Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henholdsvis 29,13, 22,80 og 18,96 % af den samlede
Omsætning. For en stor Del skyldes dette den
i 1912 aabnede direkte Linie mellem N. og
Amerika.
N.’s Handelsbalance har altid været
ugunstig. Indførselens Værdi har oversteget
Udførselens Værdi med saa betydelige Beløb, at disse
ikke har kunnet udlignes ved Indtægter af
Skibsfarten og andre Tilgodehavender i Udlandet. I
de første Krigsaar syntes Udviklingen at have
gaaet i Retning af et væsentlig gunstigere
Forhold. Men fra 1916 har Handelsbalancen stillet
sig yderligere ugunstig. Indførselen oversteg
Udførselen, regnet i Mill. Kr. 1913 med 159,71
ell. 41 %, 1914: 157,3 ell. 38 %, 1915: 191,2 ell.
28 %, 1916: 365,3 ell. 37 %, 1917: 869,9 ell. 110
%, 1918: 497,5 ell. 66 %, 1919: 1801,7 ell. 230
%, 1920: 1786,5 ell. 143 % og 1921: 825,6 ell.
129 %. N.’s Handelsstatistik frembyder derfor
intet opmuntrende Billede af Landets
økonomiske Forhold. Slaaende virker navnlig den
vældige Nedgang i Tallene for 1921, sammenlignet
med de to nærmest foregaaende Aar.
Nedgangen giver Udtryk for det stærke Omslag, der
da var indtraadt i den økonomiske Situation
hele Verden over, og som gør sig gældende med
endnu større Styrke i de to flg. Aar, der
bringer ogsaa N. paa Randen af en økonomisk
Krise, hvis Symptomer i 1922—23 var et
katastrofalt Sammenbrud af en Rk. Banker, stor
Arbejdsløshed, Strejke og Lockouter i de
vigtigste Industrier, Valutafald og Inflation paa
Pengemarkedet, Finansnød og svigtende Skatteevne,
Udsættelse med Reformer, der kræver større
Udlæg af Statsmidler, og økonomisk Depression
i det hele.
Handelstraktater. Indtil den
svensk-norske Unions Opløsning 1905 havde N.
Handelstraktater fælles med Sverige. De fleste af
de dengang bestaaende Traktater blev til at
begynde med fremdeles gjort gældende, indtil
man kunde faa ny Traktater i Stand paa
Grundlag af de Synsmaader, der var fremkomne i en
under 16. Juni 1904 nedsat særskilt norsk
Traktatkomité. Denne fremholdt i sin Betænkning,
at N. burde lægge an paa saa vidt muligt at
afslutte Mestbegunstigelsesaftaler og kun i
Nødsfald gaa med til Traktater med bundne
Tarifsatser. Frihandelens Grundsætninger sad
dengang endnu Nordmændene i Blodet, skønt
Interessen for Beskyttelsestold havde faaet et
stærkt Fremstød ved Sveriges Opsigelse 1897 af
den saakaldte »Mellemrigslov«, hvis Hensigt var
at sikre hvert af de to Riger som Marked for det
andet Lands Varer. Traktater, afsluttede paa
Grundlag af liberalt fortolkede
Frihandelsgrundsætninger, blev afsluttet 1910 med Belgien,
med Japan 1911, med Nederlandene 1912 og
med Rumænien 1910, men denne sidste blev
opsagt 1921. Den ved Verdenskrigen fremkaldte
Nyorientering i Handelspolitikken førte ogsaa
til, at N. optog sine Traktater til Revision. Der
opstod desuden Spørgsmaal om at indlede
Traktatforhandlinger med de ny Stater, som var
blevet dannet (Finland, Estland, Livland,
Letland, Polen, Tschekkoslovakiet, Jugoslavien,
Sovjetrusland). Efter Krigen har N. først og
fremmest ordnet sine Traktatforhold til
Vinlandene (Aftale med Frankrig af 23. Apr. 1921,
med Spanien af 7. Oktbr 1922 og med Portugal
af 11. Apr. 1923), med hvilke Lande N. var
kommet i Handelsvanskeligheder som Følge af
den ved norsk Forbudslovgivning stærkt
indskrænkede Vinimport. At mærke er, at der ved
den førstnævnte af disse er indført en saakaldt
Kontingentklausul, som fastsætter en Købepligt
for N. af et aarligt »Kontingent« af Brændevin
og Vin over 14° Alkoholindhold, og at
Traktaten med Spanien er den eneste af N.’s
Handelstraktater, som fastsætter tarifbundne
Toldsatser, bl. a. for Vin og Sydfrugter, hvilket
hindrer N. i at lægge en øget Fiskaltold paa
disse Varer. Traktaten med Portugal
indeholder Gensidighedsbestemmelser m. H. t.
Behandlingen af hvert af de to Landes Varer,
herunder Mestbegunstigelser for deres vigtigste
Eksportvarer. Med Sovjetrusland har N. 2.
Septbr 1921 afsluttet en foreløbig Overenskomst,
som indeholder Bestemmelse om Maaden for
Vareudveksling, bl. a. ved Formidling af
Handelsdelegationer i de respektive Lande, derimod
ingen Bestemmelse ang. gensidig
Mestbegunstigelse. Med Bulgarien har N. under 7. Septbr
1921, med Tschekkoslovakiet under 2. Oktbr
1923 truffet Aftaler om gensidig mestbegunstiget
Behandling. N. har tiltraadt de under en
international Konference i Barcelona i Foraaret 1921
udarbejdede Konventioner angaaende fri
Samfærdsel og Transit. N. har sikret sig
mestbegunstiget Behandling i flg. Lande: Amerikas
forenede Stater, Argentina, Belgien, Bulgarien,
Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Japan,
Kina, Meksiko, Nederlandene, Portugal, Schweiz,
det serbisk-kroatisk-slovenske Rige (Jugoslavien),
Spanien, Storbritannien og Irland,
Tschekkoslovakiet, Tyskland og Tyrkiet.
Skibsfarten i nyeste Tid. Overgangen fra
Sejl til Damp, der i mange Lande begyndte i
1860’erne, kom i den norske Skibsfart noget
senere og langsommere end i de fleste andre
Lande. Sejlskibsflaaden tiltog nemlig i N. indtil
1890, da denne Del af Handelsflaaden naaede
en Størrelse af c. 1,5 Mill. Reg.-Ton, Medens N.
1850 ejede 2 3/4 % af Verdens Handelsflaade,
udgjorde N.’s Andel i denne ved sidste
Aarhundredskifte omtr. 5 %, og kun England og de
forenede Stater havde en større
Tonnagemængde. Senere blev N. i Henseende til
Handelsflaadens absolutte Størrelse sejlet agter ud først
af Tyskland, senere efterhaanden og efter
Verdenskrigen ogsaa af Japan, Frankrig, Italien
og Nederlandene. Regner man imidlertid efter
Landenes Indbyggertal, har N. forholdsvis en
langt større Handelsflaade end noget andet
Land. Medens nemlig, ifølge Bureau Veritas’
Beregninger, gældende for Oktbr 1922, N. ejede
543 t pr 1000 Indb., havde England kun 271
(det britiske Rige 29), Nederlandene 217,
Danmark 180, Sverige 118, de forenede Stater 88 og
Frankrig 55 t pr 1000 Indb. Men N.’s Andel i
VerdensfLaaden er sunket fra 5,0 % i 1913 til
3,9 % i 1922. Medens Verdens Handelsflaade
siden 1913 er øget med næsten 50 %, fra
25406000 til 37437000 beregnede Damp-Netto-Ton
i 1922, er N.’s Flaade i samme Tidsrum kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
