Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordström, Karl Fredrik - Nordsøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1923 var forbeholdt N.) m. v. Bl. Figurbilleder
nævnes den smukke Pastel »Min Hustru« (1885,
Göteborg Mus.). Paa Kunstforeningens Udst. i
Kbhvn 1892 saas et af hans ypperste Arbejder.
»Det gule Hus« (1892, Göteborg Mus.), samt
»Tempelet« (1892, Kria Mus.) og et af hans
fortrinlige Vinterstykker (»Vinternat«). I Kunstmus.
i Kbhvn »Regnbyger« (1902) og »Bjerget« (1899)
og flere Tegninger i Kul og Kridt. N. var ogsaa
en dygtig Tegner. (Litt.: R. Bergh, »K. N.
och det moderna stämningslandskapet« [i »Ord
och bild« 1897]; T. Hedberg, »K. N.« [1905];
jfr Brunius, »Ansicht. o. mask.« [Sthlm 1916]).
Hans Hustru, Tekla N., f. Lindeström, f.
i Sthlm 11. Febr 1856, har gengivet sin Mands
og andre moderne sv. Maleres Arbejder i
Træsnit.
A. Hk.
Nordsøen, en Arm af Atlanterhavet,
begrænses paa den ene Side af Shetlands Øerne,
Orkney Øerne og Storbritannien og paa den anden
af Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien
og Frankrig. N. strækker sig fra 61° n. Br., der
antages for Nordgrænsen, mod Syd til Kanalen
mellem England og Frankrig, Dover—Grisnez
(51° n. Br.), en Udstrækning af c. 1200 km.
Norge og Danmark skilles ved Skagerrak, hvortil
N.’s Grænse antages at være Linien mellem
Lindesnæs og Hanstholm. N.’s største Bredde, fra
St. Abbs Head (2 1/4° v. L.) til Hanstholm (8 1/2°
ø. L.), er c. 720 km. Nordligere, mellem
Shetlands Øerne og Norge, er Bredden 320 km, og
sydligere, mellem Cromer og Texel, 240 km,
hvorfra den efterhaanden stærkt indsnævres,
indtil den ved Dover Stræde, der danner
Indløbet til den eng. Kanal, kun er 36 km bred. Den
sydvestlige, tragtformede Indsnævring af N.,
hvori Themsen, Shelde og Maas udmunder,
kaldes Hoofden. Den sydøstlige Bugt, ud for Elben,
Weser og Ems, og hvori Helgoland ligger,
kaldes Tyske Bugt ell. Helgolands Bugt, og
Strækningen ud for Jyllands Vestkyst kaldes
Vesterhavet. Af større Bugter skal nævnes: Firth of
Moray, Firth of Forth, The Wash, Themsens
Munding og Zuider Søen.
Nord for en mod Nord buet Linie fra Midten
af Skagerrak til Firth of Moray er Dybden
mellem 100 og 200 m, naar undtages en dyb Rende
af indtil 500 m’s Dybde, som omgiver den norske
Kyst. S. f. denne Linie er Dybden mindre, men
meget uregelmæssig. Mellem Bankerne skal
nævnes: Jyske Rev, der Syd for Hanstholm
strækker sig 100 km ud fra den jyske Kyst med
Dybder mellem 20 og 40 m; vestligere ligger Lille
Fiskerbanke og Store Fisker banke med 40—60
m Vand, og ud for Aberdeen strækker sig,
indtil 150 km ud fra Kysten, Long Fortids med
Dybder indtil 80 m. Sydligere ligger i Midten af
N. den store, fiskerige Dogger Banke (s. d.),
hvis mindsite Dybde er c. 13 m, og Syd for denne
er Dybden mindre end 40 m, naar undtages
flere ejendommelige, stejldybe Render, de
saakaldte Pits, der har Dybder indtil c. 100 m,
samt Dybe Rende, der skarpt begrænset fører
parallelt med den eng. Kyst mellem Grundene
Galloper og Hinder til Kanalen. De nævnte Pits
er rige Fiskepladser, til hvilke Fiskene trækker
sig tilbage i strenge Vintre, og i hvilke Fiskerne,
i de saakaldte Pit seasons, gør rig Fangst især
paa Tunger. I Hoofden ligger et stort Antal
Sandbanker og Rev, der er alt for talrige til at
nævnes her, og som gør Farvandet vanskeligt at
navigere i uden kunstige Mærker. Langs
Kysterne af England, Belgien og den sydlige Del af
Holland løber Banker og Rev parallelle med
Kystretningen og skilles fra hverandre ved
Render. De farlige Grunde, der ligger længst fra
Land, er Leman og Ower Banker, der i en
Afstand af 45—60 km fra den eng. Kyst paa det
laveste kun har 2 m Vand. Langs Jyllands
Vestkyst er Dybden indtil en Afstand af c. 100 km
mindre end 40 m, men Landgrunde og Revler
naar dog ikke 1 km fra Land, naar undtages
Horns Rev. Det er alligevel en af de farligste
Kyster, som Søfarende kan nærme sig; thi den
flade Kyst giver slet Landkending, er aaben for
de fremherskende, stormende vestlige Vinde og
er Nord for Esbjerg uden Havne ell.
Tilflugtssteder for større Skibe. — Dybdeforholdene og
Bundens Beskaffenhed er bedre kendte i N. end
i noget andet Hav. P. Gr. a. de vekslende
Dybder og Bundarter er det muligt for den
opmærksomme Søfarende, naar usigtbart og taaget
Vejr forhindrer astronomiske
Pladsbestemmelser, at kunne bestemme og kontrolere sin Plads
og Kurs ved Hjælp af Loddet og Kortet. — N.
er overordentlig rig paa Fisk, navnlig Torsk og
Sild. Store Flaader af eng., holl. og tyske
Fiskefartøjer tager Del i Fiskeriet. — Langs
Kysterne findes mange Fyrtaarne, og ud for alle
farlige Banker og Rev ligger Fyrskibe og
Lystønder.
Den fra Atlanterhavet indtrængende Ebbe- og
Flodbevægelse holder den største Del af N. i
uafbrudt Bevægelse ved vekslende Strømninger
og viser sig tillige ved Kysten som Høj- og
Lavvande. Forskellen paa Højvande og Lavvande er
ikke lige stor paa de forsk. Steder. Her skal
nævnes nogle Eksempler, der gælder for
Springtid: Fair Isle 1,5 m, Aberdeen 3,7 m, Leith 5,0 m,
Hull 6,3 m, Yarmouth 1,8 m, London 6,3 m,
Calais 6,2 m, Vlissingen 4,4 m, Texel 1,2 m,
Helgoland 2,8 m, Esbjerg 1,5 m, Skagen 0,3 m og
Bergen 1,4 m.
Vandets Temperatur og Saltholdighed er
meget uregelmæssig fordelt, saavel i Overfladen
som vertikalt fra Overfladen til Bunden.
Ligeledes er Svingningerne i Løbet af Aaret
betydelige. Vandets Temperatur er højere end
Luftens, men følger dennes Svingninger, især i N.’s
midterste Del. Vind og Lufttemperatur er
væsentlig bestemmende for Nordsøvandets
Bevægelse og Temperatur lige til Bunden.
Saltholdigheden er ikke underkastet saa store Svingninger
som Temperaturen og henviser derfor sikrere
paa Vandets Herkomst fra Atlanterhavet. Det
tungeste, salteste Vand findes i N.’s nordlige,
dybe Del: Saltholdigheden er her 3,56—3,52 %. I
den midterste Del er Saltholdigheden 3,52—3,48 %,
og Syd for Dogger Banke atter noget større. —
Undersøgelse af disse Forhold giver
Oplysninger om Vandets Cirkulation i N. Selvstændige
Strømme løber langs den norske Kyst Vest og
Nord paa, og langs den jyske Kyst Øst paa. —
Misvisningen (den magnetiske Deklination) er i
N.’s østlige Del 11° V. og i den vestlige Del 16°
V. Den aftager 7—8′ aarlig. Isogonerne løber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
