Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 89 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Skovbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennemsnitlig aarlig 4954814 m³ = 2460052 Tylter,
hvoraf faldt paa Glommensvasdraget 31,8,
Drammensvasdraget 18,7, Skiensvasdraget 9,2,
Arendalsvasdraget 2,7, Elve til
Trondhjemsfjorden 9,2 og de øvrige Elve 28,4 %).

Af Birk benyttes det meste til Brændsel, men
adskillig Birk af god Stammeform bruges som
Emningsved og Møbeltræ, Barken til
Garvning, Neveren til Tagdækning og Løvet til
Kreaturfoder. Asp benyttes til Tændstiktræ og
til Cellulose, Older til Snellefabrikation og Eg til
Slipers. I øvrigt benyttes Løvtræerne til
Brændsel og for enkeltes Vedk., som Ask, Older, Bøg
og Eg, som Møbel- og Redskabstræ. De
indplantede Naaletræer anvendes paa samme Maade
som Gran og Furu.

Af Landets samlede Areal antages 22,97 %
ell. 7101678 ha at være skovbevokset, Løvskov
1/4 og Naaleskov 3/4. Skoven fordeler sig fylkevis
saaledes:

Fylke — Landsdel	Totalareal i km2	Skovareal i km2	Skovareal i % af Totalarealet	Af det samlede Skovareal udgjorde		Skovareal i ha pr Indbygger
				Naaleskov %	Løvskov %
1. Østfold	4144	2384,59	61,76	96,03	3,97	2,15?
2. Akershus	5240	3368,40	67,90	98,03	1,97	2,068
3. Hedmark	27453	13870,95	52,88	92,31	7,67	10,078
4. Opland	25342	6488,15	26,85	80,25	19,75	5,496
5. Buskerud	14817	5595,86	40,15	90,86	9,14	5,713
6. Vestfold	2320	1374,06	61,16	88,76	11,24	1,807
Sum Østlandet	79316	33082,01	51,78	91,04	8,96	4,552
7. Telemark	15189	5815,97	41,14	91,73	8,27	6,737
8. Aust-Agder	9348	3625,76	41,41	86,05	13,95	6,449
9. Vest-Agder	7264	1990,71	29,00	63,73	36,27	3,410
Sum Sørlandet	31801	11432,44	37,18	80,51	19,49	5,532
10. Rogaland	9147	756,95	8,75	48,72	51,28	0,823
11. Hordaland	15620	1630,95	10,88	50,92	49,08	1,059
12. Sogn og Fjordane	18481	2041,90	11,46	34,68	65,32	2,297
13. Møre	14990	2014,04	13,82	46,79	53,21	1,661
Sum Vestlandet	58238	6443,84	11,22	45,30	54,70	1,460
14. Sør Trøndelag	18609	4353,26	24,48	65,11	34,89	3,854
15. Nord Trøndelag	22522	5898,06	27,97	88,60	11,40	7,219
Sum Trøndelagen	41131	10251,32	26,23	76,85	23,15	5,536
Nordland	38340	4529,13	12,56	39,85	60,15	0,289
Troms	26246	2530,76	9,57	14,29	85,71	3,377
Finmark	46405	2747,28	5,90	26,19	73,81	7,472
Sum Nord-Norge	110991	9807,17	9,34	26,78	73,22	4,579
Byernes Skovarea		37,90
Sum Riget:
Eksklusive Byerne		71016,78	22,97	75,23	24,77	3,895
Inklusive Byerne	321477	71054,68	22,97	75,23	24,77	2,721

3/4 af Landets Herreder har Træ nok til
Brændsel og Halvdelen ogsaa til
Bygningsmaterialer o. a. Husbehov, og kun 1/4 af Landets
Herreder er træeksporterende i egl. Forstand.

N. som Skovland falder naturlig i 3 Dele:
1) Landet Nord for Polarcirkelen,
2) Indlandsskoven Syd for Polarcirkelen,
og 3) Det vestenfjeldske Kystland
Syd for Polarcirkelen.

1) Nord for Polarcirkelen er
Fjeldbirk (Betula odorata) dominerende saavel inde
i Landet som særlig ude ved Kysten. Af Gran
findes der kun spredte Eksemplarer i Pasvik.
Furuen danner dog meget betydelige Skove,
de nordligste i Verden. Der er betydelige
Skove af Furu til 70. Breddegrad. Disse Skove
er for den helt overvejende Del paa Statens
Hænder og behandles varsomt. De største
Naaleskove i Finmark er Pasvik, Karasjok og
Anarjok, Porsanger og Alta Statsskove samt
Kvenangen, Nordreisa, Målselv og Bardo Statsskove
i Troms og Saltdalen og Beiern Statsskove.

Skovarealet anslaas i alt til c. 600000 ha af
Totalarealet 9347600 ha.

2) Indlandsskoven Syd for
Polarcirkelen. Fra Saltdalen af og Sydover
ændrer Skoven Karakter. Naaleskoven gør sig stærkt
gældende, og særlig Granen, hvor Jordbunden er
god. Naaleskoven, som i Finmark kun gaar til
en Højde af 200—300 m, og i Nordland til
300—400 m, gaar i Trøndelag op til c. 600 og
søndenfjelds til 800—950 m Højde, og den
dækker derfor Dalbunden, Lierne og Aaserne op
til nævnte Højde, hvor den da ikke har maattet
vige for Opdyrkning og Hjemmebeiter. Oven for
Naaleskoven har man Fjeldbirk til en Højde af
1000—1150 m ell. c. 200 m højere op end
Naaleskoven, hvorefter Højfjeldsviddens Buskvækster
Dværgbirk (Betula Nana), Pilarter, Salix, og
buskformig Ener (Juniperus communis f.
alpina) optager Pladsen et Stykke op over for
efterhaanden at afløses af Lavarter og til sidst
af evig Sne.

Indlandsskoven har en nordenfjelds Del,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>