Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Dyreverden - Norge. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Anarrhichas minor), videre af
Haakjærringen (Havkal), en undertiden over 5 m lang
Hajart. Tidligere var Brugden, en anden
Hajfisk, Genstand for indbringende Fangst, men
er nu blevet sjælden. Den kan i hvert Fald blive
12 m lang og er en af de største Fisk som
kendtes.

Af Tandhvalerne er Nisen (Marsvinet) den
mindste, c. 1 3/4 m, men samtidig den, som er
mest alm. langs Kysten; den lever af Fisk.
Bardehvalerne, som har flere Arter af stor
økonomisk Bet. (se Hvalfangst), lever
væsentlig af Planktonets Smaadyr, men tager til Dels
ogsaa Fisk. Paa deres Næringsvandringer
kommer nogle regelmæssig ind til visse Dele af
Kysten paa bestemte Aarstider; andre er mere
uregelmæssige. Forholdsvis alm. langs hele
Kysten er den c. 20 m lange Finhval, som især
er talrig ved de store Indsig af Sild og Lodde.
Blandt de andre nævnes Blaahvalen, som
kan blive c. 30 m lang, større end alle andre
Dyr; den indfandt sig tidligere Vaar og
Sommer ved Finmarken, men er nu mindre hyppig.
(Litt.: S. Ekman, »Djurvärldens
utbredningshistoria på skandinaviska halvön« [Sthlm 1922]
med Fortegnelse over særlig vigtige Arbejder
om Land- og Ferskvandsfauna; A. Appelløf,
»Havbundens Dyreliv« samt H. Gran,
»Nordhavets fritsvævende Plante- og Dyreliv
(Plankton)«, begge i »N.’s Fiskerier, I, Norsk
Havfiske« ved Johan Hjorth [Bergen 1905].
Systematiske Oversigt svær ker: R. Collett,
»N.’s Hvirveldyr; I, N.’s Pattedyr« [Kria
1911—12]; II, »N.’s Fugle« [Kria 1921], 3 Bd ved
Ø. Olsen; III, »N.’s Krybdyr og Padder« [Kria
1918] ved A. Wollebæk; Fiskene under
Udarbejdelse; G. O. Sars, »Bidrag til
Kundskaben om N.’s arktiske Fauna, I, Mollusca
Regionis arcticæ Norvegiæ« [Kria 1878]; Samme,
An Account of the Crustacea of Norway [Kria
1895]; »Nordisches Plankton« [Kiel og Leipzig
1905-]).
Fridthjof Økland.

Befolkningsforhold.

Folkemængde og
Befolkningstæthed. Efter Folketællingen 1. Decbr 1920
udgjorde N.’s samlede hjemmehørende
Folkemængde 2649775 Personer. N.’s Fladeindhold
udgør 323793 km²; pr km² falder altsaa 8 Indb.
N. og Finland er omtr. lige tyndt befolket,
medens Sverige har 13 Indb. pr km², Danmark
med Nordslesvig og Færøerne 75, det tyske Rige
(efter nuværende Grænser) 126, Tysk Østerrig
(efter nuværende Grænser) 77, Frankrig (efter
tidligere Grænser) 70, Schweiz 94, egl. Italien
128, England og Wales 251, Skotland 62, Irland
53. Af N.’s Fladeindhold var 309900 km² Land
og 13893 km² Ferskvand. Pr km² Land havde
N. 1920 8,6 Indb. Pr. km² Land var i Finland
10 Indb., i Sverige 14,5 og i alle de andre
europ. Lande betydelig større. Pr km²
produktivt Land var i N. 28,7 Indb.

Den tilstedeværende Befolkning, d. v.
s. det Antal Personer, som paa Tællingstiden
opholdt sig inden for Rigets Grænser, udgjorde
1. Decbr 1920 2632138, altsaa 17637 færre end
den hjemmehørende, hvilket hovedsagelig har
sin Grund i de mange fraværende Sømænd. Til
Gengæld omfatter den tilstedeværende
Befolkning ogsaa Udlændinge, som paa Tællingstiden
midlertidig befandt sig i N. Deres Antal var
8500.

Folkemængden og Befolkningstætheden udgør
efter sidste Folketælling i

	Bygder og Byer		Pr. km2 produktivt Land
	Folkemængde	Pr. km2 Land
Østlandet	985127	25,05	43,17
Oplandene	278768	5,53	12,74
Sørlandet	157507	10,08	20,20
Vestlandet	663589	11,81	46,38
Trøndelagen	256018	6,57	19,50
Nord-Norge	308766	2,82	25,07

Man ser straks, hvor ganske anderledes tæt
Befolkningen bor, naar man tager Hensyn til,
at store Dele af N. er opfyldt af Højfjeld, og
andre Strækninger med udyrkbar Jord. Disse
Tal giver ikke tilstrækkelig Begreb om de
virkelige Beboelsesforhold. Selv om N.’s
Landdistrikt ikke har nogen specifik
Landsbybebyggelse, har Landet ofte Hussamlinger, men der
er langt mellem de tætbebyggede Strøg. Disse
forekommer hyppigst langs Kysten, og omkr.
Byerne. Af Hussamlinger paa Landet regner
man 1920 834 med 414616 Indbyggere. Af disse
var:

	Antal	Folkemængde	Gennemsnitlig Folkemængde pr. Hussamling
Tætbebyggede Strøg omkring Byerne	250	203755	815
Industristrøg (andre)	175	97434	557
Større Anstalter	34	6490	191
Stationsbyer, andre Knudepunkter o. s. v.	98	29694	303
Andre Hussamlinger ved Kysten	277	77243	497

De fleste Hussamlinger var smaa, under 200
Indb. havde 321 Hussamlinger. Af disse var
138 Strandsteder og Fiskevær.

De vigtigste Befolkningscentrer er omkring
de store Byer. Med Forstæder har: Kria 338000
Indb., Bergen 104000, Trondhjem 62000,
Fredrikstad og Sarpsborg 56000, Drammen 34000,
Skien og Porsgrund 31000. Af bylignende
Industristrøg, som ikke gaar i eet med nogen By,
kan nævnes Rjukan med 8530 lndb. og Odda
med 3972. — Tyndest befolket er Finmark med
44190 Personer paa 46935 km² Land (0,94 Indb.
pr km² Land). Ligeledes er alle Fjelddistrikter
relativt tyndt befolket — særlig gælder dette
Nord-Østerdal (1,66 Indb. pr km² Land),
Nord-Gudbrandsdal (1,94) samt Setesdal (1,84). Mellem
2 og 4 Indb. pr km² Land har Sør-Østerdal,
Valdres, Hallingdal, Numedal og Sandsvær,
Øvre Telemark, Namdal, alle Fogderierne i
Nordland uden Lofoten og Vesteraalen, samt Senjen
og Tromsø.

By og Land. Af N.’s Folkemængde var i
1920 1864371 (70,4 %) bosat paa Landet og
785404 (29,6 %) i Byerne. 1801 boede i Byerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>