Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om der efter 1720 bliver ryddet energisk op
over for Underslæb, uordentlige Regnskaber og
Bestikkelighed, er det dog til liden Hjælp, saa
længe Staten ikke giver Embedsmændene
ordentlig Løn. Vigtige Fremskridt bliver derimod
gjort i 1730’erne, navnlig ved Indførelsen af
juridisk Embedseksamen ved Universitetet
(1736). Fra nu af er baade de gejstlige og de
civile Embedsmænd universitetsuddannet; dette
giver dem et fælles Dannelsesniveau og sondrer
dem stærkere ud fra de andre Samfundsklasser,
idet dog Byernes Forretningsstand forsøger at
følge med og skafte sig en tilsvarende
Uddannelse. Den ny Overklasse fæstner sig saaledes,
med fælles Livsvaner og fælles aandelige
Interesser; den faar Forudsætninger for at skabe
en »offentlig Mening«, og ogsaa for Dannelsen
af en norsk Litteratur er det Publikum, som
denne Klasse udgør, en nødvendig
Forudsætning. Videre virker den naturligvis tilbage paa
Skolevæsenet, idet den stiller Krav, som ogsaa
bliver opfyldt, paa langt bedre Skoler. Som
Følge af, at Embedsmændenes Sønner nu gerne
studerer i Kbhvn, bidrager den ny
Embedsmandsuddannelse ogsaa stærkt til at gøre
Embedsstanden fælles for begge Riger, hvad der
igen fører til en stærkere »patriotisk«
Fællesfølelse for »Tvillingrigerne«. Denne Tendens
modvirkes imidlertid derved, at den norske
Forretninigsstand har helt »andre Interesser end
den danske, at den søger sine økonomiske og
aandelige Forbindelser mod Vest, medens
Danmark søger dem mod Syd. Hos
Forretningsfolkene finder man derfor mere særnorske
Synspunkter, og Følgen bliver mere og mere
tydelige Brydninger inden for Overklassen mellem
en norsk Patriotisme og
»Tvillingerige-Patriotismen«.
Fra 1720 til 1807 har Rigerne Fred, med to
korte og helt uvæsentlige Afbrydelser, den
første lange, sammenhængende Fredsperiode i hele
deres Historie. Den næsten 100-aarige Kamp
om Sveriges Aabning mod Havet i Vest var
endt og Grænseforholdene i Norden bestemt
for de kommende Aarhundreder.
Udenrigspolitisk har N. i 18. Aarh. ingen andre Problemer
end at bevare Neutraliteten under andre
Magters Krig, og Danmarks skiftende
Alliancepolitik fører ikke i denne Tid til Kriser af større
Bet. for N.’s Historie. 1751 blev det fredelige
Forhold til Sverige benyttet til et Grænseopgør,
hvorved de Lappedistrikter, som før havde
betalt Skat til begge Riger, blev delt,
Kautokeino og Karasjok blev nu helt norske, og
Lapperne Øst for Tana blev helt svenske, ligeledes
Umelapperne Øst for Kjølen. Allerede tidligere
var et Arbejde begyndt for at knytte de norske
Finner (ell. Lapper) nærmere til N.; vigtig er
navnlig den Missionsrvirksomhed, som allerede
var sat i Gang under den store nordiske Krig
af den pietistisk grebne Præst Thomas v.
Westen, og som fik sit Centrum i det Seminarium
lapponicum, der blev grundlagt i Trondhjem
til Uddannelse af Missionærer. I Forbindelse
med Finnemissionen maa ogsaa ses Hans
Egede’s Missionsrejse til det gl. norske Skatland
Grønland 1721; det førte til, at Forbindelsen,
som havde været afbrudt over 200 Aar, nu blev
genoptaget for Alvor, og et stort Kulturarbejde
blev her udført, væsentlig af Nordmænd. I
Finmark havde Borgerne i Bergen og
Trondhjem helt siden 16. Aarh. haft
Handelsprivilegier, som efterhaanden havde udviklet sig til
et virkeligt Monopol, og denne Magtstilling
benyttede de til en haardhændet Udbytning af
Befolkningen, som synes at have levet i ynkelig
Fattigdom. Mod Slutn. af Aarh. begyndte
imidlertid Regeringen at arbejde for en Forbedring
af Forholdene her, Monopolet blev ophævet —
samtidig med at det samme skete paa Island —
og ny Købstæder blev anlagt, Vardø og
Hammerfest 1787, Tromsø 1794.
Regeringens økonomiske Politik var igennem
største Delen af 18. Aarh. fremdeles behersket
af merkantilistiske Ideer. Ved gunstige
Handelstraktater blev f. Eks. Middelhavshandelen aabnet
for Søfarten fra begge Riger, medens derimod
Handelen paa Kolonierne blev forbeholdt
Kbhvn. Til Støtte for de norske Jernværker blev
det forbudt at indføre fremmed Jern til
Danmark; til Gengæld skulde det danske Landbrug
hjælpes ved et Forbud mod Import af fremmed
Korn til det søndenfjeldske N. — et Forbud,
som der dog ofte maatte lettes paa, naar Nøden
krævede det. Den norske Industri blev støttet
ved alle Slags Regeringsforanstaltninger, og et
og andet kom ogsaa i Gang, selv om
Virkeligheden blev langt tilbage for de store Planer;
1740 grundlagdes saaledes det »Norske
Kompagni«, som skulde anlægge alle Slags »nyttige
Fabrikker«; men det eneste varige Resultat af
dets Virksomhed blev nogle Glasværker paa
Østlandet, 1736 blev der i Kbhvn stiftet en
»Kurantbank«, som skulde skabe ordnede
Kreditforhold; Staten og de kbhvn’ske
Forretningsmænd lagde imidlertid Beslag paa dens Midler
i saa stor Udstrækning, at den lidet ell. intet
kunde udlaane til N., og da Kreditbehovet
voksede jævnsides med Forretningslivets Vækst i
det hele, begyndte Kravet om en selvstændig
norsk Bank eller i alt Fald om en Filial af
Kurantbanken at blive mere og mere højlydt.
Det kobles sammen med Planer om et ordnet
Brandforsikringsvæsen, og navnlig er det de
store Trælasthandlere, som føler Kreditbehovet
stærkt. 1760 er der virkelige Forhandlinger
i Gang om en Filialbank; men de strandede paa
Modstanden i Kbhvn, hvad der naturlig fører
til en Styrkelse af de separatistiske Tendenser
i den norske Forretningsstand.
Trangen til fagmæssig uddannede Folk paa
alle Omraader gør sig stadig stærkere gældende
i Løbet af 18. Aarh. Regeringen grundlægger
den »matematiske Skole« i Kria (»Krigsskolen«)
til Uddannelse af Officerer til Armeen (1750);
Bjergseminariet paa Kongsberg oprettes (1751),
og N.’s geografiske Opmaaling dannes for at
kortlægge Landet, væsentlig i militært Øjemed.
Rundt omkr. i Byerne ved Kysten vokser der
Navigationsskoler frem, og ogsaa Tilløb til en
senere Tids Borgerskoler. I Trondhjem faar N.
sin første videnskabelige Institution 1760, da
Biskop Gunnerus og Rektor Schøning sammen
med den indvandrede danske P. F. Suhm
grundlagde det »Throndhjemske lærde Selskab«
(senere Det kgl. norske Videnskabers Selskab).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
