Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normand, Jacques Augustin - Normand, Théodule Eléazar Xavier - Normandiet - Norman-Hansen, Carl Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Skibskonstruktionsdata, og han gav sig
ogsaa af med Artilleri og Jernbaneteknik, ja selv
ned astronomiske Studier. Han var Medlem af
det fr. videnskabelige Akademi.
C. B-h.
Normand [når’mã], Théodule Eléazar
Xavier, Abbed (1812—87), var en Tid lang
Organist og Kapelmester ved St-Germain-Kirken
i Paris, men opgav denne Stilling for helt at
hellige sig musiklitterære Studier, og han
udfoldede derefter en omfangsrig
Forfattervirksomhed, der navnlig beskæftigede sig med
Middelalderens Musik. N., der skrev under Navnet
Th. Nisard, er en af de første, der gav sig
af med Studiet af Neumer.
W. B.
Normandiet, Navn paa en af Frankrigs
gl. Provinser (med Titel af (Hertugdømme) i
Tidsrummet fra 912—1790, da
Departementsinddelingen indførtes, strakte sig med en Længde af
220 km og en Bredde af 140 km (Fladeindholdet
var c. 29540 km2) over de nuv. Departementer
Seine-Inférieure, Eure, Calvados, Orne og
Manche og begrænsedes mod N. af Havet, mod Ø.
af Picardiet og Isle de France, mod S. og V.
af Orléanais, Maine og Bretagne.
Historie. Før Romerne erobrede Gallien,
var Beboerne af dette Landskab ligesom de
øvrige Gallere delte i Stammer, hvis Navne
opregnes af Cæsar, som gjorde Ende paa
Stammehøvdingernes idelige Fejder, og Landet delte
derefter Skæbne med den rom. Provins Gallien,
idet det kom til at udgøre en Del af Gallia
Lugdunensis secunda. I 5. Aarh. underlagdes
det Frankernes Herredømme og hørte i
Merovingernes Tid til Neustrien, hvilket Navn i
Slutn. af 8. Aarh. indskrænkedes til at betegne
det senere N. Efter Frankerrigets Deling 843
kom Landskabet i Karl den Skaldedes
Besiddelse og blev nu under Navn af Hertugdømmet
Frankrig (ducatus Franciæ) styret af
Statholdere. Kort efter Karl den Skaldedes Død
begyndte Normannerne at hjemsøge de frugtbare
Egne omkr. Nedre-Seine, og Karl den Enfoldige
saa sig da til sidst nødt til, for at skaffe det
hærgede Land Fred, 911 at give en Del af
Hertugdømmet som Len til Normannerhøvdingen
Rollo (Rolf Ganger), der lod sig døbe under
Navnet Robert. Lenet, der nu kaldtes N.
(Normannia), udvidedes efterhaanden og
blomstrede hurtig op under de mægtige Hertuger,
der trods deres Vasalforhold var saa godt som
uafhængige Fyrster, og Normannerne fik en
væsentlig Indflydelse paa den fr. og man kan
godt sige den europæiske Kulturs Udvikling.
Efter Robert I’s Død (927) blev hans Søn
Vilhelm Langsværd Hertug (til 946), dernæst
dennes Søn Rikard I (til 996), der efterfulgtes
af sin Søn Rikard II (til 1026), derpaa kom
dennes to Sønner Rikard III (til 1028) og
Robert II, le Diable (til 1035), hvis Søn
Vilhelm II, Bastarden, Erobreren,
1066 efter Slaget ved Hastings blev Konge af
England. N. tilfaldt efter hans Død (1087) hans
ældste Søn Robert III, der deltog i det første
Korstog og 1106, da han vilde gøre sine
Fordringer paa den eng. Krone gældende, blev
fangen af sin Broder, Henrik I af England, og
holdt i Fængsel til sin Død (1134). Med Henrik
I uddøde (1135) den normanniske
Hertugstammes Mandslinie, hvorpaa Stefan af Blois,
hans Søstersøn, der ogsaa var eng. Konge, var
Hertug af N. til 1144, da Henrik’s Svigersøn,
Gotfred Plantagenet, Greve af Anjou,
kom i Besiddelse af Hertugdømmet og
efterfulgtes (1150) af sin Søn, Henrik II, der 1154
blev eng. Konge. Efter ham kom (1189) hans
Son Rikard Løvehjerte og (1199) dennes
Broder, Johan uden Land, der 1204, efter
at have ladet sin Brodersøn, Artur af Bretagne,
rydde af Vejen, mistede N. som et forbrudt
Len, der nu blev inddraget af hans Lensherre,
den franske Konge Filip August. Forgæves søgte
Johan at tage det tilbage, og 1259 maatte hans
Søn, Henrik III, afstaa det til Frankrig. N.
bevarede dog adskillige Særrettigheder, der
stadfæstedes af Ludvig X ved et Frihedsbrev (charte
Normande) 19. Marts 1315. Filip VI gav 1332
Hertugdømmet til sin Søn Johan (den Gode), og
denne overlod det 1351 ligeledes til sin Søn
Karl (V), der efter sin Tronbestigelse inddrog
det under Kronen, fra hvilken det siden aldrig,
naar undtages 1465, da Ludvig XI’s Broder Karl
ejede det nogle faa Maaneder, har været skilt,
og det betragtedes som en saa vigtig
Besiddelse, at de fr. Tronfølgere, inden
Dauphin-Titlen kom i Brug, en Tid lang førte Titel af
Hertuger af N. Den sidste fr. Prins, der har
baaret denne Værdighed, var Ludvig XVI’s
næstældste Søn, Ludvig (XVII). (Litt.:
Barthélemy, Histoire de la N. [Tours 1862];
Hippeau, Le gouvernement de N. au XVII et
au XVIII siècle [Caen 1863—69, I—IX];
Baudrillart, La N., passé et présent [Paris 1880];
Douin, La N. archéologique [Paris 1886];
Oursel, Nouveau biographie normande [Paris
1886]; Legrelle, La N. sous la monarchie
absolue [1904]; H. Prentout, Essai sur les
origines et la fondalion du duché le Normandie
[i Mémoires de l’academie nationale des sciences,
arts et belle-lettres de Caen. Vol. supplémentaire 1911]; G. Lavalley, La N. considérée dans
son ensemble og La N. divisée en départements
[1911]; A. van Bever, La N. vue par les
écrivains et les artistes [1912]).
(C. F.). H. J-n.
Norman-Hansen, Carl Martin, dansk
Forf., f. 7. Jan. 1861 som Søn af en Læge, blev
Student 1878, cand. med. 1885, opholdt sig i
Amerika 1887—93 og praktiserede ved
Hjemkomsten nogle Aar som Øjenlæge i Kbhvn.
Livlig litterært interesseret udsendte N. i hurtig
Rækkefølge nogle Fortællinger (»Styrmand
Brorsen«, »Dr. Pedersen Skals« og »Dr. Tavsen«) og
Samlinger af raske og livfulde Rejseskitser,
»Chicagonoveller« (1892 og 1893) og »Nordost til
Øst« (1897). Senere knyttedes N.’s
Forfatterskab til hans Lægegerning, der har ført ham
vidt omkring paa mange Rejser. Foruden
Romanen »Stærstikkeren« (1902), med Emne fra
Øjenlægekunstens Barndomsdage, og en Samling
Dialoger »Mands Ansvar« (1903) har han
saaledes paa Grundlag af sin Deltagelse i en russ.
Øjenlægeekspedition til Volga-Landene og en
senere Rejse til Østen paa Fransk skrevet
Bogen »Toumân. Billeder fra Efterkrigens Land«
(udg. i Paris 1907). N. har endvidere fuldført
en Undersøgelsesrejse af Blinde og
Øjensygdomme i Grønland og paa Island. Den gav ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
