Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Alm. Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men til Dels nok saa vilde Fjeldstrækning N.
og NV. f. Kria. Denne Fjeldstrækning udsender
derhos mod S. lavere Udløbere, der omslutter
Kristianiafjordens indre Bassin. Som det vil
ses, er der saaledes fra Kria gennem
Nordmarken, Hurdalsaasen, Totenaasen og den Del af
Oplandenes Højslette, som ligger mellem
Gudbrandsdalen og Valdres, et sammenhængende
Højdeparti helt fra Kristianiafjorden til
Jotunheimen, og dette Højdedrag angiver tillige
Grænsen mellem det Vand, der rinder til
Kristianiafjordens Østside, og det Vand, der rinder
ud i Havet paa denne Fjords Vestside eller
endnu længere mod V. Til Kristianiafjordens
inderste Bassin rinder kun nogle faa ganske
korte Elve.
Egl. Sletter findes kun yderst sparsomt inden
det søndenfjeldske N. De største Fladedistrikter
træffer man paa begge Sider af
Kristianiafjorden i Smaalenene og Jarlsberg, endvidere paa
Romerike mellem Vormen og Glommen, paa
begge Sider af Mjøsens midterste Del, nemlig
Hedemarken paa Østsiden og Toten paa
Vestsiden. Derhos ved Randsfjordens sydøstl. og sydl.
Ende, Hadeland, samt lidt længere S. Ringerike,
i hvis Midte ligger Indsøen Tyrifjorden (134
km2, 63 m o. H.), der optager Begnas og
Randselvens forenede Elveløb, Storelven, og selv
gennem Dramselven falder ud i Fjorden ved
Drammen. De netop nævnte Fladedistrikter henhører
alle til Landets bedst dyrkede Egne, om end
ogsaa mange andre Strøg er baade frugtbare og
vel dyrkede. Med Skov er det søndenfjeldske N.
ganske vel forsynet.
Aug. en mere detailleret samlet Beskrivelse
af de nævnte Hoveddalfører og de derigennem
rindende Vasdrag henvises til Specialartiklerne.
Kun skal her til Slutn. anføres, at regnet fra
øverste Kilde og indtil Udløbet i Fjorden har
Hoveddalførernes Vanddrag flg. Længde:
Østerdalsvasdraget (Glommen) 580
km, Gudbrandsdalsvasdraget 456
km (heraf 133 sammen med Glommen),
Valdresvasdraget (Begna) 276 km,
Hallingdalsvasdraget 266 km (heraf 36 km
sammen med Valdresvasdraget, Dramselven) og
Numedalsvasdraget 330 km.
De i denne topografiske Oversigt anførte Tal
(Arealer, Fjeldhøjder, Længde og Bredde m. v.)
er alle overensstemmende med de nyeste
Opgivelser. (Litt.: Adamus
Bremensis, Descriptio insularum aquilonis [Hannover
1876]; J. E. Kraft, »Topografisk-statistisk
Beskrivelse over Kongeriget N.«, 6 Bd [Kria
1838—42]; A. A. Björnbo, »Adam af Bremens
Nordens Opfattelse« [»Aarb. f. nord.
Oldkyndighed«, Kbhvn 1909]; P. A. Munch,
»Historisk-geografisk Beskrivelse over Kongeriget N.
(Noregsveldi) i Middelalderen« [Moss 1849]; A.
Vibe, »Højdemaalinger i N. fra Aaret 1774 til
1860« [Kria 1860]; O. I. Broch, »Statistisk
Aarbog for Kongeriget N., 1867—71« [Kria 1871];
samme, »Kongeriget N. og det norske Folk«
[Kria 1876]; samme, Le Royaume de
Norvège et le peuple Norvégien [Kria 1878];
Peder Claussön (Friis), »Norrigis oc
omliggende øers sandfærdige bescrifuelse«, udg. i
»Saml. Skr« af G. Storm [Kria 1881], jfr »Hist.
tidsskr.« 1885; »N.’s Land og Folk«, statistisk
og topografisk beskrevet. Udgives efter offentlig
Foranstaltning amtsvis. Udkomme er 1924:
Smaalenene s Amt [1885], Stavanger Amt [1888],
Buskerud Amt [1895], Søndre Bergenhus Amt
[1896], Akershus Amt [1897], Søndre
Trondhjems Amt [1898], Tromsø Amt [1899],
Bratsberg Amt [1900], Nordre Bergenhus Amt [1901],
Hedemarkens Amt, I—II [1902], Lister og
Mandals Amt, I, II [1903], Nedenes Amt I, II [1904],
Romsdals Amt, I—II [1904], Finmarkens Amt,
I—III [1905—06], Nordlands Amt, I—IV
[1907—08], Kristians Amt, I—IV [1913], Jarlsberg og
Larviks Amt, I—III [1914—15], Bergen, I, II, III
[1916]; Kria, I—II [Kria 1922]; »Oversigt over
Kongeriget N.’s civile, gejstlige og judicielle
Inddeling«. Udgaven af det statistiske
Centralbureau [Kria 1893]; »Norges officielle statistik«
[Kria 1922]; A. Helland, »Jordbunden i N.«
[Kria 1893]; G. Storm,
»Historisk-topografiske Skr om N. og norske Landsdele«, forfattet
i N. i 16. Aarh. [Kria 1895]; O. Rygh, »Norske
Gaardnavne« (hidtil [1902] udkommet 6 Bd)
[Kria 1897—1900]; Yngvar Nielsen,
»Rejsehaandbog over N.« [Kria 1915]; La Norvège.
Ouvrage officiel publié à l’occasion de
l’Expo-sition universelle de Paris 1900 [Kria 1900,
ogsaa udkommet i eng. Overs. (Norway etc.), Kria
1900]; »Bogen om N.«. Af fl. Videnskabsmænd
og Forfattere under Redaktion af Einar
Haffner [Kbhvn 1901]; »N. idet 19. Aarh.«
Under Medvirkning af norske Forfattere og
Kunstnere udg. af: W. C. Brögger, B. Getz;
»N. 1814—1914. Tekst og Billeder af norske
Forfattere og Kunstnerie«, I—III [Kria 1914];
P. Nissen, »Fædrelandet« [Kria 1914];
Johan Schweigaard, »N.’s Topografi« [Kria
1918]; O. Rygh, »Norske Gaardnavne,
udarbejdet for hvert Amt«; Samme, »Gamle
Personnavne i norske Stedsnavne« [Kria 1901]; M.
Olsen, »Stedsnavnestudier« [Kria 1912];
samme, »Hedenske Kulturminder i norske
Stedsnavne« [»Videnskapsselskabets Skr«, 1914];
Deichmanske Bibliotek, »Register til N.’s
tidsskrifter«, I, Topografi [Kria 1908]; Hj.
Pettersen, Bibliotheca Norvegica.
Af Kort over N. fremhæves: De af »N.’s
geogr. Opmaaling« udgivne Land- og
Søkort, hvorom Katalog udkommer aarlig, samt
militære Kort. De vigtigste Landkort er nu:
»Topografisk Kart« og »Gradafdelingskart« i
1 : 100000, »Amtskart« (Fylkeskart) i 1 : 200000
og »Generalkart over det sydlige N.« i 1 : 400000,
»Laindgeneralkart over N.« i 1 : 250000, og Kria
Omegn i 1 : 25000. Kystkont udgives
hovedsagelig i Maalestokken 1 : 50000, 1 : 100000, 1 : 350000
og i 1 : 25000, samt det internationale
Verdenskort i 1 : 100000. Desuden »Geologisk Kart«
— udgivet af »N.’s geografiske Opmaaling«,
men udarbejdet af »N.’s geol. Undersøgelse«
— hovedsagelig i Maalestokken 1 : 100000 og
1 : 1000000. Af private Kort over N. mærkes
Jacobus Ziegler, »Kart over
Nord-Skandinavien« [1532]; Wangensten, »Kart over
N.« [1761]; Pontoppidan’s do. [1795],
Falkenskjold’s do. [1757]; E. Hoff’s do.
[1762]; Gerhard Munthe, »Noregr. Det
gamle N. før 1500« [Kria 1840]; P. A. Munch,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
