Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 91 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Skovbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarh. har Skovbrugsnæringen i alt væsentlig
været fri. Men Reaktionen mod den ubundne
Frihed, der medførte Udhugst af megen
Fjeldskov og Fredskov, har i 19. Aarh.’s sidste
Halvdel resulteret i Forbud mod Stiftelse af
ruinerende Brugsrettigheder (Skovloven af 22. Juni
1863) med senere Ændringer, senest af 24. Juni
1918, mod Udførsel af Trævirke fra Tromsø
Stift (Lov af 20. Aug. 1915), ligesom der ved
Fredskovloven af 8. Aug. 1908 er aabnet de
herredsvalgte Myndigheder Adgang til at
vedtage Regler for Behandlingen af Privatskoven
inden for Herredet og at fastsætte særskilte
Vedtægter for Fredskov — alt dog kun med
kgl. Approbation. Tillægsloven af 7. Juni 1916
fastsætter Skovregler med mindste Diameter for
fri Hugst af 20 cm 1,5 m fra Roden for alle de
Herreder, hvor der ikke er indført Regler
efter Loven af 1908. Af Love, der berører
udelukkende Almenninger, nævnes Love,
indeholdende Bestemmelser om Almenningsskoge af 12.
Oktober 1857 og om Valg af Almenningsstyre af
3. Aug. 1897 og med Ændring af 25. Juli 1913.

For at hindre Oprettelse af
Udhugstkontrakter for længere Tid end 3 Aar, fik man Loven
af 10. Febr 1908, og for at hindre, at Skoven
kciviner paa udenlandske og i for stor
Udstrækning paa udenbygdsboendes Hænder, har man
Skovkoncessionsloven af 18. Septbr 1909 med
Forandringer af 13. Aug. 1915 og 26. Juli 1916.
Lov af 20. Aug. 1915 forbyder at fraskille
Gaarden den for dens Drift nødvendige Skov og
Fjeldstrækning.

Omkr. Midten af 18. Aarh. (1739—45 og
1760—71) var N.’s Skove under forstmæssigt Tilsyn
ved de da oprettede Embedsværk, det ældre og
det yngre Generalforstamt. I tidligere Tider, som
i Tiden efter Ophævelsen af det yngre
Generalforstamt (Forordning, af 14. Jan. 1771), var der
ingen egl. Forstforvaltning i Landet. De
offentlige Skove var undergivet den alm. Øvrigheds
Tilsyn. Fra 1857 ell. rettere fra 1860
organiseredes imidlertid paa ny offentlig
Forstforvaltning ved Ansættelse af Forstmestre og
Assistenter, der fik bestemte Distrikter at bestyre.
1874 oprettedes med Skovdirektørembedet en
Centralstyrelse for Skovvæsenet, siden 1900
indordnet under Landbrugsdepartementet. Til
Skovdirektoratet er nu foruden Skovdirektøren
knyttet en forstlig uddannet Underdirektør, 1
jur. uddannet Bureauchef, 11 Sekretærer og 3
Assistenter. Af Sekretærerne er 3 jur. og 3
forstlig uddannet. Fra 1896 er dem offentlige
Skovforvaltning ude i Distrikterne efter en 1895
besluttet Omorganisation, hvorved Forstmester- og
Forstassistentstillingerne ophørte, underlagt 3
Skovinspektører, 40 Skovforvaltere med 18
Skovassistenter (Instruks af 22. Maj 1896). Dertil
kommer 500 Skovopsynsbetjente og Skovvogtere.

Underlagt Skovvæsenet er Forvaltningen af
470214 ha Naaleiskov og 494961 ha Løvskov (i alt
965175 ha), hvoraf 50838 ha Naaleskov og 15333
ha Løvskov tilhører Oplysningsvæsenets Fond.
I disse Tal er medregnet 12670 ha Naaleskov,
tilhørende Kongsberg Sølvværk, som for Tiden er
underlagt Sølvværkets Bestyrelse. Hertil kan
lægges Nes Trælastbrug i Vefsn., der ejes
væsentlig af Staten, med 33776 ha Naaleskov og 9080 ha
Løvskov, hvorved Skovvæsenets Forvaltning
omfatter i alt 1008032 ha, hvoraf 503991 ha Naale-
og 504041 Løvskov. Paa de Skove, der er
underlagt Skovvæsenet, hviler c. 16000 Brugsretter,
der aarlig kræver c. 100000 m³ Virke, hvoraf
3/4 til Ved.

Under Ledelse af 2 Skovtaksatorer med 4
Assistenter (Skovtaksationen) er der fra 1895
igangsat Kortlægning og Taksation af de
offentlige Skove med Udarbejdelse af ordnede
Driftsplaner. Det norske Skovselskab har Forstmænd
i sin Tjeneste. Til at vejlede private Skovejere
i fornuftig Skovbrug er der i Fylkerne ansat 28
Fylkesskovmestre og 20 Assistenter. Og i
Herredernes Tjeneste er ansat en hel Del
Herredsskovmestre og Skovbestyrere, dels med højere
og dels med lavere Skovbrugsuddannelse,
foruden en hel Del Tilsynsmænd, der skal
overvaage, at Skovvedtægterne ikke overtrædes.
Elementær Undervisning i Skogskøtsel meddeles
ved Statens 4 Skovskoler: Stenkjær, Kongsberg,
Os og Oddernes, og 5 Fylkesskovskoler, nemlig:
Hedmark Fylkesskovskoler ved Evenstad og
Jonsberg, Opland Fylkes ved Storhove,
Telemark Fylkes i Drangedal og Østfold Fylkes i
Fredrikshald. Ved disse er der 1-aarige og
1 1/2-aarige Kursus. Højere forstlig Uddannelse
meddeles ved N.’s Landbrugshøjskole, hvor
Undervisningen varer i 3 Aar. Ved Optagelse kræves
Eksamen fra lavere Skovskole, 2 Aars
Skovbrugspraksis og Kundskaber, svarende til
Examen artium i de vigtigste Fag. Der uddannes
derfra indtil 25 Forstmænd hvert Aar.

Til Fremme af Skovbruget blev der i 1917
oprettet et offentligt Skovforsøgsvæsen med
Sæde paa Aas og bestaaende af 2
Skovforsøgsledere og i øvrigt 3 i Skovbrug uddannede
Mænd. I Samarbejde med Statens Forsøgsvæsen
virker Vestlandets forstlige Forsøgsstation
under Ledelse af en forstvidenskabelig og en
naturvidenskabelig Leder. For at bringe paa det
rene hvorledes der husholdes med N.’s Skove,
blev der igangsat Undersøgelse af Træforraad,
aarlig Tilvækst, Skovenes Reproduktionsforhold
og Behandling m. v. i 8 Fylker, nemlig:
Finmark, Nordland, Nord- og Sør-Trøndelag,
Hedmark, Akershus, Østfold og Vestfold. Omtrent
samtidig dermed blev igangsat Undersøgelse af
Hugsten de sidste 3 Aar i alle Landets
Skove. Resultaterne af sidstnævnte Undersøgelse
vil snart foreligge, og af førstnævnte, som
ledes af Landskovtakseringen, om et Par Aar.
Takseringen viser, at det gennemsnitlige
Træforraad og Tilvækst pr ha i de 4 først
takserede Fylker er følgende:

	Kubikmasse pr. ha		Aarlig Massetiltilvækst pr. ha				Massetilvækst
			Naaleskov		Løvskov
Østfold	47,83	m3	1,64	+	0,17	m3	4,03	%
Hedmark	45,93	—	1,375	+	0,10	—	3,335	—
Akershus	67,99	—	2,45	+	0,15	—	4,043	—
Nord Trøndelag	49,92	—	1,12	+	0,12	—	2,659	—

Skovarealet i disse Fylker er fundet at være
adskillig større end de Opgaver, som er
indkommet ved Jordbrugstællingen. I de 3 førstnævnte
Fylker, hvis samlede Skovareal efter
Landskovtakseringens Opgave er 208S257 ha, ell. som
saaledes udgør c. 2/7 af Landets samlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>