Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igennem. Nordlands lidt højere liggende
Dal-fører som Hatfjelddalen — c. 250 m o. H. —.
har de fleste Aar en enkelt Frostnat i Juli og
et Par i Aug. Ogsaa i de øverste Dele af det
sydlige N.’s Dale — 500 m Højde og derover —
kan Termometret synke under Frysepunktet i
disse Maaneder.
Beregner man den gennemsnitlige
Temperatur for hvert Døgn i Aaret, finder man
som Regel, at det koldeste Døgn indtræffer
sidst i Jan. ell. først i Febr. Fra den Tid vil
Døgnets Gennemsnitstemp. stige og fra
Kuldegrader komme op i Varmegrader. I sidste
Halvdel af Juli har de fleste Steder deres varmeste
Døgn, og derefter følger Aftagen af Temperatur
med Overgang fra Varmegrader til Kuldegrader
en Gang ud paa Høsten. Sidstnævnte Tidspunkt
indtræffer i Kria. 16. Novbr og Overgangen fra
Kuldegrader til Varmegrader 26. Marts. I den
mellemliggende Tid har Gennemsnitstemp.
ligget under Frysepunktet, hvilket altsaa bliver
130 Døgn for Kria. Disse Kuldedøgn er forsk.
fra det gennemsnitlige Antal Døgn med Frost,
som for Kria udgør 146. Til sidstnævnte regnes
alle de Døgn, hvori Termometret i kortere ell.
længere Tid er sunket under Frysepunktet. I
Trondhjem synker Gennemsnitstemp. under Nul
18 Novbr og kommer igen over 25. Marts, hvad
der giver 127 Kuldedøgn. I Bergen ligger
Gennemsnitstemp. det hele Aar over Frysepunktet;
man har ingen Kuldedøgn. Det koldeste Døgn
er 10. Febr, hvis Gennemsnitstemp. beløber sig
til 0,6°. Antallet af Kuldedøgn giver et Maal
for Vintertidens Længde. Lægger man c. 40
Dage til Kuldedøgnenes Antal, faar man den
vegetationsløse Tid.
Paa Kortet, Fig. 4, er Kuldedøgnenes Antal
fremstillet. Det største Antal Kuldedøgn viser
Kortet for det indre af Finmarken. Det
overstiger 200. Var de højere liggende Egne —
Fjeldvidderne — taget med i det sydlige N.,
vilde dersteds blive bemærket et lige saa stort
Antal. Ved Finse drejer det sig omkring 250
pr Aar.
Lufttryk og Vindforhold.
Sommervarmen over Land bevirker en Luftfortynding
og en Forringelse af Lufttrykket, som har til
Følge, at Vinden blæser fra Havet ind mod
Land. P. Gr. a. Jordrotationens afbøjende
Virkning kommer dog ikke Luften til at strømme
ret ind mod Kysten, men bliver mere ell.
mindre afbøjet til højre og gaar til Dels langs
Kysten. Nordenvind bliver det hyppigste paa
Vestkysten og Vestenvind paa Sydkysten. I det
hele faar man paa denne Aarstid mest af Vinde,
der følger Kysten fra det nordlige N. til det
sydlige og sydøstlige. Imidlertid spiller ogsaa
Modsætningen imellem Temp. ved Nat og ved
Dag en Rolle i Sommertiden og frembringer
Drejning af Vindretningen. Man faar
Solgangsvind (Vind, som følger Solen).
I Vintertiden har Indlandskulden til Følge,
 |
| Fig. 4. Antal Kuldedøgn i Aaret. |
 |
| Fig. 5. Den midlere Nedbørhøjde i Aaret. Millimeter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
