Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordvestterritoriet - Nordvik - Nordzeekanal - Nordøstersøkanalen - Nordøstpassagen - Nore (Sandgrund) - Nore (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der 1787 udstedte den saakaldte
Nordvestordonnans, ifølge hvilken N. skulde organiseres
som Stater, efterhaanden som Befolkningen
naaede den tilstrækkelige Højde. Saaledes
opstod af N. Ohio (1802), Indiana (1816), Illinois
(1818), Michigan (1837) og Wisconsin (1848).
G. Ht.
Nordvik, Herred, Alstahaug
Sorenskriveri, Nordland Fylke, (1920) 1530 Indb. Herredet
svarer til N. Sogn med Hæstad Kapel af Herøy
Præstegæld og er et Kystdistrikt udelukkende
bestaaende af Øer, hvoraf Dønna er størst.
Fjeldene naar i Dønnestinderne, Dønmanden, op
i 806 m. Fiskeri er den vigtigste Næringsvej og
gav i 1918 i Udbytte 502842 Kr. Af industrielle
Bedrifter mærkes 2 Sildoliefabrikker og 2
Hermetikfabrikker. Den gl., bekendte Bjørn
Markedsplads ligger i Herredet. Her er
Dampskibsanløbssted, Rigstelegraf- og Rigstelefonstation.
Antagen Formue 1920 var 2022000 Kr og
Indtægt 551000 Kr. Herredets Areal er 114,13 km2,
hvoraf 4,37 km2 Ager og Eng, 0,57 km2 Skov,
Resten er Vand, Udmark og Myr.
M. H.
Nordzeekanal [’nårtze.-], d. s. s.
Nordsøkanal.
Nordøstersøkanalen, Kejser Vilhelms
Kanal, forbinder Kielerfjord med
Elb-Mundingen, og derved Østersøen med Nordsøen.
Kanalen, der er 99 km lang, er anlagt i Aarene
1888—96, men blev i Aarene 1909—15 af Hensyn til
Krigsskibenes voksende Dimensioner betydelig
udvidet og forbedret. Den fører fra Holtenau,
lidt Øst for Kiel, til Brunsbüttel ved
Elb-Mundingen, dens Vanddybde er 11,3 m, Bredden ved
Bunden 44 m, i Vandlinien 114 m, hvorved to
alm. Handelsdampere overalt kan passere
hinanden, medens der paa 6 forsk. St. ved
Udvidelse af Kanalen er dannet Undvigepladser,
hvor to usædvanlig store Skibe kan passere
forbi hinanden. Da N. væsentlig er anlagt i milit.
Øjemed, nemlig for at gøre det muligt, at de i
Kiel og Wilhelmshafen stationerede
Flaadeafdelinger kan virke i Fællesskab, er Kanalen ført
til Kiel i St. f. til Eckernförde, hvor
Betingelserne for Kanalens Anlæg var gunstigere. N. er
aflukket, saavel ved Holtenau som ved
Brunsbüttel, ved to Kammersluser, liggende ved
Siden af hinanden; disse har en nyttig Længde af
330 m, en Bredde af 45 m og en Dybde af 12,5
m. Hver Sluse kan ved et Sæt Mellemporte deles
i to mindre Sluser paa 221 og 100 m Længde.
Da Kanalens normale Vandstand er lig
Østersøens Middelvandstand, vil Sluserne ved
Holtenau i Reglen staa aabne og kun være lukkede
ved usædvanlig høj ell. usædvanlig lav
Vandstand i Kielerfjord; anderledes er Forholdet ved
Brunsbüttel, hvor der findes en betydelig
Forskel mellem Vandstanden i Elb-Mundingen ved
Ebbe og ved Flod, og hvor derfor Sluserne
daglig er lukkede; de holdes dog aabne ved alle
ikke usædvanlig lave Ebbevandstande, for at
tilstede Afløb for de betydelige Vandmængder,
N. optager som Tilløb fra de Landstrækninger,
Kanalen gennemskærer, og for hvilke den
samtidig tjener som Hovedafløbskanal. Ved
Anlægget af N. mistede den gl. Eiderkanal sin Bet.;
dog finder der endnu Skibsfart St. paa nedre
Eider, og denne er derfor ved en Kammersluse
sat i Forbindelse med N. Over Kanalen er
foruden fl. Færgeforbindelser ført i alt 5 Broer,
hvoraf de fire er faste Broer af Jern, hvis
Brobane ligger saa højt, c. 42 m over Vandspejlet,
at de største Skibe, som befarer Østersøen, kan
passere under dem. Den femte Jernbro, der
overfører Landevejen Rendsburg—Itzehoe, er en
lavt liggende Drejebro. Ved hver af Kanalens
Ender, saavel ved Holtenau som ved
Brunsbüttel, er der anlagt Forhavne uden for de
derværende Kammersluser. Den samlede Udgift ved
Kanalanlægget udgjordet c. 400 Mill. Mark. 1897
passeredes N. af c. 20000 Skibe med 1,9 Mill.
N.R.T., i 1913 af c. 53000 Skibe med c. 10,5
Mill. N.R.T. Indtægterne udgjorde i 1913 1,5
Mill. Mark.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Nordøstpassagen [’pa’sa.sjen], se
Nordpolsekspeditioner.
Nore [’nå.ə], Sandgrund i Thems-Mundingen
mellem dennes og River Medways Sejldyb. Paa
den østlige Spids, 5 km Nordøst for Sheerness,
er anbragt et Fyrskib.
(M. Kr.). G. G.
Nore, Herred, Numedal og Sandsvær
Sorenskriveri, Kongsberg Politidistrikt, Buskerud
Fylke, (1921) 2073 Indb., er et Indlandsherred i
den øvre Del af Numedal; det bestaar af N.
Hovedsogn med Skjønne Kapel og omgives af
Herrederne Opdal, Nes, Sigdal, Rollag og Tin.
— Som et trangt Dalføre, indesluttet mellem
bratte Fjeldsider, trænger Laagendalføret med
nordlig Hovedretning ind fra det Syd for N.
liggende Rollag Herred, udvider sig om
Kravikfjordens (4 km2, 255 m o. H.) og Norefjordens
(5,3 km2, 258 m o. H.) Bassiner og snævrer sig
saa atter sammen frem til Tunhøvdfjorden (17
km2, 715 m o. H.), der kun med sin sydligste
Del tilhører N. Herred. Et Stykke oven for
Norefjorden afsætter Hoveddalen mod Nordvest
den store Sidedal Opdal. De bratte Aaspartier
paa begge Sider af Dalen indskrænker i høj
Grad det dyrkbare Jordsmon i dennes Bund;
Dalen er dog vel bebygget, idet Gaardene dels
ligger paa lave Næs i de nævnte Indsøer, dels
op ad Aassiderne i til Dels betydelig Højde ell.
i højereliggende Smaadale. Fjeldsiderne er
overalt bratte og de nedre Skraaninger
skovbevoksede; fl. af Gaardene er adskillig udsatte
for Skred. Fjeldene naar i Korpenatten 1311 m
og i Eidsfjeld 1341 m. Laagen, Herredets
vigtigste Vasdrag, danner paa sin Vej fra
Tunhøvd- til Norefjord tre betydeligere Fossefald,
der nu er under Udbygning (se N.
Kraftanlæg). — Herredets vigtigste Kommunikation er
Hovedvejen paa Østsiden af Laagendalføret; den
gaar ved Sporan Bro i Nærheden af Skjønne
Kapel over Elven og fortsætter op i Opdal, paa
Østsiden af Laagen fortsættes den som
Bygdevej til Tunhøvdfjorden. I 1918 blev der besluttet
Anlæg af Jernbane fra Kongsberg til N., 93 km
lang, bredsporet Bane. For øvrigt bestaar
Kommunikationerne af en Rk. mindre gode Gaard-
og Rideveje. — Jordbrug og Fædrift er
Hovednæringsveje, men Jordbruget har store
Vanskeligheder at kæmpe med. Af Skov findes i
Dalførerne meget og af til Dels god Kvalitet.
Grubedrift findes ikke nu i N., der imidlertid i
tidligere Tid har haft fl. mindre Kobberværker.
Af industrielle Anlæg mærkes fl. Dampsave og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
