Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordreisa - Nordre Land - Nordre-Rønner - Nordre-Røse - Nordre Sunnmøre - Nord Somerset - Nordstedt, Karl Fredrik Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb., svarer til N. Sogn af Skjervøy
Præstegæld og strækker sig fra Reisenfjord og paa
begge Sider af Reisenelv til Grænsen af Finland
i en Længde fra Nordvest til Sydøst af 106 km
og en Bredde af indtil 42 km; det begrænses af
Herrederne Lyngen, Skjervøy, Kvænangen,
Kautokeino (i Finmark Fylke) samt af Finland. —
Længst mod Nord paa den smalle Halvø Vest
for Reisenfjord hæver sig Havavarre og
Sikkavarre; Syd for disse paa Grænsen mod Skjervøy
Loassogaissa (1205 m) og Cillavarre samt
Njaskovarre (1306 m) paa Grænsen mod Lyngen. I
Herredets sydligste Del antager Terrainet
Karakteren af et Højfjeldsplateau (c. 800 m), som
sænker sig mod Grænsen mod Finland (c. 400
m). I den midterste Del af Plateauet ligger det
mægtige Bæccegelhalde (1254 m), for øvrigt
udgør Højsletten en øde Stenmark med lave, nøgne
Aaser. — Reisendalen har fra Havet til
Reisenvand, nær Grænsen mod Finland, en Længde af
c. 85 km. I den nedre Del af Dalen er
Bebyggelsen nok saa tæt; Dalbunden bestaar her af
Lyngmoer, afvekslende med smaa Stykker
opdyrket Mark og Birkeskov, der strækker sig
langt op ad Fjeldsiderne; efterhaanden som
man kommer op over Dalen, faar Furuskoven
Overhaand, for saa senere at afløses af næsten
nøgne, trange Fjeldsider, mellem hvilke
Reisenelven har sit Løb. Af Elve har Herredet
foruden en Rk. Vasdrag af mindre Bet.
Reisenelven, næst Maalselven Fylkets største Vasdrag,
der kan befares med Elvebaade til Reisenfossen,
c. 20 km Syd for Reisenvand, og Samuelselven,
ligeledes for en længere Strækning farbar med
Elvebaad; bl. de vigtigste Tilløb er
Josephselven, en Bielv til Reisenelv ved Sappen, den
øverste Gaard i Dalføret, c. 35 km fra Havet. —
Herredet har mange Indsøer, af hvilke
Reisenvand (10 km2) er den største; saavel denne som
de større Elve er fiskerige (Ørred, Sik og Laks),
— Laksefiskeriet i Reisenelv er af ganske stor
Bet. Reisenfjord strækker sig c. 12 km ind fra
Havet; den danner paa vestre Side en Bugt
(Ravelseidbotten), paa østre Side Strømsfjord.
Dens inderste Bassin (Sørkjosen og Nordkjosen)
er særdeles langgrundt. Herredets opdyrkede
Mark, der kun udgør c. 5,29 km2, findes i
Reisendalen, Ravelseidet, ved Strømsfjorden og
enkelte St. langs Havkysten, hvor Bebyggelsen,
der er tættest i Reisendalen, er samlet; Skoven,
der er Statens Ejendom, er samlet i Reisendalen
og Samuelsdalen. Henved Halvparten af
Befolkningen er Finner (Kvæner) og Lapper; af
den norske Befolkning er en Del Indflyttere fra
Østerdalen og Gudbrandsdalen.
Hovednæringsvej er foruden Agerbrug og Fædrift Fiskeri; i
Reisenfjord er af og til godt Sildefiske. Af
industrielle Anlæg mærkes: Flere Dampsave,
Røieldalens Kobberfelt og Skandia Kobberværk. En
stor Del af Befolkningen deltager i de store
Havfiskerier i Lofoten og særlig i Finmarken.
Paa Fjeldvidderne drager Lapperne med deres
Renhjorde om Sommeren fra Grænsetrakterne
ned mod Havet; de har i de vidtstrakte
Fjeldstrøg mange Hvilepladser, og særlig byder
Samuelsdalen med dens Forgreninger paa gode
Renbeiter. — Af Kommunikationer har Herredet
c. 28 km Landevej op ad Reisendalen til
Vinnelys med Sidevej til Elvevold Savbrug.
Desuden findes Rideveje til Rotsundelv og om
Strømsfjord til Oksfjordvand i Vest, begge St.
i Skjervøy Herred. N. Herred anløbes af de
rutegaaende Dampskibe ved Sørkjosen og
Storneshavn. Herredets Areal er 2770,84 km2, hvoraf 26
km2 Indsøer, 5,29 km2 Ager og Eng, 167,20 km2
Skov, Resten Snaufjeld, Sne og Myr. Antagen
Formue 1921 var 1405080 Kr og Indtægt 621946
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«, A.
Helland, Tromsø Amt [Kria 1899]).
(N. S.). M. H.
Nordre Land, se Land, nordre,
Nordre-Rønner, Kattegat, bestaar af 4 smaa,
indtil 3 m høje, græsklædte Holme, der ligger
paa Yderenden af det fra Læsø N. V.-Huk c. 8
km udskydende, tørre Rev, Rønne Rev.
Mellem de to største Holme, Langholm og
Spirholm, dannes et af Fiskerbaade benyttet
Tilflugtssted, Dammen, til hvilket man kan søge
ind med l 1/4 m Dybgaaende, og som en vis Tid
af Aaret er forsynet med Ledefyr. Paa
Spirholmen er opført et 18 m højt Fyrtaarn af
Granit, hvorfra der vises et rødt og hvidt
vekslende Fyr.
G. F. H.
Nordre-Røse, Sundet, Stenpuller, der ligger
paa Sydenden af et Flak ud for Kastrup paa
Amager Østside. Røsen falder stejlt af til 10 m,
og paa dens Østkant er i c. 4 m Vand bygget et
Fyrtaarn af Granit, hvorfra vises et Vinkelfyr
og gives Taagesignal med Sirene. Fra en Mast
med Raa gives Signaler for Vandstanden i
Drogden.
G. F. H.
Nordre Sunnmøre, Sorenskriveri, Møre
Fylke, (1921) 28940 Indb., er 3076,80 km2. Det
omfatter Herrederne: Sunnylven, Norddal,
Stranda, Stordal, Ørskog, Sykkylven, Skodje, Vatne,
Borgund, Giske, Haram og Vigra. Dette
Distrikt ligger omkr. Storfjorden med dens indre
Afgreninger Norddalsfjord og Geirangerfjord og
omfatter tillige en Del af Ødistriktet omkr.
Aalesund. Distriktet er bekendt for sin storslagne,
vilde Skønhed, Søndmør ell. Sunnmør Alperne
og de trange Fjorde hører til Landets første
Turistattraktioner. Kvægavl og Turisttrafik er de
vigtigste Næringsveje. Sammen med Aalesund
og Søre Sunnmøre danner N. S. et Politidistrikt,
som til Dels rekruterer Borgund Bataillon af
Søndmør Infanteriregiment af V. Division.
M. H.
Nord Somerset [-’saməset], se
Nordpolarlande.
Nordstedt [’no.rdstæt], Karl Fredrik
Otto, sv. Botaniker, f. 20. Jan. 1838, d. 6. Febr
1924, blev Student 1856 og studerede først
Medicin, men J. G. Agardh’s Paavirkning bragte ham
snart til at opgive Embedsstudiet og
udelukkende beskæftige sig med bot., særlig algologiske
Studier. Han studerede først Characeerne,
hvorover han har udg. fl. vigtige Arbejder, samt
sammen med L. J. Wahlstedt: Characeæ
Scandinaviæ exsiccatæ (1871—74). Senere
udvidede han sine Studier til alle Ferskvandsalger,
hvorom han har udg. en Mængde udmærkede
Afh.; han var saaledes utvivlsomt Nutidens
første Kender af den store Fam. Desmidiaceæ.
Sammen med V. Wittrock og senere G.
Lagerheim har han udg.: Algæ aquæ dulcis
exsiccatæ, Fasc. 1—29 (1877—96). Af hans
mange Arbejder om Ferskvandsalger kan særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
