Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Bjergværksdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa fl. St. i Norge, uden dog at denne Gren af
Landets Bjergværksdrift har naaet nogen
synderlig Udvikling. I de sidste 20 Aar er der
forsøgt med Drift paa Zink fl. St. Den betydeligste
Drift har været ved Hadeland
Bjergværk ved Grua samt ved Glomrudkollen
Gruber i Modum. — Krom. Der er paa
adskillige Steder i Landet fundet Forekomster
af Kromjernsten. Fl. af Forekomsterne har
været kendt i lang Tid, og i forrige
Aarhundrede var der i Løbet af en Del Aar en ikke
ubetydelig Drift paa denne Malm. Som Følge af
de høje Priser paa Krom under Krigen blev
Driften genoptaget paa fl. Forekomster,
deriblandt de mest kendte, som ligger i
Feragsfjeldene ved Røros, men Driften blev
snart indstillet og hviler nu ganske. —
Molybdæn. Molybdænglans forekommer paa fl. St. i
Norge, og den Forekomst, som har været kendt
længst, ligger i Knabenheia i Fjotland. Der
har temmelig længe foregaaet Drift paa denne
Forekomst, men Driften har været uregelmæssig
og temmelig ubetydelig. Da Prisen paa
Molybdæn under Verdenskrigen steg til en uanet
Højde, sattes adskillige Steder Drift i Gang paa
Molybdænforekomster, og 1917 naaede Værdien
af den i Aaret producerede Morybdænmalm
endog op til over 4 Mill. Kr. Efter Krigen har
imidlertid Produktionen af Molybdænmalm
ligget nede. — Apatit. Drift paa dette Mineral
i Gruberne i Bamle er ogsaa fortsat i dette
Aarh. For Krigen blev der aarlig udvundet 1 à
2000 t, men under Krigen naaede Produktionen
et Aar (1918) op tid 4500 t. Senere er
Produktionen aftaget betydelig, og Driften standsede
helt 1922. — Feldspat. Der har nu i en Rk.
Aar været udvundet Feldspat i N. For Krigen
gik den aarlige Produktion op til over 30000 t,
men under Krigen sank Produktionen betydelig,
og først i de sidste Aar har den atter hævet sig
op til en betydelig Højde. 1922 udgjorde
Feldspatproduktionen 12000 t. Feldspat brydes paa
mange Steder i Landet. — Andre Malme
og Mineraler. Der er ogsaa i Løbet
af indeværende Aarhundrede udvundet en Del
andre nyttige Malme og Mineraler. Saaledes
en Del Manganmalm, Vismutmalm og
Arsenkis. Vigtigere har imidlertid været
Udvinding af Rutil, hvoraf man i Løbet af de
sidste 20 Aar har produceret et anseligt
Kvantum fra en Forekomst i Nærheden af Kragerø.
Desuden maa nævnes Udvinding af en Del
Titanjernsten fra nogle store Forekomster i
Trakten mellem Sogndal og Egersund.
Titanjernsten har i de senere Aar faaet Anvendelse
ved Fabrikationen af en Malerfarve, Titanhvidt.
Af andre nyttige Mineraler, som er udvundet i
N. i de sidste 20 Aar, maa nævnes Kvarts,
Glimmer, Flusspat, Grafit samt
Magnesit og Talk. Kul forekommer kun
paa eet Sted i N., nemlig paa Andøen i
Vesteraalen, hvor der er et lille Jurafelt. Hidtil
har Kulfeltet paa Andøen dog ikke skaffet nogen
nævneværdig Produktion. (Litt.: Foruden til
Specialarbejder af en Rk. forsk. Forfattere,
henvises særlig til de af »Det statistiske
Centralbureau« udgivne aarlige Publikationer: »Norges
Bergverksdrift«).
Stenbrydning. Der har i lange Tider
været brudt Sten i N. Landets ældre
Stenbrydning bestod imidlertid væsentlig i Brydning af
Kværnsten, Brynesten, Tilvirkning af Stenheller,
samt Brydning af Byggesten, hvoriblandt især
nævnes Vegsten eller Klæbersten. Denne vakre
Stensort er blevet benyttet i mange af Norges
mest monumentale Bygninger fra
Middelalderen, deriblandt Domkirken i Trondhjem. Senere
blev der ogsaa brudt Sten til Udførsel, saaledes
bl. a. til Marmorkirken i Kbhvn. Som egl.
Næringsvej havde dog Stenbrydningen ingen
videre Bet., før Eksport af Granit var begyndt
omkr. 1870.
Den vigtigste Stensort, som brydes i N., er
Granit, som foruden at have en ganske stor
Anvendelse inden for Landet ogsaa udgør en
ganske vigtig Udførselsartikel. Den største
Mængde Granit brydes i Felterne ved
Fredrikstad—Idefjorden, samt ved Drammen og ved
Fevig. Foruden Granit brydes Syenit, bl. a. i
Kria-Trakten, samt i Nærheden af Larvik, hvor
der optræder en Art Augitsyenit, som i Alm.
kaldes Labrador, og som er kendt ved sit
smukke Farvespil paa polerede Flader. Videre
brydes Porfyr og Gabbro i forsk.
Varieteter, samt i underordnet Mængde en Del andre
Bjergarter. For den norske Steneksport er
Gadesten og Kantsten de vigtigste Produkter,
medens for det indenlandske Forbrug
Bygningssten og polerede Arbejder samt Sten til forsk.
Slags teknisk Brud spiller en mindst lige saa
vigtig Rolle. Den norske Eksport af Sten naaede
før Krigen et aarligt Kvantum af op til 250000 t
og havde en aarlig Værdi af over 3 Mill. Kr.
Under Krigen sank imidlertid Steneksporten
ned til en ren Ubetydelighed, og først i de sidste
Aar er den atter kommet paa Fode, uden dog
endnu at have naaet en Højde, som den havde
før Krigen. Eksportværdien af Sten udgjorde
saaledes 1922 omkr. 1 Mill. Kr.
Af andre Stensorter, som brydes i Landet
væsentlig til Indenlandsbrug, kan nævnes
Kalksten og Marmor. Af den sidstnævnte
Stensort findes der paa adskillige Steder i N.
betydelige Mængder, og Marmor har ogsaa været
Genstand for en Del Udførsel. De til Dels store
Forventninger, man i sin Tid havde til
Udvikling af betydelig Marmorindustri, er imidlertid
hidtil ikke gaaet i Opfyldelse. Videre maa ogsaa
nævnes en Del andre Stensorter, som er
Genstand for Brydning, saaledes Klæbersten.
Denne Stensort har i N. i meget lang Tid
fundet forsk. Slags Anvendelse og har længe
været Genstand for Udvinding. Brydning af
Klæbersten er dog i den senere Tid ikke
foregaaet i nogen større Stil, naar man undtager
Bruddene i Sell og Vaage i Gudbrandsdalen,
hvor der har været en ganske betydelig Drift.
Det meste af den Klæbersten, som brydes, finder
Anvendelse indenlands; dog er ogsaa en mindre
Mængde blev eksporteret. — Mange Steder i
N. brydes Tagskifer. De vigtigste
Skiferbrud findes i Valdres samt paa Voss, hvor denne
Brydning har givet Anledning til en ganske stor
Industri. Desuden maa nævnes Skiferbrud paa
fl. St. i Gudbrandsdalen, i Stjørdalen i
Trøndelagen, samt i Alten og ved Laksfjorden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
