Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Haandværk o. Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Bestræbelser i de sidste Decennier for at
udvikle en national Stil. Forsøgene har været
mange, navnlig har Haandværkerforeningernes
Udlodninger stillet talrige Opgaver af denne
Art, men det kan ikke siges, at Udviklingen
hidtil har ført til afgørende Resultater, saaledes
at der virkelig kan tales om en norsk
Møbelkunst med særlig nationalt Fællespræg. Blandt
dem, som paa dette Omraade har arbejdet med
størst Held, bør nævnes Arkitekten Henrik
Bull, hvis Spisestuemøblement har vundet
megen Anerkendelse paa forsk. Udstillinger (nu i
Kria Kunstindustrimuseum). I den senere Tid
har ogsaa helt moderne Retninger begyndt at
gøre sig gældende saavel i norsk
Guldsmedekunst som i Møbelkunsten.
Paa intet af Kunstindustriens Omraader har
N. i de sidste Decennier hævdet en saa afgjort
Selvstændighed som paa
Kunstvævningens (se ndf. under »Folkeindustri«). Men
ogsaa i fl. af Kunstindustriens øvrige Brancher
mærkes betydningsfulde Fremskridt. Den norske
Bogkunst kan saaledes nu opvise en Rk.
smukke Værker, til hvis stilfulde Udstyr navnlig
Maleren Th. Holmboe har bidraget, ligesom
ogsaa Gerh. Munthe’s dekorative Forsiring af
»Snorre« maa nævnes. Desuden virker den 1900
stiftede »Forening for norsk Bogkunst« til
Fremme af Boghaandværket. — Den moderne
Glasurkunst har med Originalitet været dyrket af
Andreas Schneider (Kria) og A. Ollestad
(Egersund’s Fajancefabrik), og N.’s eneste
Porcelænsfabrik i Porsgrund er (1901) begyndt at
producere ogsaa Kunstgenstande i
Underglasurfarver, et Forsøg, som forhaabentlig vil bringe N.’s
Porcelænsfabrik ind i et mere kunstnerisk Spor
end hidtil. Paa Glasfabrikationens
Omraade er Kria Glasmagasin med sin slebne
Krystalvarer alene om at opretholde Landets
gode Traditioner i denne Branche og udfolder
en betydelig Virksomhed i næsten alle
Glaskunstens Grene.
N.’s nyere Kunstindustri viser mere en Rk.
Tilløb end en samlet, maalbevidst Bevægelse.
Men der er friske og talentfulde Kræfter i
Virksomhed, og Haandværkerne faar mere og mere
Øjet op for, at Kunst og Haandværk atter maa
slutte nøje Forbund, hvis Fremtiden skal kunne
sikres for Landets Kunsthaandværkere.
(Johan Bøgh). Wt. K.
Folkeindustri. Først i Rækken blandt
N.’s Folkeindustris Grene staar
Træskærerkunsten, der allerede træder os i Møde i
Gravfundene fra Vikingetiden, navnlig
Gokstadskibet og Øsebergskibet, og har efterladt os rige
Minder i de talrige Stavkirker (se
»Bygningskunst« i Afsn. »Kunst«), som efter
Kristendommens Indførelse rejstes rundt om i Landet. Paa
disse Bygværkers Vægplanker og Gavle kan vi
følge Ornamentikkens trinvise Udvikling fra
aabne Baandslyngninger med slangeformede
Endepartier til vingede Drager med indflettede
romanske Plantemotiver, Elementer, der i Løbet
af 1. Halvdel af 12. Aarh. sammensmeltes og
videre udformes til de fantasirige og kraftfulde
Kompositioner, der dækker Portalernes store
Flader. Senere erstattes Dragerne undertiden af
Figurfremstillinger for til sidst helt at rømme
Pladsen for Planteslyngninger i fuldt udviklede
romanske Former. Minder om denne Kunstens
Blomstringstid fra 12. til 14. Aarh. findes
ligeledes i en Del Møbler og Brugsgenstande. Efter
en lang Forfaldets og Nedgangens Tid vaagner
Træskærerkunsten langsomt til nyt Liv under
Indflydelse af den Mængde kirkeligt og
verdsligt Bohave, der fra 2. Halvdel af 16. Aarh.
indføres til N., og hvis Former og Ornamentik
giver Stødet til en selvstændig Bearbejdelse af
stor Interesse. En ny Tilførsel af friske
originale Motiver bringer Rokokoen, hvis uorganiske
Muslingværk mod Slutn. af 18. Aarh. holder sit
Indtog i norsk Træskærerkunst, hvor det snart
bemægtigede sig Herredømmet, i ringere Grad
paavirket ogsaa af de flg. Stilperioders Former.
Udviklingen fortsættes ind i 19. Aarh., men dør
efterhaanden ganske hen, indtil det omsider i
Aarh.’s sidste Tredjedel lykkedes atter at bringe
den nationale Træskæring paa Fode og føre den
ind i et nyt og lovende Spor under Ledelse af
dygtige Arbejdere, som Ole Olsen Moene
i Opdal, Hans Bergseng i Nordre
Gudbrandsdalen, Lars Kinservik i
Hardanger m. fl.
Nær knyttet til Træskærerkunsten var tillige
den dekorative Bemaling, der allerede
fra Slutn. af 16. Aarh. har efterladt sig Minder
i en Rk. med enkle Linieborter, stiliserede
Bladformer, Dyrefigurer og Indskrifter i rødt, grønt
og gult bemalede Ølboller, for efterhaanden at
brede sig over hele Bondens Bohave. De strenge
Former og enkle Farvesammenstillinger viger
under Rokokoens Indflydelse fra 2. Halvdel af
18. Aarh. Pladsen for en selvstændig Benyttelse
af dens Motiver til ny Kompositioner med
djærvt og bredt tegnede Krøller og Sving i
kraftige, livfulde Farver, den saakaldte
»Rosemaling«, der navnlig har sit Hjem i Telemarken,
Hallingdal og omliggende Bygder.
Rige Traditioner ejer N. ligeledes helt fra
Vikingetiden paa Tekstilkunstens
Omraade, hvor det velbevarede Stykke af et
Vægtæppe med Figurer og Ornamenter i streng
romansk Stil fra Baldishoels Annekskirke paa
Hedemarken, tilhørende Kria
Kunstindustrimuseum, viser, til hvilken Højde Tæppevævningen
allerede var naaet i Slutn. af 12. Aarh. Om
Billedvævningens videre Udvikling ved
imidlertid kun Sagaerne at berette, indtil ogsaa denne
Gren af N.’s Folkeindustri vaagner til nyt Liv
i 2. Halvdel af 16. Aarh. Fra denne Tid er der
nemlig levnet en Del Tæpper med
Fremstillinger af bibelske Optrin, udførte i Gobelinteknik
paa opretstaaende Vævstol, medens
Tilvirkningen af deslige kunstfærdige Arbejder tiltager i
Omfang, efterhaanden som den stigende
Velstand i Løbet af 17 Aarh. tillod en rigeligere
Anvendelse af Tæpper og Hyndebetræk. Ved Siden
af disse Billedtæpper møder man ogsaa flere
skarpt adskilte Grupper af Monstertæpper samt
talrige, i Udførelse og Mønster højst forsk.
Pudebetræk, et Omraade, hvor det norske Folks
Fantasirigdom og Smag ret aabenbarer sig i
Forbindelse med fremmed Indflydelse fra
mange Kanter. N.’s Tæppe vævnings sidste Udløber
er de i grovere Materiale og enklere Teknik
udførte Aaklæder med udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
