Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Hær og Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1764, og 1766 reducerede han Regimenternes
Officersbestand, til det halve, hvorefter 1767
selve Regimenternes Antal indskrænkedes til
Halvdelen; derimod forøgede han
Skiløberkompagniernes Antal fra 6—10. Da Greven var faldet i
Unaade, gik man atter tilbage til den gamle
Regimentsinddeling af 1718. 1772 indskrænkedes
Skiløberkompagniernes Antal atter til 6, idet 4
Kompagnier gik over til »Feltartilleri«. Dette
skyldtes en tredie fremragende Mand, nemlig
daværende Generalløjtnant Wilhelm von
Huth, der var Øverstbefalende over det
dansk-norsk-holstenske Artilleri. Han var ogsaa Fader
for »Regimentsartilleriets« Oprettelse 1774.
Felttoget mod Sverige 1788 gav Anledning til ny
Forandringer i den norske Hær. I dette Aar
var det, at Hæren fik sin første Jægerafdeling,
nemlig »Das königl. norwegische Jaeger Corps«,
som siden gik over til at blive »Norske
Jægerkorps« (s. d.). Infanteriet for øvrigt bestod af
»Grenaderer« og »Musketerer«. S. A. oprettedes
1 Kompagni »ridende« Artilleri. Den største
Forandring foregik dog først 1789, da de 13
nationale Infanteriregimenter sammensloges til 8.
1799 undergik Værnepligtsbestemmelserne en
betydelig Forandring. Det bestemtes nemlig da,
at Udskrivningen skulde foregaa efter
Folkemængden uden Hensyn til Lægderne, hvorved
Værnepligten gik over til at blive en rent
»personlig« Byrde. Fremdeles var det kun Bønder,
som udskreves, og Udskrivningsalderen sattes
til det 20. Aar. 1804 fik N. sine første
Underofficersskoler. Med Organisationen af 1789 var
det, Armeen gik i Felten 1808. Efter Krigen
undergik Armeen en Omorganisation, idet der
1810 oprettedes Skarpskytterafdelinger, som blev
forsynede med Rifler i St f. glatløbede Bøsser,
som det øvrige Infanteri med Undtagelse af
»Jægerne« havde. 1811 reduceredes de 4
Kavaleriregimenter til 1 Regiment og 2 Korpser.
De Kavalerikvarterer, som herved indvandtes,
omgjordes til Artillerikvarterer, saa man fik
6 Batterier »kørende« Artilleri.
Da N. blev selvstændigt, og Prins
Christian Frederik valgtes til Konge, fik
Hæren i Kongens Person sin Øverstbefalende, og
fra nu af bestyredes Armeens Anliggender af
Statsraadets 6. Departement, der senere gik
over til »Armédepartementet«. Efter 7 lange
Krigsaar, der endte med Foreningen med
Sverige 1814. var naturligvis Landets Finanser
meget medtagne, og der maatte spares paa alle
Hold. Det gik mest ud over Armeen, som
reduceredes betydeligt. Uheldigvis besluttede man
at ophæve den gamle Regimentsinstitution,
hvorved 200 Aars Traditioner for Hæren gik
tabt. I St f. Regimenter fik man »Brigader« og
»Korpser«. Fra 1818 bestod Hæren af 5
Infanteribrigader paa fra 4—6 Korpser, 1
Kavaleribrigade paa 3 og 1 Artilleribrigade paa 2 Korpser.
Gennem en Række Værnepligtslove af 1816,
1854, 1866, 1876 og 1885 udvidedes efterhaanden
Værnepligten fra at være en Byrde for Bønder
til at blive alm. Stillingsretten ophævedes 1876,
og Borgervæbningen afskaffedes 1881. Efter
Værnepligtsloven af 1885 skulde Landvæbningen
bestaa af 3 Opbud: Linietropper, Landeværn
og Landstorm, saaledes, at Soldaten successivt
gik over fra det ene Opbud til det andet.
Tjenestetiden sattes til 5 Aar i Linien, 4 i
Landeværnet og 4 i Landstormen. I
Overensstemmelse med denne Lov vedtoges 1887 en ny
Organisationsplan (den
»Sverdrup-Hjorthske«), der traadte i Kraft 1. Jan. 1889.
Brigadeinddelingen vedligeholdtes med
»Korpser« paa 1 Batl. i hvert Opbud. Det største
Fortrin ved denne Organisation, som har vist sig
levedygtig og modtagelig for Udvikling, var
Oprettelsen af de manglende Organer: Ingeniør-,
Sanitets-, Intendantur- og Traintropper. 1897
organiseredes Tromsø Stifts Forsvar med
Oprettelsen af 8 »Kredskompagnier«. 1899
udvidedes Tjenestetiden i Linien og
Landeværnet til 6 Aar, saa den samlede Tjenestetid
for den norske Soldat blev 16 Aar.
Ifølge Lov af 19. Juli 1910 er der fastsat
flg. Minimumstider m. H. t.
Vaabenøvelser: Rekrutskolen i Kavaleriet 102
Dage, Feltartilleriet 92, Ingeniørvaabnet 72,
Bjergartilleriet 62, Infanteriet, Positionsartilleriet og
Fæstningsartilleriet 48 Dage, for de
hjælpedygtige og ikke stridende Menige 18 Dage
(Sygevogtere og Train), Afdelingssygebærere
samme Tjenestetid som de stridende Tropper.
Hertil kommer Repetitionsøvelser ell.
Regimentssamlinger, som er 24 Dage for samtlige
Vaaben. Til disse indkaldes 1., 2., 3. og 7.
Aarsklasse, i Fæstningsartilleriet desuden ogsaa
4. De Hjælpedygtige og ikke Stridende i et saa
stort Antal, som Stortinget bestemmer. Det
samlede Antal Øvelsesdage bliver saaledes
for Kavaleriet 198 Dage, Feltartilleriet 188,
Ingeniørvaabnet 168, Fæstningsartilleriet 168,
Bjergartilleriet 158, Infanteriet og
Positionsartilleriet 144. I Krig indkaldes 2., 3. og 4.
Aarsklasse, før de øvrige Aarsklasser benyttes; 1.
Aarsklasse bliver ikke indkaldt, før samtlige
ældre Aarsklasser er anvendte.
Bevæbning. Infanteriets Bevæbning
er 6,5 mm Krag-Jørgensen’Gevær, Vægt 4 kg uden
Bajonet, Patronvægt 23,45 g, Projektilet 10,1 g,
5 Patroner i Magasinet. Desuden let Mitrailløse,
bærbar, System Madsen, Vægt under 13 kg,
tung Mitrailløse, System Hotchkiss, Vægt over
13 kg, køres paa Kærre. Model ikke endelig
fastsat. Kavaleriet er bevæbnet med Sabel
og 6,5 mm Krag-Jørgensen Karabin samt
Geværmitrailløser ved de enkelte Eskadroner,
medens Mitrailløseeskadronen har en tungere
Mitrailløse, som transporteres paa Kærre.
Feltartilleriet er bevæbnet med 7,5 cm
hurtigskydende Kanon, System Erhardt, Kanonrør
med Lavet 998 kg; pakket Forstilling 880 kg,
Ammunitionsvogn 2020 kg, Skudvidde 8500 m.
Granatkardæsken vejer 6,5 kg.
Bjergartilleriet har 6,5 cm og 7,5 cm Kanoner.
Positionskanonerne har Kaliber 10,5 cm, Skudvidde
9500 m. Kanonrør med Lavet vejer 2400 kg,
Forstillingen 335 kg, Projektilet vejer 16 kg.
Felthaubitserne, Kaliber 12 cm, Skudvidde 6300
m, Projektilvægt 20 kg. Pakning for menig
Infanterist 10 kg, Kavalerihestenes Belastning er
125 kg.
Af Undervisningsanstalter for
Officerer haves Krigsskolen og den milit.
Højskole. Underofficererne uddannes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
