Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Alm. Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem den trondhjemske Højslette rinder til
Trondhjemsfjordens store Bassin, bør mærkes:
Orkla (169 km) i Orkedalen; Nidelven, i sin
øvre Del kaldet Nea (140 km, regnet fra
Rigsgrænsen), som gennemstrømmer Selbosjøen (59
km2) og falder i Fjorden ved Trondhjem, i
ældre Bage N.’s Hovedstad (Nidaros).
Desuden bør mærkes Størdalselven og
Værdalselven, begge 75 km lange. Nævnes bør ogsaa,
at Fladebygderne mellem den trondhjemske
Højslette og Trondhjemsfjorden, særlig i den
nordre Del, henhører blandt N.’s bedst
dyrkede Egne. Tidligere er udtalt, at Dovre er den
geogr. Fællesbenævnelse paa Fjeldene fra
Kjolen omtrent ved Røros og V. over til
Romsdalskysten. Af det netop anførte vil imidlertid ses,
at, naar man gaar mere i Detail, maa den
østligste og laveste Del af denne Strækning, eller
Partiet mellem Orkla (Kvikne) og Kjølen, vel
saa naturlig betragtes som en Del af den
trondhjemske Højslette. Først V. f. dette Omraade
kommer vi til det egl. Dovrefjeld, der igen kan
deles i to Hoveddele, Dovres Fjeldslette og
Dovres Højfjelde. Den førstnævnte, som er den
østlige Del, strækker sig V. over til Drivdalen
og bestaar af en nogenlunde jævn Fjeldslette
med en Middelhøjde, der anslaas til noget over
1000 m. Af de forholdsvis faa høje Fjeldtoppe
mærkes Høj Gien (1637 m), Knutshø (1690 m)
og Sesselhø (1626 m). V. f. Drivdalen hæver sig
Dovres Højfjelde, en vild Fjeldegn med mange
høje Toppe, hvoriblandt Snehætta (2247 m),
Svonaatinderne (2066 m), Skrimkolla (1984 m)
og Snefjeldkollene (1863 m), samt længere mod
V. Skarshø (1900 m). Som vestlige Udløbere fra
Dovrefjeld kan betragtes Sundalsfjeldene
mellem Sundalen og Auras Dalføre
(Eikisdalsvandet), derpaa Romsdalsalperne omkr.
Romsdalen og Romsdalsfjorden samt
Søndmøralperne omkr. Storfjordens mange
Forgreninger. Inden samtlige disse Fjeldegne findes en
Mængde høje Toppe, hvoraf fremhæves blandt
Sundalsfjeldene Kalken (1898 m), Vikesakslen
(1820 m) og Skjorta (1713 m), blandt
Romsdalsalperne Venjetinderne (1820 m), Romsdalshorn
(1550 m) og Troldtinderne (1760 m), og blandt
Søndmøralperne Stolshydna (1848 m),
Torvløisa (1856 m), Jagta (1597 m), Slogjen (1588 m)
og Kolaastind, de tre sidstnævnte omkr.
Hjørundfjorden, og noget længere S.
Hornindalsrokken (1530 m). Nord f. Dovres Højfjelde,
adskilt fra disse ved Sundalen (Sundalselven,
højere op kaldet Driva, 140 km), samt mod Ø.
begrænset af Orkedalen og mod NV. af
Surendalen, findes en vild Fjeldegn, der i de senere
Aar har faaet Navnet Troldheimen. Bl. dens
mange høje Toppe mærkes Troldhætta (1642 m)
og Snota (1689 m). N. og NV. for Troldheimen
paa den anden Side af Surendalen er Landet
helt ud til Kysten opfyldt af en Mængde som
Regel ikke synderlig høje Fjelde, af hvilke de
mest fremtrædende sammenfattes under
Benævnelsen Hevnefjeldene, hvis højeste Top er
Ruten (1052 m). Dovrefjelds sydlige
Begrænsning kan angives ved Ottas Dalføre (Skiaker,
Lom, Vaage) og derpaa i nogenlunde ret Linie
langs Nordsiden af Rondane omtr. til Foldalens
Kirke samt derfra langs Folla til Glommen.
Som allerede nævnt gennemskæres Dovre af de
mægtige, ved Lesjeskovens Vand (625 m o. H.)
sammenstødende Dalfører, Gudbrandsdalen og
Romsdalen (Elven Rauma, 60 km), gennem
hvilke Dale der fører Hovedvej fra det
Østenfjeldske til Romsdalsfjorden, Ogsaa gennem
Ottas Dalføre gaar nu Hovedvej fra det
Østenfjeldske, hvilken ved Grjotli deler sig i en Arm
til Geiranger (Pashøjde 1038 m) og en til Stryn
(Fashøjde 1139 m). Den Del af Dovrefjeld, der
ligger mellem de to ovennævnte større
Dalfører, sammenfattes alm. under Benævnelsen
Lesjefjeldene, blandt hvis Toppe kan nævnes
Skarstind (1880 m) og Lomshorungen (1720 m),
samt længere mod V. Skarvdalseggen (1930 m),
Digerkampen (1720 m), Storhø (1820 m) og
Karitind (1970 m), de sidstnævnte paa Overgangen
til Romsdalsalperne.
Idet vi nu gaar over til Landet Sønden for
Dovrefjeld, skal først omtales de
saakaldte Langfjelde, der som nævnt deler dette
Omraade i en vestlig og en østlig Del.
Langfjeldenes nordligste Parti er de saakaldte
Jotunfjelde ell. Jotunheimen, der som allerede
omtalt er N.’s højeste Fjeldegn med mange
stadig sneklædte Fjelde adskilte ved dybe Dale,
i hvilke der findes mange til Dels store Søer.
Mindst de 12 højeste af Landets Fjeldtoppe
findes samlede her, nemlig: Galdhøpiggen (2468
m), Glittertind (2453 m), Memurutind (2363 m),
Heilstuguhø (2412 m), Tjukningssuen (2412 m),
Skarstind (2404 m), Lejrhø (2328 m), Store
Skagastølstind (2404 m), Bukhø (2367 m),
Knutshulstind (2340 m), Tjernhulstind (2329 m) og
Store Nautgardstind (2256 m). Til
Sammenligning anføres, at uden for Jotunheimen er det
allerede omtalte Snehætta (2247 m) paa Dovre
Landets højeste Fjeld. Jotunheimens
Begrænsning kan angives ved Ottas Dalføre, Bøverdalen
og Fortundalen mod N. og NV. og de store
Fjeldvande Tyen (1078 m o. H.) og Bygdin
(1062 m o. H.) mod S. Mod V. strækker den
sig hen imod Lyster- og Aardalsfjorden og mod
Ø. til Egnen omkr. Elven Sjoas øvre Løb. Sjoa
kommer fra den midt i Jotunheimen i henimod
1000 m’s Højde liggende store Indsø Gjende.
S. f. Jotunfjeldene kommer Fillefjeld, over
hvilket der fører Hovedvej fra Valdres til
Sognefjorden (Pashøjde c. 980 m) og endnu noget
længere mod S. Hemsedalsfjeldene, over
hvilke der fører Hovedvej fra Hallingdal til
Sognefjorden (Pashøjde c. 1150 m). De nævnte
Fjeldpartier har fl. høje Toppe, blandt hvilke
mærkes Sultind (1770 m), Jøkeleggen (1914 m),
Skogshorn (1728 m) og Reinsfjeld (1804 m).
Sønden for Hemsedalsfjeldene kommer de øvre
Hallingdalsfjelde, der for øvrigt ogsaa delvis
falder inden for Hardangers og Voss’ Omraade.
Disse Fjeldes mest bemærkbare Toppe er
Hallingskarvet med et Par Toppe paa c. 1960 m,
Vosseskavlen (2055 m) og Jøkelen (1993 m), der
baade benævnes Hallingjøkelen og
Hardangerjøkelen. Over denne Fjeldegn er Jernbane
anlagt fra Hallingdal til Voss og Bergen
(Pashøjde 1297 m. Længste Tunnel,
Gravhalstunnelen, 5311 m lang). Sønden for de øvre
Hallingdalsfjelde kommer vi til en noget lavere
liggende Fjeldslette, Hardangervidda, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
