). Da
det i Grl. af 4. Novbr 1814 var bestemt, at
Norges »Orlogsflag bliver et Unionsflag«,
vedtoges i sammensat sv.-norsk Statsraad 7. Marts
1815 et Unionsflag, hvorved i det sv.
Orlogsflag de norske Farver optoges; dette Flag var
dog i det væsentlige et sv. Flag, i hvis øverste
Hjørne nærmest Stangen var indtaget et rødt
Felt med et hvidt Kors paa Kryds, medens
Løven var helt forsvunden. Det blev dog
foruden Fæstnings- og Orlogsflag tillige Told-,
Lods- og Postflag. Dette Unionsflag blev endog
efter 1818 indført som »Unionshandelsflag« (kun
uden Split og Tunge). Paa Stortinget 1821
vedtoges (16. Maj) at indføre et norsk Handelsflag
(højrødt med et mørkeblaat, af hvide Kanter
indesluttet Kors), som skulde bruges paa alle
Farvande, saa snart det var anerkendt til
Barbareskstaterne, men indtil da kun N. f. Kap
Finisterre, men Beslutningen blev ikke
sanktioneret af Kong Karl Johan. Derimod tillod
han ved kgl. Resol. af 13. Juli s. A., at dette
Flag benyttedes af norske Handelsskibe N. f.
Kap Finisterre, medens man efter et i sv.-norsk
Statsraad 17. Juli vedtaget Reskript S. f.
fremdeles maatte benytte »Unionshandelsflaget«. Paa
Stortinget 1833 vaktes Spørgsmaalet om
Handelsflagets Anerkendelse paa alle Have, og efter
Forslag af J. A. Hielm vedtog Stortinget en
Adresse til Kongen, hvori det gjorde
opmærksom paa Barbareskstaternes forandrede
Forhold efter Algéries Erobring ved
Franskmændene og anmodede om en Forklaring om, hvilke
Hindringer der endnu maatte staa i Vejen for
Flagets Frihed; 1836 kom der et Forslag til Lov
om Handelsflaget og Unionsflaget, men da
Tinget opløstes af Kongen, var de ikke naaet frem
til Forhandling. Paa det efterfølgende
ekstraordinære Storting vedtoges Jan. 1837 en
Indstilling, forfattet af Herm. Foss, hvori
Regeringen fik Anmodning om at søge ophævet alle
Forbud, som hindrede norske Skibe fra at føre
det norske Handelsflag paa alle Have, samt en
Adresse til Kongen om Unionsflaget, om
Rigsvaabenet m. m. Karl Johan maatte derfor
opgive sin Modstand, og 11. Apr. 1838 blev de
tidligere Forbud mod at bruge Handelsflaget S. f.
Kap Finisterre ophævede, saaledes at norske
Skibe kunde bruge dette, men paa egen Risiko;
derimod tillodes det fremdeles at bruge
Unionsflaget, men dette blev ikke benyttet, og der
viste sig ingen Fare ved at føre det norske
Handelsflag i Middelhavet. 1842 bestemtes det,
at dette Flag ogsaa skulde benyttes som Post-
og Toldflag, dog forsynet med Split og Tunge.
Men efter Karl Johan’s Død 1844 bestemte
Oskar I ved kgl. Resol. af 20. Juni 1844, at det
norske Rigsvaaben skulde gives den Form, det
fremdeles har: et rødt firkantet Skjold, hvori
den oprejst gaaende, gyldne og kronede Løve i
Labberne bærer en Sølvøkse, og at dette
Rigsvaaben skulde have sin berettigede Plads i et
nyt Unionsvaaben, som kun maatte benyttes i
Sager, der angik begge Riger. Samme Dag
bestemtes ogsaa, at hvert af Rigerne skulde have
sit nationale Flag som Orlogsflag med et
»Unionsmærke« (sammensat af begge Rigers
Farver) i øverste Firkant nær Stangen, og at
Handels-, Told- og Postflaget skulde føre
Unionsmærket. Men 1879 blev et Forslag fremsat om
en Flaglov, hvorved Unionsmærket toges bort
af Handelsflaget; dette blev vistnok forkastet,
men om dette Forslag samlede sig dog
efterhaanden det store Venstreparti, og i 1890’erne
vedtoges Flagloven 3 Gange og blev til sidst Lov
uden kgl. Sanktion (1898); ved den indførtes
atter det trefarvede Flag fra 1821 som
Handelsflag, som Post- og Toldlag samt hejsedes paa
Statens offentlige Bygninger (se ndf.), medens
Flaget med Unionsmærke fremdeles var
Orlogsflag indtil Unionens Opløsning 1905, da
ogsaa dette blev »rent« (Resol. af 7. Juni). Ved
Resol. af 15. Novbr 1905 bestemmes, at
Kongeflaget skal være højrødt og indeholde den
kronede, oprejste, gyldne Løve, som i Forlabberne
holder en opløftet Stridsøkse med gyldent Skaft
og Blad af Sølv. Samme Indhold har ogsaa
Rigsvaabenet, hvis Form blev bestemt ved kgl.
Resol. af 14. Decbr 1905, og Rigsbanneret (kgl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
